Devil May Cry 3

PS2
Devil May Cry 3 packshot en
Udgivelsesdato: 23 Marts 2005
Udvikler: Capcom
Udgiver: Capcom

Oversigt

Jorden åbner sig, og helvedes dyb udspyer endnu et hektisk eventyr for Spardas søn, det dødsensfarlige væsen, halvt mand, halvt dæmon.

En yngre og slankere Dante er stjernen i Devil May Cry 3, en forløber til de første to spil i Capcoms vilde dæmon-smadrende serie. Dog viser det sig, at Dante ikke er Spardas eneste søn; han har en bror, som helt bogstaveligt er den onde tvilling...

Han er muligvis yngre at se på og stadig i besiddelse af sin dødsensfarlige kunst, men DMC3s Dante er stadig en af de mest effektive (for ikke at sige stilige) dræbermaskiner, som du nogensinde har været i nærheden af. De storslåede kampe i Devil May Cry 3 introducerer fire specielle stilarter og giver dig et svimlende udvalg af muligheder for, hvordan du kan sende dine dæmoniske undersåtter tilbage til helvede.

'Gunslinger' og 'Swordmaster' fokuserer på våbenvalget, så som henholdsvis Ebony og Ivory (Dantes to pistoler), og sværdgymnastik. 'Trickster' fokuserer på defensive og undvigende teknikker, mens 'Royal Guard' efterligner kampsportsteknikker, hvor fjendens egen kraft bliver brugt imod dem selv.

Dante og helvedes indbyggere har aldrig set bedre ud, takket være en ny grafisk engine, men nok så vigtigt: serien er ikke blevet mindre cool med tiden. At se Dante kaste sine fjender op i luften med sit sværd, før han jonglerer dem rundt i luften med to springvand af varmt bly, får dig til at smile over hele femøren.

  • Udbyg din egen kampstil fra fire specielle discipliner


  • Spil som både Dante og en anden figur, Lady


  • Fabelagtigt udseende og lækre special effects



Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag