WRC 3 - The Official Game of the FIA World Rally Championship

PS2
Udgivelsesdato: 19 November 2003
Udvikler: Evolution Games
Udgiver: SCEE

Oversigt

Større, mere autentisk, mere sofistikeret og længere - og titlen er bare begyndelsen!

Hvis man skal lave et rallyspil, så bør det gøres ordentligt - og det betyder, at det ned til mindste detalje skal baseres på den rigtige sport. Som det eneste spil, der kan prale af den officielle WRC-licens, overfører WRC3 den spændende 2003-sæson til PS2 - herunder årets nye etape kørt i Tyrkiet.

Det er lykkedes for spiludvikleren, Evolution Studios, at tilføre spillets action yderligere visuel glans, hvilket får rallykørslen til at virke mere realistisk. Nye skademodeller gør, at bilernes reaktion på miljøet er overbevisende med bilens karrosseri og glas, der flænses og smadres, hvis du ikke er opmærksom nok på din co-drivers råd. Den øgede opmærksomhed på detaljerne strækker sig til manøvreringen af bilen og endog dens instrumenter, som fungerer fuldt ud, hvilket alt sammen medvirker til at hæve spændingsniveauet.

Endnu et område i spillet, som har undergået store forbedringer i den nyeste version, er de miljøer, man fløjter igennem på vej mod målet, dvs. at blive World Rally Champion (rallyverdensmester). I år er de endog større og giver dig en overbevisende følelse af at teste din bil til det yderste i vildmarken. Der er også flere bebyggede områder at drøne igennem med flere bygninger, broer og tunneller, der får hver enkelt begivenhed til at føles enestående. Nye grafiske effekter og funktioner, såsom vejkanter tætpakkede med tilskuere, der reagerer på din præstation, gør dette spil til det mest overbevisende rallyspil, der findes.

 

  • Det eneste spil baseret på FIA World Rally Championship


  • Har den nyeste rallyetape i Tyrkiet med


  • Nye visuelle effekter øger spændingen ved rallykørsel med høj hastighed


  • Helt nye konceptbiler


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag