Mercury Meltdown Remix

PS2
Udgivelsesdato: 29 November 2006
Udvikler: Ignition Entertainment
Udgiver: Ignition Entertainment

Oversigt

Ignition Entertainments ikoniske kviksølvsboble flyder ind på PlayStation 2.

Mercury Meltdown bygger på det populære spil fra PSP (PlayStation Portable), og 'remixet' markerer den første udgave til PS2 af den frustrerende sjove kviksølvsboble. Du skal kontrollere din kviksølvs-ven ved blidt – eller knap så blidt – at tippe platformen og navigere på stadig mere komplekse baner.

Kviksølvskuglen har fire forskellige tilstande - normal, massiv, hurtig og langsom. Disse tilstande tillader større og mere komplekse levels, hvilket på den anden side betyder større udfordringer og større nydelse. Mercury Meltdown Remix indeholder 12 laboratorier i alt (hvoraf to er eksklusive til PS2) og tilbyder over 200 udfordrende levels.

 

  • Over 200 udfordrende levels


  • Dual analog kontrol over omgivelserne


  • Fantastiske lyseffekter og special effects kombineres med det nyeste i boblefysik


 

Preview

Mercury Meltdown

Klar med bunsenbrænderen for nu går turen tilbage til laboratoriet med Mercury Meltdown til PSP.

Archer Macleans Mercury var en af de mere bemærkelsesværdige titler ved lanceringen af PSP. Det viste sig at være helt vildt sjovt at flytte rundt på en kviksølvklat i en tredimensionel labyrint, mens man skulle forsøge at undgå kviksølv-ædende monstre og selvfølgelig den evigt truende afgrund i Mercury, som kombinerede platform med puzzle og var perfekt til det håndholdte format. Spillet blev da også et kæmpehit hos både anmeldere og publikum. Så det var bare et spørgsmål om tid, inden der kom en efterfølger, og indtil videre ser det lovende ud.

Udviklerne har som udgangspunkt valgt at lade være med at ændre for meget ved det populære koncept. Du skal stadig forsøge at få så meget kviksølv som muligt i mål, efter at du har kæmpet dig gennem drilagtige puzzles og labyrinter. Der er dog sket et par ting, som bevirker, at hele oplevelsen bliver væsentligt bedre end den allerede imponerende original.

Den første og mest iøjnefaldende forskel er den visuelle stil. Modsat Mercurys realistiske grafik ser vi i Mercury Meltdown en ny drejning med en tegneserieagtig stil, der passer perfekt til 50'er science fiction-temaet.

Mercury Meltdown indeholder også en række nye funktioner, som hjælper dig med at komme i mål. Der er forskellige overflader i de forskellige levels, fra klistrede gulve, som får din kviksølvklat til at trille langsommere, til glatte gulve, som giver den mere fart, men samtidig gør den sværere at styre.

Der er også nye genstande som f.eks. din ven Stan, et smilende ansigt i en elastisk blok, som du kan føre rundt i labyrinten og bruge til at aktivere kontakter. Noget nyt er også Huebrick, en farvet mursten, som du kan flytte rundt på et level ved at støde ind i den, og som er vigtig, når du skal løse nogle af de svære puzzles, som findes rundt om på spillets mere end 160 levels.

Det, vi har set af Mercury Meltdown indtil videre, kan meget vel være den perfekte efterfølger, hvor alt det, som vi elskede i etteren, er bevaret, mens svaghederne er blevet udbedret på en sjov og nyskabende måde. Hold dine beskyttelsesbriller rettet mod yourpsp.com, hvor vi bringer en spiltest, så snart vi får fat på en kopi.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag