Guitar Hero™ Encore: Rocks the 80s

PS2
Udgivelsesdato: 27 Juli 2007
Udvikler: Harmonix
Udgiver: RedOctane

Oversigt

Gør dig klar til at rocke på 80´er-vis.

Guitar Hero Encore: Rocks the 80s er den nyeste udgave af den ustoppelige Guitar Hero-serie, der hylder den klassiske rock periode og kun er tilgængelig på PlayStation 2. Efter du har spillet for udsolgte huse verden over i Guitar Hero II, får du endnu engang mulighed for at fyre op under dine Gibson SG guitar controllere og spille med på dine favorit rocknumre, når den kritikerroste serie kommer på endnu en længe ventet verdensturné.

Guitar Hero Encore: Rocks the 80s giver serien en makaber 80´er makeover, med visuelt fantastiske retrorock spillesteder og seje figurer, oplåselige guitarer, intense game play modes og - nok så vigtigt - 30 fantastiske nye sange så du kan opleve den ultimative rockstjerne-fantasi.

Med numre fra Judas Priest, Dio, Twisted Sister, Asia, Poison, Skid Row og Flock of Seagulls samt mange flere giver Guitar Hero Encore: Rocks the 80s dig chancen for at spille guitar som dine idoler og blive en sand guitar helt!

  • Tredive helt nye sange, alle ægte klassikere fra 80'er rock æraen
  • Vælg mellem rytme, lead eller basguitar og spil sammen med vennerne
  • Brug Guitar Hero SG Controlleren for at opnå den maksimale rockende realisme

Preview

Rock, til du segner

Genhør nogle af de bedste rocknumre fra 1980'erne med Guitar Hero Encore: Rocks the 80s på PlayStation®2

Guitar Hero 2 er et spil, der ikke behøver nærmere præsentation. Det har høstet ros fra anmeldere overalt, været på talrige lister over årets hits og vundet et utal af priser for sin dominans inden for rockens verden. Men alt godt slutter, og selvom spillet virkelig har en hel Aladdins hule fuld af rockskatte, så måtte du jo blive færdig med det på et eller andet tidspunkt.

Det er dér, Guitar Hero Encore: Rocks the 80s kommer ind. Med en helt ny sætliste med 30 numre, som alle er udvalgt fra de mest fantastiske rockudskejelser fra det årti, som den gode smag glemte, er der rigeligt her til at få dig til at headbange og trampe i takt, og spillet har al den humor og charme, som serien er kendt for.

For jer, der endnu aldrig har spillet et Guitar Hero-spil, er konceptet helt enkelt. Du griber guitar-controlleren, som er en kopi af en Gibson-guitar, vælger en sang, og indtager en stilling, der passer sig for rock and roll. Så snart sangen starter, kommer farvede "noder" rullende mod dig, og hver af dem svarer til de farvede knapper på guitar-controlleren. Når du trykker på den korrekte knap og på klimpreknappen, spiller du tonen. Korrekte toner øger din score på dit Rock Meter, mens toner, som du rammer forkert eller slet ikke når at spille, får scoren til at falde. Falder den for meget, dumper du nummeret. Enkelt.

Det lyder måske ligetil, men det er det tætteste, du kan komme på følelsen af at spille et rigtigt instrument, og tilmed fantastisk sjovt, med en flot grafisk stil og mange valgmuligheder mellem spillesteder og figurer, du kan rocke med. Guitar Hero Encore: Rocks the 80s giver det hele en syret 80'er makeover – de faste figurer får New Romantic-frisurer, svedbånd og tøj i neonfarver, som passer perfekt til musikken.

Som i de andre Guitar Hero-spil er listen med numre en god kombination af anerkendte klassikere og mindre kendte godbidder, og numrene repræsenter en bred vifte af 80'er-genrer, fra New Romantic til Surf Punk og New Wave, og selvfølgelig en solid dosis Metal. Den komplette sangliste er som følger:

  • Caught in a Mosh - Anthrax
  • Balls to the Wall - Accept
  • Electric Eye - Judas Priest
  • Los Angeles - X
  • Police Truck - Dead Kennedys
  • We Got the Beat - The Go Go's
  • (I Think I'm) Turning Japanese - Vapors
  • Seventeen - Winger
  • Because, it's Midnite - Limozeen
  • Hold On Loosely - .38 Special
  • No One Like You - Scorpions
  • Only a Lad - Oingo Boingo
  • Ballroom Blitz - Krokus
  • The Warrior - Scandal
  • What I Like About You - The Romantics
  • Wrath Child - Iron Maiden
  • I Wanna Rock - Twisted Sister
  • I Ran - Flock of Seagulls
  • Round and Round - Ratt
  • Metal Health - Quiet Riot
  • Holy Diver - Dio
  • Heat Of The Moment - Asia
  • Radar Love - White Lion
  • 18 and Life - Skid Row
  • Bathroom Wall - Faster Pussycat
  • Lonely is the Night - Billy Squier
  • Nothing But a Good Time - Poison
  • Play With Me - Extreme
  • Shaken - Eddie Money
  • Synchronicity II - The Police

Alle numrene kan også spilles som multiplayer enten i Face-off-mode, hvor du og en ven bytter riffs for at se, hvem der er den største guitar-gud, eller I spiller sammen, hvor den ene spiller lead, mens den anden lægger bas under. Der er også en træningsmode, hvor du kan træne forskellige dele af sangene, eller du kan sætte tempoet på dem ned, så du får en chance for at lære de superhurtige soloer, som du skal kunne på senere tidspunkter i spillet.

Guitar Hero er stadig et af de sjoveste og mest unikke spil, der kan fås til PS2, og dette 80'er-agtige tillæg forlænger levetiden for en allerede fantastisk oplevelse. Så få fat på en ekstra guitar-controller, inviter nogle venner, og gør jer klar til en gang god, gammeldags ROCK, som dengang i 80'erne.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag