Gameplay
Gå efter guldet
Sports Champions giver dig chancen for at vise dine evner inden for seks udfordrende aktiviteter, der alle kræver en blanding af dygtighed, præcision og timing, hvis man vil mestre dem.
Vælg mellem Disc Golf, Gladiator Duel, Archery, Beach Volleyball, Bocce eller Table Tennis, og kast dig ud i det. Inden for hver event kan du kæmpe om Champions Cup, en serie af udfordringer med stigende sværhedsgrad mod virtuelle modstandere.
Du kan samle point ved at spille særligt godt, og disse point vil blive lagt til din samlede score, som vises på online-ranglisterne. Hvis du gennemfører en serie af kampe, får du chancen for at optage et sejrsbillede, som kan blive vist online via din Facebook-profil.
Afhængigt af dine præstationer, når du går videre i Champions Cup, vil du kunne samle trophies og låse op for nye dragter, genstande og modstandere.
Blandt de andre modes finder du Free Play, hvor du kan spille for sjov og øve dig, og Challenge Mode, som er sjove minispil, der giver sporten, de er baseret på, et nyt twist. Derudover er der en række indstillinger, som du kan justere for at tilpasse spillet, herunder muligheden for at lytte til musik, der er gemt på dit PS3-systems harddisk, mens du går efter guldet.
Sæt spillene i gang
Med PlayStation Move bevægelses-controlleren i hånden føles det naturligt, intuitivt og utroligt præcist at spille alle seks sportsgrene. Og på ægte sportsmaner skal du bruge tid på at mestre alle sammen, hvis du skal nå til tops.
Før hver event skal du kalibrere din PS Move ved at følge instruktionerne på skærmen. Det er en enkel proces på tre trin, som det kun tager få sekunder at udføre. Når du giver dig i kast med hver event, er der en række træningslektioner og råd på skærmen, der sikrer, at du er opdateret med de seneste tip og trick, så du kan nå helt til tops.
Med PS Move i hånden gengives dine bevægelser perfekt på skærmen. Hvad enten du giver bolden skru eller giver kraft til et slag, reflekteres det hele i spillet.
Nogle sportsgrene som f.eks. Archery kan klares af en spiller med to bevægelses-controllere, men hvis du kun har en, justeres gameplayet derefter.