Ratchet & Clank™: Size Matters

PS2
Udgivelsesdato: 26 Marts 2008
Udvikler: SCEA
Udgiver: SCEE

Oversigt

Alles foretrukne dynamiske rumduo vender tilbage på PlayStation 2 i et fantastisk actioneventyr på tværs af hele galaksen.

Handlingen foregår i spillets velkendte science-fiction-univers, hvor spillerne påtager sig rollerne som både Ratchet og Clank på en rejse gennem en galakse, der er fuld af nye destinationer at udforske og erobre.

Ratchet og Clank er på en velfortjent ferie, som pludselig bliver afbrudt, da de snart lader sig lokke ud på en mystisk mission. Den frygtløse duo følger sporet efter en kidnappet pige, da de genopdager en glemt race af geniale opfindere kaldet Teknomiderne. Snart opdager de et komplot, der er farligere end noget, de kunne have forestillet sig.

>Sammen med sin trofaste skruenøgle er Ratchet udstyret med et antal velkendte yndlingsvåben, for eksempel Syrebombehandsken og Biminen, og han har nu mulighed for at blande og tilpasse sit panser og bruge genstande som f.eks. Sprøjt-o-maten, som gør det muligt for ham at kontrollere planter.

Ratchet & Clank: Size Matters er et rumeventyr med en uforglemmelig mission af episk format. Størrelsen betyder virkelig noget.

  • Hittet på PSP findes nu til PlayStation 2 og går tilbage til spillets rødder med det klassiske Ratchet & Clank-spilformat
  • Anvend et helt nyt pansersystem, der kan tilpasses, til at opnå opgraderinger og komme frem gennem udfordrende og actionfyldte områder
  • Nye og kendte våben og udstyr, herunder Lynkanonen, Dommedagsagenter og Skrumpestrålen

Preview

Tænk stort

PlayStation 2 fyrer op for en gang action med endnu en stjernespækket udgivelse i Ratchet & Clank-serien. Skal vi måle?

Efter en virkelig succesrig debut på PSP har de galakseudfordrende helte Ratchet og Clank besluttet sig for at vende tilbage til det system, hvor deres rumeventyr begyndte ved at give PlayStation 2-ejere en dosis af det fremragende håndholdte eventyr. Da størrelsen er blevet ændret, så den passer til dit tv, er titlen Size Matters mere sigende end nogensinde før...

Jo større de er...

Ratchet & Clank: Size Matters blæser historien i gang med lidt afslapning på stranden. Det betyder, at den rødlos-lignende Lombax-mekaniker Ratchet og hans meget lille robotagtige ven Clank tager sig en velfortjent ferie efter de virkelig intense oplevelser i deres sidste eventyr, den dødsensfarlige gladiatorkamp i Ratchet: Gladiator.

De har knap nok fået farve eller rørt sandet, da deres ferie bliver afbrudt af den pludselige kidnapning af en lille pige ved navn Luna, der havde besluttet at bruge Ratchet og Clank i sit skoleprojekt, før hun blev ført bort af mærkelige robotter.

Med introduktionen af den klodsede Captain Qwark og en mystisk kidnapning, der skal opklares, afbrydes ferien og forvandles til et 3D-platformspil med brændende våben, gadget-baseret action og meget mere. Afslapning er alligevel overvurderet.

Støvler og bier

Size Matters er tro mod seriens rødder og blander genrer i en livlig pakke af underholdning. Du skal styre Ratchet og Clank, når de udforsker niveauer med forskellige temaer i jagten på manden bag dette djævelske plot. Både historien og gameplayet åbner med talrige twists og drejninger. Til at starte med får platformstilen et lækkert kampelement via Ratchets kraftfulde fordrejende og varierede våben, og det giver snart mulighed for at grinde på skinner og rumracerløb – bare for at nævne et par grundelementer.

Den variation, der tilbydes, holder fremdriften i gang, mens platformstilen i sig selv udvikler sig via en oplivende mængde elementer, som f.eks. tredimensionelle anti-tyngdekraftsmiljøer, hvor du skal løbe op ad magnetiske overflader med Ratchets tyngekraftsstøvler og hoppe mellem lodrette vægge.

Våbnene og gadgets spiller selvfølgelig også en stor rolle i underholdningen, og Size Matters skuffer ikke i forhold til den standard, serien har sat indtil videre. Du kan dyrke planter og styre dem vha. Sprout-o-matic. Bee Mine Glove udløser en sværm af robot-bier, der angriber fjender, og Ratchets panser kan sammensættes for at opnå forsvars- og angrebsbonusser med specifikke grundlæggende egenskaber, som f.eks. at tilføje skadesforårsagende skud til dit panser og din skruenøgle.

Lykke, lykke, glæde, glæde

Clank lyser også op takket være nogle medrivende sidemissioner, hvor han skal udforske skjulte templer, forvandle sig til en stor flyvende robot for at udføre rumkampe eller blot være med i sjove, konkurrenceprægede sportsagtige minispil.

Hver del er perfekt afmålt, så ingen niveauer er for lange, men de varer længe nok til, at du kan nyde funktionerne, hvilket giver dig mulighed for at drage fordel af de talrige dimser, du har til rådighed. Der er tonsvis af nyskabelse at se i denne verden af farverige og flot animerede figurer, der ikke kun er udviklet til at holde dig i gang med at spille, men også til at få dig til at grine og smile. Det hele bliver meget bedre af de modes for to spillere, hvor man kan spille sammen eller mod hinanden. 

Ratchet & Clank: Size Matters hopper perfekt fra PSP til PlayStation 2, fordi det dygtigt udviklede gameplay kan overføres uanset format. Det er sjovt og udfordrende, og hvis du gik glip af det på PSP, er der absolut ingen undskyldning for at lade det gå din næse forbi denne gang. Gør plads i din samling til denne slet ikke så lille perle.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag