The Simpsons Hit & Run

PS2
Udgivelsesdato: 29 Oktober 2003
Udvikler: Radical Entertainment
Udgiver: Vivendi Universal Games

Oversigt

The Simpsons gør som Tommy Vercetti og kaster sig ud i et GTA-agtigt eventyr

Hvis du var begyndt at fortvivle over, at der nok aldrig ville komme et Simpsons-spil, der ydede serien retfærdighed, så glæd dig nu. Hit & Run bryder nemlig det hidtige mønster for licensen og er et ovenud flot spil.

Man har taget den succesfulde Rockstar-formel og givet Hit & Run en Grand Theft Auto-agtig overhaling, og Radical Entertainment har haft held til at skabe et Simpsons-spil som er morsomt, indeholder et solidt gameplay, og som fuldt ud gengiver tv-seriens tørre humor. Gameplayet er grundlæggende det samme som i GTA (kør omkring på missioner, indsaml genstande, 'beslaglæg' biler), og der er meget socialt acceptabelt tegneserievold at krympe sig af, selvom den ikke er helt så rå. Du begynder spillet som Homer og tager ud i Springfield for at undersøge forekomsten af nogle mørke varebiler, mekaniske bier og en særligt vanedannende slags cola, og på din mission mod mysteriets løsning har du styringen over forskellige køretøjer.

Simpsons Hit & Run minder i strukturen meget om Grand Theft Auto. Det er et missionsbaseret eventyr med syv levels, som hver har syv primære missioner, der tildeles en bestemt figur (du kan spille som Homer, Bart, Lisa og Marge, og ejeren af Kwik-E-Mart, Apu, får også en mission). Opgaverne består oftest i at hente et eller andet eller indsamle genstande ved at køre rundt i Springfields selvlysende verden. Tegneseriens karakteristiske humor har fået frit råderum, hvilket gør Hit & Run sjovt at spille.

Der er i alt 56 missioner, der skal gennemkøres eller løses til fods, og i bonusmissionerne kan du få adgang til ekstraudstyr som nye køretøjer og påklædning til figurerne. Man har skrevet en række små spøgefuldheder ind i Hit & Run, så som at man støder på Krusty, mens han kikker på pornografiske blade i Kwik-E-Mart. Det har alt, hvad der kendetegner et godt spil - og så er det oven i købet et Simpsons-spil. Woo hoo!

 

  • Fuldfør missioner for at låse op for nye køretøjer og andre bonusser


  • Dialog, der leveres af de samme skuespillere, som lægger stemme til serien


  • Spil som Simpsons-familien (Homer, Marge, Bart eller Lisa) og som ejeren af Kwik-E-Mart, Apu


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag