3D Dot Game Heroes

Udgivelsesdato: 14 Maj 2010

Udgiver: South Peak Interactive

Udvikler: From Software

PS3™
Medietype:
Blu-ray Disc
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1
Netværksspillere:
Ingen
Netværksspil:
ingen netværksspil
HD-opløsning:
720p
Lyd:
Dolby 5.1

Kæmp for at redde kongeriget Dotnia fra en mørk og ond plage.

  • Spil som barnebarnet af modig helt, der har givet dig ansvaret for at redde landet.
  • Udforsk fangehuller, nedkæmp fjender, indsaml genstande og løs gåder på din færd.
  • Skab din egen figur med spillets 3D sprite editor.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

En ny dimension

Historie

En ny dimension

Engang for længe siden var der fred i 2D-landet Dotnia. Folk fordrev tiden med at spille 8-bit-eventyrrollespil under beskyttelse af seks mystiske kugler og de vismænd, der vogtede dem. Men så stjal The Dark King, Onyx, kuglerne og slap horder af monstre løs i det pixellerede land, hvilket gjorde alle ret gnavne, for at sige det mildt.

Det krævede en ædel helt med et magisk sværd at befri Dotnia for forbandelsen og tilvejebringe de hellige kugler.

Årene gik, og historien blev en fjern myte. De rejsende holdt op med at besøge dette engang så blomstrende rige, og King Tezro kom til en chokerende erkendelse. "Det her er 3D's tidsalder!" erklærede han for sine undersåtter, og med det blev firkanter til terninger, og folk gispede af forbløffelse over selve koncepterne dybde og højde.

Men nu er der opstået et stort problem: Nogen har befriet The Dark King . Dotnia har endnu en gang brug for en helt...

Perfekte pixel

Præsentation

Perfekte pixel

Tag de klassiske rollespil i luftperspektiv fra 8-bit-æraen, og forestil dig dem bygget på ny vha. terninger i pixel-størrelse og præsenteret i storslået High Definition - så har du 3D Dot Game Heroes.

Musikken er også et pust fra fortiden med midi-undertoner og nogle få næsten genkendelige melodier. Der er ikke noget stemmeskuespil, og dialogen vises i tekstbokse. Spillet gennemsyres af en indviet humor, der spiller på genrens særheder, som f.eks. når King Tezro kontant beder dig om at acceptere hans missioner, selv om du slet ikke har noget valg, og der er også masser af referencer til klassiske spil.

Selv indlæsningsskærmene bidrager til nostalgien: Berømte spilforsider er blevet genskabt i 3D Dot Game Heroes' stil. Kan du se, hvilke spil der vises? Du har selvfølgelig ikke lyst til at se dem alt for ofte, så det anbefales at vælge muligheden Install (Installer) i hovedmenuen - på den måde gemmes dine data på PS3-systemets harddisk (HDD), og indlæsningstiderne forkortes.

Heltebyggesæt

Figurer

Heltebyggesæt

Dotnias helt er tapper, modig, frygtløs og andre synonymer, og han eller hende eller det kan være lige, hvad du ønsker, takket være spillets Editor. Du kan bygge din egen figur brik for brik, uanset om du vil vandre omkring som en kat med hat eller et bordtennisbat med følehorn.

Hvis du ikke føler dig specielt inspireret, kan du vælge mellem massevis af eksisterende figurer lige fra krigere og drager til vampyrer, hajer, biler, hunde, flere drager og Zinedine Zidane.

Tilbage i tiden

Gameplay

Tilbage i tiden

Enhver, som har spillet 8-bit-spil med rollespilseventyr i 1990'erne, vil straks føle sig hjemme i 3D Dot Game Heroes' gameplay. Du bevæger din figur omkring med venstre pind og angriber med dit sværd vha. X-tasten. Undervejs kan du samle genstande som f.eks. bomber og en boomerang, som giver dig nye angrebsmuligheder og åbner op for områder, der før var utilgængelige.

Din første mission, hvis du vælger at acceptere den, er at finde de seks magiske kugler, der beskytter Dotnia, og for at gøre det skal du erobre en række fangekældre, inden du besejrer den boss, der venter i centrum. Fangekældrene indeholder en blanding af puzzle-opgaver og kampe. De sidstnævnte kræver masser af opfindsomhed, og at du mestrer genstandene i dit arsenal.

Mens du udforsker stederne, vil du møde landsbyer, hvor du kan snakke med de lokale og nu og da opdage minispil, som kan sætte skub i tingene og belønne dig med genstande. Du kan også besøge smeden og opgradere dit sværd eller købe en helbredende eliksir, hvis bare du har en tom flaske på dig.

Måske vil du også kunne lide

Ratchet & Clank™: A Crack in Time

Ratchet & Clank™: A Crack in Time

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 6 November 2009
7+Vold
ps3
LEGO Batman: The Videogame

LEGO Batman: The Videogame

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 10 Oktober 2008
7+Vold
LEGO Indiana Jones: The Original Adventures

LEGO Indiana Jones: The Original Adventures

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 6 Juni 2008
7+
ps3
Ratchet & Clank: Tools of Destruction™

Ratchet & Clank: Tools of Destruction™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 9 November 2007
7+