Buzz! Junior: RoboJam

PS2
Udgivelsesdato: 25 Maj 2007
Udvikler: Magenta
Udgiver: SCEE

Oversigt

De sjove løjer vender tilbage i robotform til Buzz! Junior elskende drenge og piger (og et par mødre og fædre også).

Buzz! Junior: RoboJam indeholder fire nuttede robotter, der konkurrerer i forskellige skøre og sjove udfordringer om at blive Månedens Robot. Du skal have hurtige reaktioner, hvis du vil hjælpe dem med at kæmpe sig igennem en morsom samling af fede nye spil.

Spillene byder bl.a. på raketundvigelse fra militærets top droider på skydebanen, at blive crash test forsøgskanin for en dag og danse hele natten med en gigantisk syngende blæksprutte.

De uheldige robotvenner kæmper mod hinanden i en enhver-robot-er-sig-selv-nærmest-konkurrence. Den der ved afslutningen af udfordringen har opnået det største antal bolte til sin robot har vundet!

Når færre end fire spillere er tilstede, eller når der blot er en, der spiller, tillader Buzz! Junior: RoboJam spillerne at deltage i det fulde 4-spiller mod og have det så sjovt som muligt.

  • 1-4 spiller Buzzer smækkende sjov, vælg mellem fire robotter med forskellige farver og karakteristika
  • 25 fede spil, der giver dig endnu mere Buzz! Junior humor (med en snert af dieselolie)

Preview

Buzz dine venner

Først aber, nu robotter? Det er tid til endnu mere buzzer-hamren i den seneste tilføjelse til Buzz!™ Junior-serien

Hvordan kan den hektiske abeaction i Buzz!™ Junior: Jungle Party overgås? Ved at sende handlingen ud i rummet og tilføje en masse frække robotter, såmænd.

Rummet er stedet
Gameplayet bevarer den velkendte Buzz!™ Junior-magi med en række skøre og sjove minispil. Du og dine venner kan gribe Buzz!™ Buzzerne og vælge en af fire robotter i forskellige farver, som bor på en rumstation i en fjern galakse, og tage del i nogle tossede udfordringer.

De spil, der tilbydes, er lige så imponerende som Jungle Party – lige fra Pudekamp, hvor rummet bliver indhyllet i mørke, og du skal slå de andre robotter med puder, til Blæksprutte-beat, hvor du skal matche en syngende rum-blækspruttes beat for at undgå at falde i et syrebad, og helt til Kok-amok, hvor du skal spise bønner og udstøde... eh... overskydende tarmluft, uden at robotkokken ser dig. Spillene har alle stadig den samme flabede humor som Jungle Party, men nu med en sjov sci-fi-drejning hele vejen igennem.

Science friction
Multiplayerspillene er RoboJams virkelige styrke. Hvert spil er så enkelt at lære, at alle kan spille det konkurrencedygtigt, uanset om de spiller spil tit eller ej - måske din mor endda får lyst til at prøve! Den avancerede 'Smart Bot' AI giver spillerne en rigtig spændende multiplayer-oplevelse, selv når der ikke er nogen i nærheden at spille mod, mens en god blanding af spil baseret på henholdsvis held og dygtighed virkelig lokker konkurrenceånden frem, når du stræber efter at slå dine venner og blive robot nr. 1. Selvom RoboJam er beregnet til børn, er det alligevel vanvittigt sjovt også for voksne, og det er et af den slags spil, som familien kan nyde sammen rundt om PlayStation®2 ved juletid, eller en gruppe venner kan spille det, når de kommer hjem fra en aften i byen.

RoboJam har en flot visuel stil, hvor hvert niveau fortsætter det skøre sci-fi-tema med farverige, sære baggrunde fyldt med mærkelige rummonstre, boblende lavasøer og tossede maskiner, sammen med udtryksfulde figurer og vildt sjove animationer. Musikken er en blanding af sci-fi-bip og synthesizerlyde, der skaber en passende futuristisk fornemmelse, og prikken over i'et er rigtig gode stemmer og lydeffekter fra dine robotvenner. Højst sandsynligt vil du dog have for travlt med at springe ud fra lavabjerge eller løbe på fuld tryk med en cylinder med meget ustabilt atomaffald til at bemærke det.

Med masser af fræk humor, mange timers buzzer-hamren og fede spil er Buzz!™ Junior: RoboJam rigtig sjovt for alle, og det kan spilles igen og igen. Hvis du er på jagt efter en sublim multiplayer-oplevelse sammen med dine venner, så behøver du ikke lede længere - lad robotkampen begynde!

Husk at besøge det officielle site på: www.buzzjunior.com, hvor du finder fantastiske konkurrencer, downloads, spil og masser af mekaniseret kaos online!


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag