Gameplay
Det er tid til at lege...
Der er to fantastiske gameplay-modes i Toy Story 3: The Videogames farverige og morsomme udvalg. Du bliver præsenteret for den første med en halsbrækkende køretur over en kløft på et løbsk tog. Du træder ned i Sheriff Woodys cowboystøvler og bliver præsenteret for Toy Story 3 med et platformseventyr, hvor du skal besejre Evil Dr. Porkchop og hans destruktive rumskib.
Det er en svimlende åbning, der bygger stemningen perfekt op, og som afspejles i de efterfølgende baner, hvor du også styrer Buzz Lightyear og cowgirlen Jessie gennem temabaserede eventyr, der tester din hurtighed, dømmekraft og evne til at affyre projektiler (som f.eks. små softballs eller lasere) mod forskellige fjender af plastic, træ og filt.
I den anden del af Toy Story 3: The Videogame skal du skabe din egen fantastiske legetøjshistorie i stedet for at følge historien fra filmene. Woodys Roundup Toy Box-mode kaster dig ind i en åben verden, hvor du er sheriffen i en ny by fyldt med legetøjsindbyggere. Når du vælger Woody, Buzz eller Jessie, er din opgave at strejfe om i byen og udføre opgaver for indbyggerne, samtidig med at du gør stedet til et rart at bo.
Så hvad er den første opgave på listen, sheriff? Skal du dekorere byens rådhus med nye farver? Hvad med at fange et par snedige, tyvagtige banditter og smide dem i fængsel? Måske vil du byde nye indbyggere velkommen til byen og give dem noget nyt tøj og en ny frisure. Du kan også købe nye bygninger og tilbehør, der kan ændre byen på uforudsigelige og underholdende måder.
Der er så meget at tage sig til og nyde, at du slet ikke behøver at deltage i missionerne - du kan gå en tur rundt i byen og lære legetøjet at kende, lege med farverigt slim for at ændre størrelsen på genstande og mennesker, ride en tur på Bullseye, finde nye områder, male bygninger, tage billeder til byens reklametavler og spille et af de mange tilgængelige minispil. Et praktisk system med nyttige tip betyder, at du aldrig går i stå mht. dit næste træk, mens den hensynsfulde indlæringskurve gør spillet perfekt for både børn og voksne.
Som alt godt legetøj belønner Toy Story 3: The Videogame udforskning, eksperimenteren og opfindsomhed - og med dette massive udvalg af aktiviteter er der altid noget, du kan fornøje dig med på din rejse - mod det uendelige univers.