God of War

PS2
Udgivelsesdato: 22 Juni 2005
Udvikler: SCEA
Udgiver: SCEE

Oversigt

Bliv den store kriger Kratos, når han søger blodig hævn over den græske mytologis mest skræmmende skabninger og guder. (Kun for dem over 18 år).

ADVARSEL: Dette spil er uegnet for unge under 18

Fra Sony Computer Entertainment Americas Santa Monica Studios kommer det prisbelønnede God of War. Dette intense actioneventyr, som er baseret på den fantastiske og dystre græske mytologi, snuppede rub og stub ved 2006 Interactive Achievement Awards. God of War blev tildelt intet mindre end syv priser, herunder Game of the Year, Console Game of the Year og Outstanding Achievement: Animation og er et uundværligt spil til PlayStation 2.

I rollen som den frygtløse Kratos, en mægtig spartansk kriger, som med djævelens vold og magt vil tilintetgøre krigsguden Ares, skal du nedlægge en lang række af historiens mest velkendte - og største - væsner. Bevæbnet med de frygtelige Blades of Chaos, to flammende sværd, der er bundet til hans krop med lange kæder, og forskellige gaver fra guderne, vil den ubarmhjertige Kratos ikke tøve med at kløve sig vej gennem dem - eller det - der kommer i vejen for ham.

God of War tager action eventyrsgenren til nye højder og kombinerer filmiske produktionsværdier med flydende gameplay, mættet af rædsel. I takt med at den episke dramatiske historie udfolder sig, vil Kratos møde voldelig modstand fra berygtede mytologiske monstre såsom minotaurer, kentaurer, sirener og gorgoner.

Enhver fjende repræsenterer sin egen unikke udfordring for Kratos, der bruger sine uovertrufne kampevner til i brutal stil at tage livet af enhver fjende. Ved at følge rådene på skærmen kan du få adgang til masser af opfindsomme dødbringende bevægelser fra at rive skabningerne itu med Kratos' bare hænder til at klatre op på ryggen af større fjender og strangulere dem til døde.

I tilknytning til dette vil Kratos også modtage gaver fra guderne i form af magiske teknikker, der er påkrævede for at kunne besejre nogle af de mere besværlige modstandere. Få udlignet scoren med den spøgelseslignende Hades Hær, choker enhver i nærheden med Poseidons Hævn eller lav alle om til sten med Medusas Blik.

Kratos kan altså gøre brug af mange forskellige handlinger, der afhænger af omstændighederne, såsom at bruge sin overnaturlige styrke til at tvinge store døre op, kravle op ad stejle vægge og klipper og affyre gigantiske buer.

God of War er et spændende, unikt spil, der leder action eventyret til nye mytiske højder.

 

  • Bliv en stor spartansk kriger og kæmp mod nogle af de mest skræmmende skabninger fra den gamle græske mytologi


  • Fantastisk detaljeret kampsystem, der lader dig lave store kombinationer og unikke fjendespecifikke dødbringende angreb


  • Indeholder en hel time af filmsekvenser


  • Fantastiske visuelle effekter og omgivelser på episk niveau


  • Bevægelser, der afhænger af sammenhængene, lader Kratos udføre et bredt udvalg af handlinger med enkle tryk på knapperne


 


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag