Harry Potter og fangen fra Azkaban

PS2
Udgivelsesdato: 2 Juni 2004
Udvikler: Electronic Arts
Udgiver: Electronic Arts

Oversigt

Den tredje del af EAs spil-fra-filmen-om-bogen udkommer denne sommer med juniortroldmandens seneste eskapader peppet op med lidt EyeToy magi.

Den fænomenalt populære børneserie er tilbage med tredje udgave, når EA samler Harry Potters eventyr på PS2 i rette tid til en gang film-spil-samarbejde hen over sommeren. Udover at indeholde de samme magiske formler som tidligere er Harry Potter og fangen fra Azkaban nu også kompatibel med EyeToy, så amatør-alkymister og spirende troldmænd kan træne deres evner foran fjernsynet.

I tæt sammenhæng med filmens plot følger spillet Harrys aktiviteter, når han vender tilbage til Hogwarts hellige haller for mere trolddom sammen med hans gode venner Hermione og Ron. Man slutter sig til det tryllende trekløver, mens de er ombord på Hogwarts Express, hvor deres rejse bliver afbrudt af Harrys ærkefjende Draco Malfoy og hans slæng af rødder, der lægger op til slåskamp. Men denne gang ser det ud, som om den unge lærling har en meget mere magtfuld fjende at bekæmpe...

Spillet er baseret på JK Rowlings bog af samme navn og følger den unge troldmand, som bliver jaget af Sirius Black - en fange i det berygtede Azkaban fængsel, der er mistænkt for at have slået Harrys forældre ihjel. Ud over denne nye fjende må Harry også stå ansigt til ansigt med de frygtede Dementorer, Azkabans grusomme fangevogtere.

Som altid har EA bragt noget nyt ind i blandingen, denne gang er det en serie af EyeToy kompatible minispil, der er passende for op til fire spirende tryllestavssvingere. Træk 'fordelingshatten' ned over ørene og kom i sving med at få fat på bl.a. chokoladefrøer, seeker træning og Zonkos spøg og skæmt - skønne, underholdende udfordringer, som fans af serien vil hilse med gensynets glæde.

Spillere kan nu både påtage sig rollen som enten Harry, Ron eller Hermione og skifte mellem trekløveret, afhængig af den situation de er i. Så du kan fx skifte fra Harry til Hermione, hvis du bliver nødt til at kaste en 'frysebesværgelse', eller du kan gøre brug af Ron og hans sjette sans.

Hele spillet er pakket ind i en meget lækker grafik, der afspejler seriens stigende modenhed og med stil oversætter bøgernes og filmenes magiske kvaliteter.

 

  • Spil som Harry, Hermione eller Ron og gør brug af deres unikke evner


  • Tilslut dit EyeToy for at få adgang til en serie minispil for fire spillere, bl.a. chokoladefrøer, seeker træning og Zonkos spøg og skæmt


  • Optrævl de mystiske omgivelser omkring Harrys forældre og Sirius Black


 


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag