EA SPORTS™ Rugby 08

PS2
Udgivelsesdato: 27 Juli 2007
Udvikler: Electronic Arts
Udgiver: Electronic Arts

Oversigt

Vær med til at fejre 2007 Rugby World Cup™ med det eneste officielle og eksklusivt licenserede spil

Oplev al spændingen fra Rugby World Cup 2007 i Frankrig, når du udfordrer de bedste hold og spillere, der nogensinde er samlet, for at se hvem, der er verdens bedste. En nations skæbne ligger i dine hænder, når du tager kontrollen over et af de officielt licenserede nationale hold og kæmper dig vej gennem en hård seks ugers lang kamp om World Cup og sportens ultimative præmie - den storslåede Webb Ellis pokal.

Tag fuld kontrol over dit favorithold, efterlign deres angrebsstil og - for første gang nogensinde - brug de nye autentiske og defensive formationer. Tilpas hurtigt dit forsvar for beholde momentum på din side, eller modstå modstanderens angrebsstil ved at ændre din defensive strategi baseret på score, positioner på banen og meget mere.

Dette års EA SPORTS Rugby 08 introducerer et lagdelt saml-op-og-spil kontrolsystem for set pieces og drop kicks. Nu kan du tage kontrollen over ethvert scrum og maul med forbedrede skub- og rotationskontroller, få line-outs til at se lette ud med enkelte kontrolskemaer for nye spillere og avancerede mekanikker for den professionelle, og du kan også beherske det nye 'sparkemeter' til at score de vigtigste straffespark og conversions.

Med EA SPORTS Rugby 08 er verden åben for dig.

  • Genskab 30 klassiske øjeblikke i World Cup historien ved at bruge moderne hold til at låse op for eksklusive World Cup highlight videoer.
  • Spil som dit nationale team i deres officielle World Cup tøj, mens du stræber efter den ultimative hæder på verdensscenen i Webb Ellis turneringen.
  • Med et hidtil uset niveau af tilpasselige kameravinkler kan du fokusere på al actionen på banen ved at zoome ind på rucks og scrums.

 

Preview

Hårde tacklinger i rugby-verdensmesterskaberne på PS2

Forbered dig på at tage ordentligt fat og kæmpe for verdensmesterskabet med Rugby 08 fra EA Sports

VM i Rugby vil helt sikkert begejstre fans overalt, og nu har EA Sports endnu en gang taget udfordringen op: At bringe rugbysportens specielle blanding af passioneret action, taktik og de lejlighedsvise slagsmål hjem i din egen trygge dagligstue.

Lav en klynge 

Det er nemt at se, at Rugby 08 er det officielt licenserede videospil for VM i Rugby 2007, allerede før du overhovedet har fået ram på den ovale bold. Spillets indledning fremstår som en fejlfri blanding af virkelige optagelser og moderne musik, og dermed skabes en autentisk og intens stemning før kampen. 

Dette er bare med til at bygge spændingen op, til når selve det omfattende spil Rugby 08 går i gang. Alle de 20 nationale hold kan vælges, og disses officielle tøj og udstyr samt de virkelige stadioner er nøjagtigt genskabt. Ydermere er nøglespillernes grumme ansigtstræk genskabt, ligesom forskellige træk, der er specielle for de enkelte nationer. De mægtige All Blacks' haka-ritual har aldrig virket mere skræmmende autentisk.

Virkelig lækkert 

Realismen fortsætter i gameplayet, hvor sportens nuancer får lov at skinne igennem. Afleveringer og klyngebrydning er godt udtænkt og intuitivt, hvilket skaber et hurtigt og flydende spil, som komplementeres af flydende animation, der understreger intensiteten og autenciteten i spillet. Der er også blevet indført en ny spark-måler for at forfine teknikken til de afgørende conversion- og straffesparksøjeblikke uden at fjerne noget af spændingen'. Alt andet hjælpes frem af en intelligent opsætning af knapper, som er designet til at få dig ind i spillet nemt og med mindst muligt besvær.

På trods af den nemme styring takket være et godt designet system og masser af træningsmodes mister man bestemt ikke dybden i Rugby 08. Taktik og strategi er stadig en stor del af det at vinde kampe, idet den kunstige intelligens hos computerstyrede spillere på begge hold konstant leder efter svagheder hos rivalerne, og tilpasser angreb og forsvar undervejs for at holde sig foran. Spillerudskiftninger, skarpsindige beslutninger på banen og uprovokerede fejl kan påvirke holdets moral, hvilket kan gøre det vanskeligere at skaffe sig sejren – eller at udligne de andres forspring.

Hele verden er din 

Fans, som vil opleve mere end bare at vinde Webb Ellis World Cup vil ikke blive skuffede over alt det, der tilbydes i spillet. Der er masser af klubhold for at skabe variation, ligesom en masse andre konkurrencer, bl.a. European Trophy og Guinness Premiership. Hvis du gerne vil genopleve tidligere sejre, kan du også vælge World Cup Challenge, som genskaber 30 af de største øjeblikke i konkurrencens historie ved hjælp af moderne hold i objektivbaserede udfordringer, og du belønnes med eksklusive videoer med højdepunkter fra verdensmesterskaber gennem tiderne.

Rugby 08 er perfekt for enhver rugbyfan. Den høje produktionsstandard er i godt selskab med dybt og intuitivt gameplay, mens de forskellige modes og funktioner vil forlænge oplevelsen til længe efter, at skønheden og smerten ved VM er overstået. Få fat i det – det fortjener mere end blot et forsøg.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag