Præsentation
Stjernestatus
Farverig, spektakulær og sensationel som altid - SingStar Guitar er tro mod SingStar-serien og giver dig, dine venner og din familie en underholdende og social sangoplevelse, som I alle kan være med i.
Hvis du har et PlayStation Eye-kamera, så sørg for at sætte det klar til at optage jeres stjernebesatte optræden. Når I er færdige med at spille, kan I se jeres Golden Moments, Snapshots eller hele sangen og se, hvordan I ser ud på scenen. Golden Moments kan udløses af en entusiastisk guitarist, der vipper sit instrument op i luften. Upload dine videoer, billeder og lydspor til My SingStar Online eller singstargame.com, så andre brugere kan se, kommentere og dele dem på Facebook.
SingStar Guitar er fyldt med alt fra store klassikere som f.eks. Under Pressure med Queen og David Bowie, til nutidens hits fra Muse, Blur og Kaiser Chiefs. Der er også mange flere sange på vej til SingStore, som du kan downloade og rocke igennem til.
Gameplay
Den ultimative SingStar-oplevelse
SingStar Guitar giver dig et stort udvalg af sange, du kan synge med på, samtidig med at du har mulighed for at rocke igennem med guitartilbehøret. Spillet giver folk, som ikke nyder at synge løs i mikrofonen, chancen for at være med på en anden måde og opleve SingStars musikalske magi.
Har du ikke prøvet guitar-spil før? Det er ikke noget problem. Bare gennemgå den interaktive træningsdel, som er omhyggeligt forfattet, spillet og optaget af musikere fra SingStar-teamet. Følg beskederne på skærmen, og lær at spille alt fra enkle toner til gyldne riffs. Prøv kræfter med et par af dine yndlingssange, og bliv professionel på ingen tid. Hvis du ikke spiller guitar, så grib en trådløs SingStar-mikrofon, og vær med i koncerten.
I får hver især point for jeres musikalske udfoldelser, men spillets fokus er på spillernes samlede optræden. Hvis en guitarist glemmer nogle toner, kan det have stor betydning for sangernes koncentration, så vigtige point mistes. Derfor er det vigtigt, at alle gør deres bedste, for at bandet kan opnå en førerposition.
Multiplayer
Dan dit band
Op til fire spillere kan gå på scenen samtidigt i SingStar Guitar i en række forskellige modes, hvor op til to spillere kan synge, mens op til to spillere spiller guitar på samme tid. I kan stå over for hinanden parvis i Battle-mode, hvor I hver især optjener points til jeres hold, men det er den samlede score, der vinder dysten for jer.
Du kan også spille mod andre spillere på din venneliste i Onlineduel-mode, rocke igennem med dem og se deres optræden optaget med deres PlayStation Eye-kamera. Alle sange på SingStar Guitar-sanglisten kan bruges i et almindeligt SingStar-spil, så du kan også konkurrere mod op til syv andre sangere i Giv den videre-mode.
Hvis du har lyst til at give den gas og spille uden konkurrenceelementet, eller hvis du bare har lyst til at opleve livet i et band, så er samarbejds-mode noget for dig. Gå sammen med op til tre andre spillere, grib to mikrofoner og to guitarer, og bliv det ultimative band.