ATV Offroad Fury™ 4

PS2
Udgivelsesdato: 28 Marts 2008
Udvikler: Climax
Udgiver: Sony

Oversigt

ATV Offroad Fury 4 giver dig offroad action med en helt ny historie mode på PlayStation 2

Den millionsælgende ATV-serie er tilbage med en helt ny udgave af intens raceraction med ATV Offroad Fury 4 til PlayStation 2. Vælg dit foretrukne terrænkøretøj, eller - for første gang i et ATV-spil - vælg motocrosscykler, buggies og trophy trucks til at ræse igennem 72 baner på seks forskellige kontinenter på vej mod det ternede flag.

Med den helt nye story mode kan du nu leve livet som en begynderkører og gøre dig fortjent til rollen som professionel kører. Du oplever dramaet og intensiteten fra realistisk offroad racing med stadigt sværere udfordringer og events, der er bundet sammen med engagerende, historiedrevne filmsekvenser. ATV Offroad Fury 4 kommunikerer med ATV Offroad Fury Pro på PSP (PlayStation Portable) system, bl.a. ved skift af køretøjer og opgraderinger, delte online communities, og evnen til at dele brugerskabte baner.

ATV Offroad Fury 4 understøtter op til otte spillere online og tilbyder dig turneringer, stemme- og tekstchat, forums, spillerprofiler, downloadbart indhold samt evnen til at udveksle spildata. Ekstra features inklusive en baneeditor såvel som omfattende muligheder for motortuning og tilpasninger gør ATV Offroad Fury 4 klar til at levere en af de mest konkurrenceprægede offroad racer oplevelser til dags dato.

  • Kør mere end 30 nye køretøjer, inklusive motorcrossbikes, buggies og trophy trucks
  • Vælg en mandlig eller kvindelig kører og konkurrer i den nye historie mode og stig på den professionelle rangliste
  • Lav svingene skarpere og hoppene højere med den nye track editor

Preview

Masser af mudder i ATV Offroad Fury 4

Med ATV'er, motorcykler, buggies og lastbiler er der masser af transportmidler i ATV Offroad Fury 4.

Efterfulgt af hvirvlende støvskyer rammer du en rampe og ryger op i luften, mens du beder til, at der er fast grund på den anden side. Der mangler i hvert fald ikke adrenalin i ATV-racing-universet.

Titlen ATV Offroad Fury 4 yder ikke helt spillet retfærdighed, da du for første gang i serien kan køre på motorcykler, lastbiler og dune buggies. Hvert køretøj kræver en ny tilgang til kørslen - motorcykler ligger godt i svingene, men kommer nemt ud af kontrol i spring, mens dune buggies kræver skarpe evner til kontrolleret udskridning i mudrede sving.

Spillets største styrke er dets omfang. Til at supplere udvalget af køretøjer er der en imponerende række af baner, som hver især er varierede nok til at passe til forskellige kørestile. Supercross- og Rallycross-baner er udendørs baner, der er beregnet til hhv. lette (ATV'er og motorcykler) og tunge køretøjer (lastbiler og buggies). Der er også indendørs racerbaner og Freestyle-arenaer med kæmpestore ramper og spring, som giver dig mulighed for en flyvetur med din ATV eller motorcykel, mens du udfører de vildeste tricks.

Point to Point-løb er specielt imponerende, fordi alle kombinationer af køretøjer kan køre om kap på nogle af verdens mest eksotiske steder. Kortene er store og varierede, og der er flere veje, så du får brug for et par løb for at regne dig frem til den hurtigste rute. Som en hjælp er hver vej udstyret med en farvekode - blå veje er bredere og mere velegnede til lastbiler og buggies, mens røde veje er smallere og kan bruges som genvej af ATV'er og motorcykler, men de er også mere risikofyldte.

Der er i alt 72 baner, og hver eneste af dem føles helt unik. Hvis du vil have noget virkelig originalt, er der en brugervenlig baneredigeringsfunktion, hvor du kan bygge og køre på dine egne baner.

I historiemode har du rollen som en mandlig eller kvindelig nybegynder, som går fra at være helt ukendt til at blive verdens bedste offroad-racer. Undervejs vinder du sponsoraftaler, som gør det muligt at købe eller opgradere køretøjer, og det er afgørende, hvis du vil være med fremme i spidsen senere hen. Mulighederne for tuning af køretøjer er omfattende, så du kan tilpasse dem på mange måder, f.eks. opgradering af motoren og skift af dæk og påsætning af nye hjul.

Og som om alt dette singleplayer-indhold ikke var nok, tilbyder ATV Offroad Fury 4 også en række multiplayermodes og -funktioner. Op til fire spillere kan køre mod hinanden i split-screen-mode, mens op til otte spillere kan køre sammen online. Der er online-turneringer og understøttelse af stemmechat ved hjælp af et USB-headset. En fællesskabssektion giver adgang til opslagstavler, vennelister og ranglister.

Glæd dig til mange timers mudrede fornøjelser med ATV Offroad Fury 4. De forskellige køretøjer giver stor variation, og der er en utrolig mængde baner at køre på. Tilsammen skaber det en intens oplevelse og et af de bedste arkaderacerspil på PlayStation 2.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag