JUICED™ 2: HOT IMPORT NIGHTS™

PS2
Udgivelsesdato: 28 September 2007
Udvikler: Juice Games
Udgiver: THQ

Oversigt

Kom i skred med Juiced 2: Hot Import Nights på PlayStation 3.

Kom i skred med Juiced 2: HIN - det eneste sted, hvor superstar DJs, superhotte modeller og totalt tunede biler kommer i nærkontakt.

Juice din slæde op med en totaltilpasning og boost din NOS-power, når du drafter, skrider, glider, skræmmer og kæmper om din plads på startlinien.

Hektisk adrenalinpumpende saml-op-og-spil action giver dig den rene nydelse fra at powerslide dig jorden rundt.

Imponer masserne, hold styr på dine modstandere og tag kronen som den virkelige udskridningskonge!

  • Få din bil til at skride sidelæns i så lang tid som muligt for at få høje points
  • Nyd de fantastiske muligheder for modificeringer og tuning, plus næsten grænseløse grafiske muligheder
  • Opbyg dit unikke kører-DNA og lad dine venner downloade det

Preview

Baby you can drive my car

Spænd sikkerhedsselen, og kom ud på asfalten med THQ's stilfulde gadeløb, Juiced 2: Hot Import Nights, der beviser, at der stadig er masser af saft og kraft i genren.

Kan du lide gaderæs? At dreje om hjørner, nitro-booste ned ad lige veje og hugge førstepladsen fra dine modstanderes oliefyldte, slappe greb? Så får Juiced 2: Hot Import Nights spændt dig fast og gjort klar til en hurtig køretur, der gør dig lige så rundtosset som helt nye fælge på en skinnende sommerudflugt.

Juicy

Juiced 2 forskåner ingen, når det ruller dig ud i den nitrodrevne verden af gadeløb. Fans af film som The Fast and the Furious vil føle sig hjemme med spillets hvinende præsentation, hurtige biler, glamourøse modeller og beskidt sprog samt bånd til det populære og virkelige show med specialbiler, Hot Import Nights. Men selv med alle disse elementer er spillet stadig meget tilgængeligt for alle, der ikke er bekendt med udstillingen eller den tilknyttede racing. Fra det øjeblik du går ind i karrieremoden, præsenterer en venlig MC hovedelementerne i Juiced 2 med råd, tips og de grundlæggende principper.

Drøm dig væk

THQ's spil indeholder også nogle elementer, der findes i virkelige gadeløb: Hasardspil og kørerenes individuelle personligheder. Førstnævnte foregår før hvert løb, hvor du sammen med konkurrenterne får chancen for at satse på, om de kommer i mål før eller efter dig. Hvis de accepterer væddemålet, har du mulighed for at vinde ekstra midler oven i de goder, du opnår for din endelige placering.

Det passer fint sammen med det sidstnævnte element, personlighed. Hver kører har DNA, som fortæller dig om deres stil og vaner ud fra Circuit Racing (Baneløb), Drifting (Udskridning) og Gambling (Hasardspil) (der alle er skabt af faktorer som opbremsninger, nitro-forbrug og overhaling). Hver del måles som Wild (Vild), Sane (Normal) eller Cool, så din oplevelse med visse rivaler varierer afhængigt af deres DNA. For eksempel vil det at satse lavt på en person, hvis hasardspils-DNA er vild, sandsynligvis få dem til at satse et højt beløb, og så skal du afgøre, om du vil gå med eller bakke ud.

Samtidig bliver din egen DNA konstant udregnet og opdateret i forhold til dine metoder. Visse præstationer under et løb, som f.eks. at bryde en fartgrænse, få sendetid eller vinde et bestemt væddemål, former din DNA. Alt dette tilfører værdi til hvert løb, uafhængigt af den individuelle udfordring du har brug for for at komme videre i spillet – det kan være at køre rundt på en bane for at få point, slå visse kørere, skræmme en bestemt rival (ved at køre tæt på ham/hende så længe, at de skrider ud) eller bare komme først på en bane.

Beep beep, beep beep, yeah

Mellem de forskellige typer løb, en skarp split-screen-mode for to spillere og DNA-baserede præstationer er der masser af alsidighed i Juiced 2. Den stærke følelse af individualitet tilfører en masse karakter til fremdriften – fra brugen af DNA og ansættelse af nye holdmedlemmer, der skal hjælpe dig, til den måde, du kan dekorere din bil med motiver, maling og præstationsfremmende ændringer.

Men intet af det er lige så vigtigt som gameplayet. Mens de første par spil kan være en udfordring pga. det store fokus på udskridningsræs, tager det ikke lang tid at lære at styre de kørende bæster, og det er endnu sjovere og mere vanedannende, når du begynder at fratage andre køreres hårdttjente kontanter og kan høre deres desillusionering, når du slår dem på mållinjen i sidste øjeblik med et godt timet nitro-boost.

Det er lækkert og spilbart, og Juiced 2: Hot Import Nights er en tiltalende dosis køreadrenalin, der sagtens kan holde din interesse fanget, selv om du ikke tidligere har dykket ned i genrens spænding og udfordringer... for fans er THQ's hjulspinder noget, der virkelig vil give gas til motoren.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag