Dancing Stage Fever

PS2
Udgivelsesdato: 22 Oktober 2003
Udvikler: Konami
Udgiver: Konami

Oversigt

Konamis vindende, pilehoppende formel danser ind på PlayStation 2 og forsøger sig igen i rytme-action-genren i Dancing Stage Fever

Efter Dancing Stages tidligere ophold i arkaderne, hvor fans af dansespil fik vist trinene til et potpourri af pop-klassikere, henter det fod-forbistrende Konami-værk endnu flere feststemte krumspring eksklusivt til PS2. Det skønne ved dansespil er nemlig, at alle kan være med. Du behøver ikke være ekspert for at forsøge, og de er også vældig sjove at spille til gilder med vennerne, familien, hunden osv. Her går det ligesom i Sonys gildevenlige sag, EyeToy, ud på at kaste sig rundt og få et godt grin. Det andet store plus ved Dancing Stage Fevers konsolversioner er, at du kan øve dig i stilhed og blive god til det inden for hjemmets trygge rammer, hvorefter du kan besøge arkaderne og imponere publikum med dine skøre dansetrin.

Den største forskel, du vil se mellem Fever og tidligere titler i denne franchise, er, at der er tilføjet nye licenserede musikvideoer til akkompagnement af numrene på skærmen. Så du kan svinge hofterne til Spice Girls-refrænerne på Wannabe, tage One Step Beyond med Madness eller øve fancy (katteagtige) potetrin sammen med Cool For Cats af Squeeze. Gameplayet holder fast ved genrens standardformel, 'træd-på-pilene-når-de-blinker-på-skærmen', men der bliver utvivlsomt mulighed for at improvisere lidt og danse freestyle, hvis du har lyst til at imponere dit publikum.

Fever kan også prale af en række sværhedsgrader, der blidt lemper dig ind i spillets action, således at du kan lægge ud i Easy-mode (let) og gå over til de mere indviklede modes, efterhånden som du får selvtillid og mestrer de finere detaljer i bevægelserne rundt på måtten til pilenes bevægelser ned over skærmen. Der er også mulighed for at gå over til fysiske udfoldelser i Workout-mode, eller spille mand mod mand med en danseglad makker i Two-Player-mode.

 

  • Det første dansespil, der bruger fuldt licenserede musikvideoer som akkompagnement til numrene


  • Blandt toppen af poppen-klassikerne er: Wannabe - Spice Girls; Come on Eileen - Dexy's Midnight Runners; Cool For Cats - Squeeze; All That She Wants - Ace of Base og mange flere


  • Smid nogle kilo ved at tackle Workout-mode


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag