Sony makedotbelieve
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Brütal Legend

PlayStation®3
Udgivelsesdato: 16 Oktober 2009
Udvikler: Double Fine Productions
Udgiver: Electronic Arts
Medietype: Blu-ray Disc
Genre: Action
Spillere: 1 - 8
Netværksspil: med netværksspil
HD-opløsning: 720p
Lyd: Dolby 5.1

Oversigt

Brütal Legend er et tredjepersons actionspil, der er rig på kampe og som er udtænkt af Tim Schafer og Double Fine Productions. Det giver dig lighter-svingende sjov, der garanteret vil smelte dit ansigt af.

Brütal Legend fortæller historien om Eddie Riggs, den ultimative roadie. Eddie elsker hot rods og har en fotografisk hukommelse for alle Heavy Metals albumcovers samt for teksterne som er på de albums. Derfor har han altid følt at han ikke passede til sin tidsalder, og at det var, som om han skulle have været født tidligere, dengang musikken var levende. 

En nat bliver Eddie ved et et uheld slået bevidstløs på scenen. Han bliver suget ind i en verden, der ser meget anderledes og dog bekendt ud; en verden, hvor ethvert metal album cover og alle tekster, som Eddie har kendt kommer til live, en verden, hvor den onde kejser Doviculus og hans hær af dæmoner, The Tainted Coil, har slavebundet de sidste tilbageværende mennesker.

De sidste mennesker bliver anført af Lars Halford, hans søster Lita og den mystiske Ophelia, men modstanden mangler noget for at bringe dem sammen, nogen, der kan organisere og lede dem i kamp; hvad de har brug for er en roadie.

Under Eddies ledelse bliver denne babariske styrke af hot rods, Marshall forstærkere, læder og krom samlet og vil bringe denne gamle verden ind i metalalderen.

  • Dyb, belønnende sjov kamp, der vil få dig til at kaste dine "djævle horn" i vejret
  • Oplev en i sandhed unik verden, der ikke minder om noget, du tidligere har set
  • Det episke hold bag Brütal Legend  består af nogle af stemmerne fra nogle af Metal rockens største navne, som Rob Halford fra Judas Priest, Lemmy Kilmister fra  Motörhead, Lita Ford og mange flere

Preview

Headbanger-fest

Bliv hærfører i kampen mod en ond general i en særpræget ny verden fyldt med heavy metal i Tim Schafers Brütal Legend på PS3.

En roadies mission

Brütal Legend er en heavy metal-fortælling om Eddie Riggs, spillet af Hollywood-superstjernen og forsangeren i bandet Tenacious D, Jack Black, som sendes tilbage i tiden til en mytisk verden fyldt med rock 'n' roll-folklore, hvor store metal-kæmper engang herskede og kraftfulde guitarakkorder rungede ud over landet, så alle kunne høre det.

Da det undertrykte folk i denne sære nye verden beder Eddie om at dele ud af sin viden om moderne krigsførelse, må han trække på sine egne erfaringer fra det eneste job, han kender - et helt liv som roadie for en lang række bands. Takket være hans headbangende assistance opstår den mest fandenivoldske hær, verden nogensinde har set, og det sætter gang i et af de sjoveste eventyr til dato på PlayStation 3.

Spillet er skrevet og designet af Tim Schafer, det komiske geni bag flere klassiske PlayStation-spil som f.eks. Psychonauts på PlayStation 2, og er inspireret af pladeomslag fra metallens fortid samt teksterne fra nogle af de klassiske og nærmest glemte rock 'n' roll-sange. Og med en blændende præstation af Jack Black i titelrollen er Brütal Legend det vildeste ridt til dato for fans af eventyrspil.

Genreblanding

Spillet er i sig selv en genreblanding, der kombinerer action, eventyr og et strejf af strategi i realtid (RTS) i en kæmpemæssig åben verden, der bare venter på at blive udforsket. Selvom du i begyndelsen af spillet må kæmpe alene, bevæbnet med Eddies mytiske økse og en guitar til at spille riffs med, der enten giver dræbende elektriske stød eller blæser fjenderne omkuld, så bliver du snart ven med figurer fra hele verden, som er essentielle for Brütal Legends actionfyldte gameplay under de historiedrevne missioner.

I disse øjeblikke bliver Brütal Legend et RTS-spil, hvor du skal lede hærstyrker på slagmarker, der er designet, så de ligner gigantiske rockkoncerter. I modsætning til andre RTS-spil, hvor du kun får mulighed for at styre begivenhederne, og ikke selv kan deltage i dem, så får du i Brütal Legend beskidte hænder i slagsmålene, mens de foregår. Og med Eddies vinger, som han belønnes med tidligt i fortællingen, er det utrolig nemt at navigere rundt på slagmarken så hurtigt som muligt, så du ikke går glip af noget.

Når du ikke deltager i historiemissionen, er der et imponerende antal hemmeligheder og oplåselige genstande, som du kan opdage. Desuden belønnes du, efterhånden som spillet skrider frem, med Fire Tributes, som fungerer som spillets valuta, der kan bruges i Motor Forge til adskillige opgraderinger af din økse, guitar og dit køretøj, kaldet Deuce. Denne firhjulede fartdjævel er dit transportmiddel, og den kan peppes op med alt lige fra ny lakering til maskinpistoler og styrede missiler.

Rock 'n' roll-gæsteroller

Selvom Jack Black er spillets stjerne, er Brütal Legend intet mindre end genialt i dets brug af stemmelægning fra heavy metal-berømtheder. I løbet af dit eventyr vil du møde en lang række berømtheder i gæsteroller, herunder Motörheads Lemmy Kilmister, Judas Priests Rob Halford, The Runaways' Lita Ford og Ozzy Osbourne.

Lemmy spiller The Killmaster, en figur der kan helbrede dine hærstyrker med en gigantisk basharpe bag på hans motorcykel, mens Rob Halford påtager sig to roller og spiller både General Lionwhyte og The Baron, spillets skurk. Ford lægger stemme til Rima, lederen af en gruppe jungleagtige kvinder, som Eddie møder på sin vej. Den sjoveste af dem alle er Ozzy Osbournes rolle som The Guardian of Metal, en figur som hjælper dig med at opgradere dit udstyr gennem hele spillet, mens han leverer nogle af de sjoveste replikker undervejs.

Brütal Legend indeholder en imponerende samling af 107 numre fra 75 forskellige bands, hvor hvert enkelt nummer passer perfekt til det præcise øjeblik undervejs i missionen, hvor det afsløres. Genrerne, som omfatter heavy, industrial og doom metal, er alle tilknyttet figurer og grupper, der repræsenterer de specifikke stilarter. Kunstnerne, herunder Diamond Head, Black Sabbath, Manowar, Kiss, Megadeth, Slayer, Rob Zombie og Marilyn Manson, er også med på det suveræne soundtrack.

Kæmp mod verden

Multiplayer-moden i Brütal Legend er baseret på spillets RTS-øjeblikke, hvor du vælger side mellem spillets to grupper - helte eller skurke - og kæmper på tværs af en serie kort sammen med syv andre spillere. Din primære mission er at ødelægge din modstanders base. Når du har gennemført kortene, kan du downloade flere fra PlayStation Store.

Den første pakke, der udgives af udvikleren Double Fine, er The Tears of the Hexatdon. Den indeholder to kort, The Circle of Tears, et nyt miljø omgivet af vand på alle sider, mens det andet, Death's Fjord, udspiller sig på en isdækket bjergsti. Med udsigten til mere fantastisk indhold til download, en supersjov singleplayerkampagne og unikke multiplayermodes vil du komme til at headbange til rytmen i Brütal Legend i rigtig lang tid.


Del

Google+

Vi synes også godt om dig

Vi synes også godt om dig

Tilmeld dig vores officielle danske Facebook-side, og deltag i fantastiske konkurrencer samt få eksklusive nyheder.

Tilmeld dig her

PSP på YouTube

PSP på YouTube

Se alle de nyeste videoer, der omhandler PSP, på vores officielle PSP YouTube-kanal !

Se videoerne, og skriv din kommentar!

Fede spil, fantastisk pris

Fede spil, fantastisk pris

Det bedste fra Playstation 3 kommer på Platinum.

Få mere at vide