Tom Clancy's Rainbow Six 3

PS2
Udgivelsesdato: 24 Marts 2004
Udvikler: Ubisoft
Udgiver: Ubisoft

Oversigt

Team Rainbow vender tilbage til counter-terrorismens skumle verden med et splinternyt spil, splinterny action og en splinterny global trussel

Der findes vist ikke mere nervepirrende taktiske holdbaserede skydespil end Rainbow Six serien, og den seneste udgave er ingen undtagelse. En forbryderisk terrororganisation prøver at så ufred mellem Saudi-Arabien og USA og dermed destabilisere verden. Det er nu op til de tapre gutter i Team Rainbow at finde problemet og håndtere det - permanent.

Led dit team af hårdhudede militæreksperter gennem en serie af hemmelige missioner forskellige steder på kloden. Du kommer forbi destinationer så forskellige som London, Cayman Islands og Rio de Janeiro. For mange lyder det måske fedt, men stederne gemmer på en dødelig hemmelighed, som du må løse for at bevare håbet om at forpurre terroristernes forehavende.

Brug dine snigeevner, kampevner og taktiske evner til at øge dine chancer for at gennemføre en lang række singleplayer missioner, eller team op med en ven for en gang split-screen action. For den ultimative udfordring kan du tage din ekspertise i hemmelige missioner online og deltage i de tre konflikt-modes sammen med op til 7 andre spillere (to teams med fire på hver).

Rainbow Six 3 bruger en voice-command funktion, så lederne kan udstede verbale ordrer til deres computer-kontrollerede enheder via et USB headset. Når du står over for terroristerne online, kan du også koordinere angrebene over dit headset og hemmeligt kommunikere med medlemmerne af dit team for sammen at blive det ultimative online korps. Selvfølgelig leveres dette lækre gameplay med det høje niveau af realisme, du ville forvente fra forfatteren til Jagten på Røde Oktober, Patrioternes Spil og The Sum of All Fears: Tom Clancy.

 

  • Seneste del af hitserien, Rainbow Six


  • Det ultimative i holdbaserede taktisk action


  • Udsted kommandoer mundtligt via et USB headset i singleplayer mode, eller koordiner dine online operationer med dine holdkammerater


  • Split-screen funktion for to spillere, der samarbejder om at tilintetgøre truslen fra den globale terrorisme


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag