Stuntman: Ignition

PS2
Udgivelsesdato: 31 August 2007
Udvikler: Paradigm Entertainment
Udgiver: THQ

Oversigt

Spil rollen som en Hollywood stuntman i Stuntman: Ignition.

Kast dig ud i den adrenalinfyldte rolle som en Hollywood stuntkører i Stuntman: Ignition, og lær at mestre de mest storslåede dødsforagtende køretøjsbaserede stunts, der nogensinde er set på film. Som den nyeste stuntman i Hollywood må du nå berømmelsen ved at kombinere skånselsløs manøvrering med perfekt udførelse for at komme i betragtning til blockbuster-filmene med de store budgetter og lukrative forretningsaftaler.

Skab filmmagi i seks unikt tematiserede film med 36 forskellige stuntkørsler eller tag actionen online for at udfordre rivaliserende stuntmen i den ultimative test, mens du tager kontrol over mere end 25 unikke fartøjer, inklusive eksotiske sportsvogne, motorcykler og luftpudefartøjer.

  • Gennemfør en serie af perfekt udførte stunts ved høj hastighed og med intens præcisionskørsel
  • Frem din karriere ved at udføre halsbrækkende manøvrer til filmbrug for at komme frem til blockbuster-filmene med de store budgetter og kommercielle jobs
  • Stjæl stunts fra rivaliserende stuntmen, når du kæmper på filmsettet, eller gennem specialbyggede back-lot arenaer i online multiplayer mode

 

Preview

Antænd din indre stuntman

Stuntman: Ignition handler om at give dig en rystetur... og det er præcis derfor, du vil nyde hvert eksplosivt sekund.

En stuntmans liv er aldrig nemt. Du risikerer alt i bilsammenstød, eksplosioner og andre onder, blot for at en stor filmstjerne får æren på det hvide lærred. Nu er det på tide, at den ydmyge stuntman bliver hædret, og det er præcis, hvad THQ sørger for med det stuntastiske køretøjsbaserede actionspil.

Lys, kamera, traktion

Som nyudklækket Hollywood-stuntman, der arbejder på seks forskellige film, er det dit job at udføre en række risikable manøvrer, der går fra de forholdsvis ufarlige som at lave en 180 graders snurretur på et bestemt område til at springe mellem brændende farer uden at komme til skade.

Men spirende stuntmen kan ikke nøjes med at være dumdristige blot for dumdristighedens skyld. Disse dristige tricks holdes op imod en tabel, hvor timing og hastighed er lige så vigtigt som at udføre selve stuntet. Med filminstruktøren råbende i dit øre skal hver bevægelse udføres på det rette tidspunkt inden for sekvensen og inden for tidsgrænsen. Hvis du kludrer i det for mange gange, eller det tager for lang tid, er det tilbage til start til de frygtede genoptagelser og nogle knap så venlige ord fra chefen bag kameraet.  

Benzin mod hoved

Det hele er dog virkelig sjovt. Det høje tempo i Stuntman: Ignition skaber en utrolig medrivende eksplosion af højoktansspænding, når vanvittige opgaver kastes efter dig hurtigt efter hinanden. Et nitro-boost'et spring efterfølges hurtigt af to overhalingsmanøvrer, derefter et skarpt sving, og måske - hvis du er heldig - skal du smadre gennem nogle brændende vrag bare for at runde tingene af.

Der er også plads til at improvisere, hvilket er fristende pga. muligheden for at binde stunts sammen et efter et og opnå bonuspoint via en score-multiplikator. Det er især tilfredsstillende, når du har udført en scene kun med ubetydelige ulykker, som du kan genafspille og gemme i sin helhed.

Mere end blot en stuntmand

Imponerende præstationer bliver belønnet med præmier og oplåselige godbidder, som f.eks. priser, en smart maling af køretøjet og trailere, men spillets lange levetid skyldes især forskellige modes og muligheder. Mere end 25 køretøjer kan afprøves, og de er alle fra den filmgenre, de er en parodi på (James Bond og Mad Max er kun nogle få af de film, der får en tur), og de føles alle forskellige og tilbyder forskellige spillestile, hvilket giver alsidighed og udfordringer.

Det handler heller ikke kun om kreativ ødelæggelse, for der en konstruktionsfunktion, hvor du kan bygge dine egne stuntkulisser, som du derefter kan køre i. Talrige multiplayer-muligheder og udfordringer holder også tingene i gang, længe efter den omfattende karierremode er færdig.

Med de intuitive styrefunktioner, den skæve humor og det vilde tempo opfylder Stuntman: Ignition alle kravene for dem, der leder efter en blanding af spændingen ved dødsforagtende kørsel og overfloden af spektakulære stunts. Spænd dig fast, og forbered dig på en hjertebankende tur.


Del

Google+

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag