Rogue Ops

PS2
Udgivelsesdato: 4 Februar 2004
Udvikler: Kemco
Udgiver: Capcom

Oversigt

Kemcos snige-venlige, anti-terrorist tredje-persons action spil lister sig lydløst ind på PS2

Da den tidligere Grønne Baret Nikki Connors, datter og mand bliver myrdet af den forbryderiske organisation 'Omega 9', sværger vores heltinde hævn. Nikki vender tilbage til sine anti-terrorist-rødder og tager på en hemmelig mission for regeringen for at infiltrere det onde selskab og søge efter oplysninger og ikke at forglemme at få lidt 'bly-varm' retfærdighed, mens hun er i gang. Den frygtløse og desuden meget velskabte agent træder ind i kampen bevæbnet til de bagerste kindtænder, og går i gang med at infiltrere organisationen, idet hun benytter sig af de gamle hævdvundne taktikker snigen, snigen og atter snigen.

Idet du sniger dig rundt a la Solid Snake, Sam Fisher og co., indlader du dig på otte forskellige missioner i dine bestræbelser på at fange terroristerne og afsløre sandheden bag attentatet på Nikkis familie. Hvis du nogen sinde har spillet en af de andre førende spil inden for 'stealth-action' genren, så som Metal Gear Solid og Splinter Cell, vil du uden tvivl være på velkendt grund med Rogue Ops' gameplay. I bund og grund involverer missionerne den traditionelle blanding af real-time kamp, snigmord og diverse undersøgende og gåde-løsende krumspring. Nikki optræder også med et udvalg af sejt spion-isenkram, bl.a. det smarte 'fly-cam' - et lille kamera, der kan fjernstyres og flyve ind på utilgængelige steder.

Omega 9, den onde terroristorganisation, der ønsker at beherske verden, giver ikke op uden kamp. Undervejs skal du afværge en hær af muskelmænd bl.a. ved at bruge et smart system til snigmord, men også lejlighedsvis bare gå helt og holdent amok og plaffe alle skurke ned, der kommer i vejen for dig. Actionen er fordelt ligeligt gennem spillet, så snig-elementerne bliver opvejet af generøse doser af gode, gammeldags løb-og-skyd kampbevægelser. Du har derudover mulighed for at vælge, hvordan din mission skal udvikle sig ved at tage moralske valg og opdage de forskellige resultater heraf.

 

  • Træd ind I kampen bevæbnet med mange forskellige våben, lige fra pistoler og snigskytterifler til kastestjerner og en strømstav


  • Enestående snigmordsteknikker skaber en bedre følelse af fordybelse


  • Udforsk forskellige omgivelser over otte action-mættede missioner


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag