FORMULA ONE 06

PS2
Udgivelsesdato: 26 Juli 2006
Udvikler: SCEE
Udgiver: SCEE

Oversigt

Nye kørere, nye biler, nye hold, nye regler... Kan du klare dig mod de bedste?

 

  • Det officielle FORMULA ONE spil vender tilbage med alle 2006 bilerne, kørerne, holdene, banerne og reglerne


  • Lige til at samle op og spille - opbyg og perfektioner dine evner med helt nye racerfif


  • Hold hovedet koldt under pres - racing i realtid giver dig en realistisk køreoplevelse med bl.a. uventede kollisioner og andre hændelser


 

Game © 2006 Sony Computer Entertainment Europe. An official product of the FIA Formula One World Championship.

FORMULA ONE, FORMULA 1, F1, FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP, GRAND PRIX and translations thereof are trademarks of Formula One Licensing BV, a Formula One Group Company. Licensed by Formula One Administration Limited, a Formula One Group Company. All rights reserved.

Preview

Formula One 06

PlayStation.com snor sig gennem chikanerne og undgår det typiske virvar ved startpositionen for at give dig seneste nyt om det nye Formula One til PlayStation 2.

Hvis du laver en rundspørge vedrørende folks ønskejob, så vil formel 1-kører garanteret være en af topscorerne. Hurtige biler, en plads i det internationale jet-set, verdensberømmelse og alle de magnumflasker champagne, du kan drikke - frynsegoderne ved dette job er ikke til at kimse af. Desværre er Formula One 06 sikkert det tætteste, nogen af os kommer på at blive en del af racerkører-eliten. Heldigvis er spillet det hidtil mest realistiske og sjove i serien.

Tag en testkørsel

Det er nemt at komme i gang med Formula One 06. Du kan vælge, hvordan din kører skal se ud (med f.eks. cykelstyrsoverskæg og skøre hjelme), og så begive dig hen til det, der fungerer som et F1 jobcenter. Her kan du modtage e-mails fra din agent, søge stillinger hos de forskellige teams og begynde at arbejde dig op af rangstigen. Det er mest sandsynligt, at du til at starte med får job som testkører. Dette omfatter primært, at du kører bane efter bane og tester forskellige aspekter af bilerne, mens dine onde overordnede driver den af i deres enorme palæer med store mængder champagne. Men vi skal jo alle sammen starte et sted, og hvis du klarer det godt på dette level, bliver du med tiden forfremmet til fuldgyldigt medlem af kørerteamet. Derefter kan du konkurrere mod nogle af de bedste formel 1-kørere i verden.

Hvis du er utålmodig, er der dog masser af andre modes, der kan opfylde din trang til at køre stærkt. I moden Quick Race vælger du en kører, og så er du klar, mens du i Grand Prix Weekend-mode kan opleve stemningen og spændingen ved en hel weekend med Grand Prix-action - fra øve- og kvalifikationsrunderne til selve den store begivenhed.

Racerløb er livet

Det første, du lægger mærke til, når du starter et løb i Formula One 06, er, at det ser fantastisk ud. De baner, du kører på er gengivet med nærmest fotografisk nøjagtighed, og når du kører, er de omgivende effekter rigtig fede. Overbevisende sløringseffekter og regndråber er med til at give dig følelsen af, at du virkelig ræser rundt på banen med over 300 km/t. Hvis du ikke kender serien fra tidligere, er der masser af hjælpemidler, bl.a. en synlig kørelinje på banen, som viser dig den bedste vej, hvis du vil køre med maksimal hastighed, og bremse- og styrehjælp, noget der er ekstremt nyttigt, fordi det er med til at forhindre, at du kører af banen med mere end 300 km/t og bliver slået til plukfisk.

Der er tre nye teams med i år, nemlig Scuderia Toro Rosso, Super Aguri F1 Team og Midland F1 Racing, og alle baner fra Bahrain til Brasilien er gengivet smukt og helt ned til de mindste detaljer. Alle de nye regler, der er trådt i kraft i denne sæson, er også med, herunder knockout-kvalifikation og dækregler. Kort sagt er Formula One 06 et af de mest omfattende og realistiske F1 simulationsspil til dato, og den forbedrede kunstige intelligens betyder, at det også er et af de mest udfordrende. Selv når du giver den alt hvad den kan trække hvad angår hjælpemidler er de computerstyrede konkurrenter ikke sådan lige at give baghjul, og du skal virkelig bruge alle dine evner for at komme først over mållinjen og bade i champagne på podiet. Der er også mulighed for split-screen multiplayerspil og for at overføre din profil til Formula One 06 på PSP via funktionen GameSync - hvad mere kan du ønske dig? Racing-entusiaster behøver ikke lede længere. Og til dem, som endnu ikke har været der, vil vi bare sige - spænd hjelmen og prøv det! Du bliver ikke skuffet.

Tjek det officielle spilsite, hvor du finder spil, downloads og andre seje godbidder, på www.playstation-f1.com


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag