Jak III

PS2
Udgivelsesdato: 1 December 2004
Udvikler: Naughty Dog
Udgiver: SCEE

Oversigt

Jak er tilbage, baby. Gør dig klar til hans største, mest spændende eventyr til dato!

Nogle mennesker er aldrig taknemmelige. På trods af at de er blevet reddet fra Kor og de angribende Metal Heads i Jak II, er Haven City stadig nedsunken i totalt kaos, mens tre grupper kæmper om kontrollen over gaderne, og Jak får al skylden!

Mistro til Jaks mørke kræfter, rygter om en alliance med Kor og et angreb på byen fører alt sammen til at vores helt drager ud i det øde Wasteland. Her begynder Jak 3, og det er op til dig at få styr på sagerne!

Wasteland er et barskt område, som er fem gange større end Haven City, og som indeholder diverse, udfordrende omgivelser, som Jak skal udforske, såsom mineskakter og dødelige vulkaner. For at Jak skal få held med sine missioner, er du nødt til at mestre forskellige spillestilarter som fx driving, adventure, action-platform, puzzles, strategi og udforskning.

Fartøjer spiller en stor rolle i dette spil, og i løbet af spillet vil Jak og hans trofaste makker, Daxter, opdage et udvalg af forskellige transportmidler. Hvad end du finder, vil du opdage, at fantastisk fartøjsfysik og seriøse våben er standarden.

Du vil også stifte bekendtskab med en større grad af kompleksitet i figurerne. Udover at styre Daxter gennem flere stadier af spillet, kan du bruge Jaks nye Light-kraft, som er et resultat af, at han er blevet udsat for Light Eco - inklusive en ny bevægelse, der lader Jak svæve med tilføjelsen af store engleagtige vinger.

Gå ikke i panik. Dette betyder nemlig ikke, at Jak pludselig er blevet til et dydsmønster. Hans mørke kraft vender også tilbage, så du bliver nødt til at finde en balance mellem den lyse og den mørke side - og ikke glemme at affyre alle hans våben fra Jak II, som nu har fået en dødelig opgradering.

Jak 3 er det mest udfordrende, spændende eventyr, som Jak og Daxter endnu har været ude i - men med hans nye kræfter, og ikke at forglemme hans Titan Suit og Jetboard, kan parret sejre og rense Jaks navn. De skal blot lige bruge din hjælp!

  • Nye Light kræfter komplementerer Jaks mørke side
  • Nye fartøjer og evner giver Jak mulighed for at beherske det store Wasteland
  • Spil som Daxter på bestemte steder i historien


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag