Syphon Filter: Omega Strain

PS2
Udgivelsesdato: 7 Juli 2004
Udvikler: SCEA
Udgiver: SCEE

Oversigt

Lad dig rekruttere til et elite antiterrorkorps når Syphon Filter får sin eksplosive PS2 debut.

Terrorens mørke verden er aldrig i ro, og for Gabe Logan er kampen for at befri verden for skumle organisationer blevet for meget for én mand. Gabe har derfor startet et elitekorps, hvor han træner medlemmerne i at kontrollere terrorister, og tager sig dermed en pause fra kugleregnen for i stedet at koncentrere sig om at se efter de nye agenter på deres missioner.

Som med Gabes tre besøg på PS one kan du også her kaste dig ud i solo missioner for at befri jorden fra dødskommandoer, der er dedikerede til deres sag. Men denne gang kan du også give den som en fuldt specialtilpasselig agent, der kan samarbejde om missionerne med op til tre andre, nye agenter online.

I tråd med seriens stil placerer The Omega Strain dig i handlingernes centrum, hvor et dødeligt virus simultant bryder ud forskellige steder på kloden. Der er ingen af de kendte terrororganisationer, der tager ansvaret for handlingerne, så virusets oprindelse er et mysterium. Hvem end der står bag 'Omega Strain' udbruddene, er det op til dig at opspore kilden og neutralisere risikoen for de befolkningsgrupper, der er truet af angrebene.

Fans af tidligere udgaver af Syphon Filters vil have det godt med at høre, at dette hovedsageligt betyder at man kan rejse jorden rundt og tømme indholdet af et behageligt stort udvalg af skydevåben i den ene bølge efter den anden af terrorister.

Som en af de få udvalgte, der er trænet af Logans korps, vil du blive sendt på et udvalg af missioner, som hver især vil kræve en nøje blanding af strategi og teamwork, når du er ude i felten. Men før du kan begynde at spore virusets oprindelse er du nødt til at udruste din agent ved hjælp at de udførlige tilpasningsfeatures. Vælg din agents ansigtstræk, hårfarve, uniform og tilbehør, hvorefter du kan gå i gang med forretningerne iført dit seje nye militæroutfit.

Hvad enten du beslutter at kaste dig over virusbekæmpelsen alene eller sammen med ligesindede, vil du have adgang til over 100 seje stykker udstyr og våben. Men da du kun kan bære fire stykker udstyr ad gangen, bliver du nødt til at tænke dig lidt om.

Du skal gennemføre 17 intense missioner ved hjælp af kamp og strategi, og hver af dem finder sted i enorme, varierede omgivelser inkl. Yemen og Chechnia. Udfaldet af hver mission påvirker historien, så du skal garanteret i kamp mere end én gang.

 

  • Op til fire spillere kan samarbejde online om at bekæmpe terrorister og fjender


  • Kast dig over dødskommandoer som en fuldt specialtilpasselig agent


  • Få styr på mere end 100 unikke stykker udstyr og våben


 


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag