Tony Hawk's Underground 2

PS2
Udgivelsesdato: 8 Oktober 2004
Udvikler: Neversoft Entertainment
Udgiver: Activision

Oversigt

Den mest berømte skater støder sammen med en af Jackass' mest kendte spasmagere i THUG 2.

Hvad får du, hvis du blander verdens fedeste boarder spil med verdens tåbeligste tv-show? En ustoppelig, destruktiv kaotisk skatertour, der bringer en sand sværm af graffiti, klistermærker og Jackass-agtige narrestreger ud over seks internationale byer. Lyder det sjovt? Velkommen ombord...

I dette års World Destruction Tour bliver du nødt til først at sværge troskab. Du kan enten slutte dig til Birdmans Team Hawk eller Bam 'Jackass' Margeras Team Bam. Det er et svært valg. Selvfølgelig er Tony en bedre skater, men Bam er ret vild, så det kunne give ham en fordel.

At vælge et hold er kun det første valg, du skal foretage. THUG 2 er virkelig et spil, hvor du kan spille på lige præcis din måde. Vælg den overbevisende Story Mode, som blev introduceret i sidste års THUG, eller genoplev værdifulde minder ved at samle S-K-A-T-E og få highscores i Classic mode. Vælg om du vil spille alene eller om du vil tage kampen op mod en virkelig modstander online.

På boardet kan du udskifte din egen skaterfigur til en hvilken som helst af de andre figurer på holdet og - ikke at forglemme - et udvalg af Neversofts sædvanlige skøre bonusfigurer. Du har endda chancen for helt at opgive boardet og hoppe på en pølsevogn eller hospitalsbåre i stedet.

Du kan kaste tomater efter tilskuere, pisse territorium af med graffiti tags og smække klistermærker på væggene. Den nye 'focus control' giver dig action i slowmotion - suverænt til at perfektionere svære tricks og, hvis alt andet svigter, vil et raseriudbrud midt i comboen lade dig optjene ekstra points.

 

  • Over 20 unikke skatere, inklusive professionelle og 'særlige gæster'


  • Online modes inkluderer Elimiskate, Goal Attack og Capture the Flag


  • Skab dine egne ramper, skaterbaner, mål, klistermærker og meget mere


 


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag