Hyper Street Fighter II

PS2
Udgivelsesdato: 26 Maj 2004
Udvikler: Capcom
Udgiver: Capcom

Oversigt

Hver og en af Capcoms World Warriors deltager i denne 15-års jubilæumskamp. Shoryuken!

Tiden flyver, når man udfører kunstfærdige kombinationer i to-dimensionale fighting spil - det er efterhånden femten år siden, Street Fighter dukkede op for første gang. Det var faktisk den storslåede efterfølger, der rigtigt fik gang i sagerne, men Capcom lader ikke mindre detaljer som det komme i vejen for at producere jubilæumsversionen Hyper Street Fighter II.

Denne version af det klassiske spil samler hver eneste version af hver eneste figur, der nogensinde har optrådt i et Street Fighter II spil. Dette gør det til en strålende introduktion for de nytilkomne, der endnu ikke kender legenden - og til et fantastisk nostalgitrip for de af os, der er bekendte med spillets storhed.

Spillet indeholder de karakteristiske manga-inspirerede figurer, du kan finde i Super Street Fighter II Turbo, og du kan for hver af figurerne vælge kampstil fra tidligere versioner af spillet. Vælg for eksempel den originale Street Fighter II Ken og opdag, at hans karakteristiske Dragon Punch ikke har den farverige stil, han har udviklet i SFII Turbo. Endelig er det tid til at finde ud af, hvem der er den sejeste figur af alle i SFII universet.

Hyper Street Fighter II er på markedet til lavpris og indeholder endda en kopi af en tegnefilm fra 1994 baseret på serien. Det er tid til at blive afhængig igen.

 

  • 15-års jubilæumsversionen af det klassiske beat'em up


  • Vælg mellem hver eneste version af hver eneste figur, der nogensinde har optrådt i et Street Fighter II spil


  • Gallery mode tillader dig at åbne for sjælden kunst og for hver eneste åbnings- og slutscene fra alle spillene


  • Inkluderer den klassiske tegnefilm baseret på Street Fighter II universet

 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag