Dishonored™

Udgivelsesdato: 12 Oktober 2012

Udgiver: Bethesda

PS3™
Medietype:
Blu-ray Disc,Download
Genre:
First Person Shooter
Spillere:
1
Netværksspillere:
Ingen
Netværksspil:
Netværksfunktioner
DUALSHOCK 3-vibrationsfunktion:
Ja
HD-opløsning:
720p
Lyd:
Dolby 5.1

Hævn løser alting.

  • Opdag et fordybende actionspil, hvor du spiller en overnaturlig lejemorder, der er drevet af hævntørst.
  • Brug skygger og lyd til din fordel for lydløst at komme igennem niveauerne, eller angrib fjenderne direkte, når de svarer igen på dine angreb.
  • Bevæg dig som et spøgelse og modstå korruption, eller vis ingen nåde og efterlad et spor af ødelæggelse på din vej.
  • Drag ind i den originale verden fra fantasien fra skaberen af Half-Life 2, Viktor Antonov.

Hvordan er det at spille

Hævn løser alt

Historie

Hævn løser alt

Dunwall er en by, hvis rigdom blev bygget på hvalfangst, men nu bliver dens fundament ædt op af nogle langt mindre dyr. I Dishonored på PlayStation 3 tager en epidemi, der bæres af en strøm af rotter, livet af Dunwalls indbyggere og skaber fjendskab mellem de overlevende. Ingen steder er kampene mere blodige end i magtens korridorer.

Som Corvo Attano finder du ud af dette på en rystende måde. Da du vender hjem fra en lang oversøisk rejse for at skaffe hjælp til din hårdt ramte by, går du direkte i en fælde, der er beregnet til at vælte havnebyens kejserinde og få anklaget dig, hendes loyale livvagt, for mord.

Da du er faldet i unåde og blevet kastet i Dunwalls berygtede fængsel, må du begive dig ud på den lange vej til frikendelse. Men hvert skridt er vanskeligere end det sidste, takket være den hurtigt voksende epidemi og en undertrykkende regering, der er bevæbnet med skrækindjagende ny teknologi.  

Virkeligheden bag forræderiet er mere plumret end det ildelugtende vand, der omgiver denne port til havet. Imidlertid giver et mystisk mærke, der sættes på dig af figuren Outsider, dig uanede kræfter. Brug dem til at tilbagelægge den blodige vej til sandheden, eller spring ind og ud af skyggerne. Valget er dit – men én ting er sikkert: Livet, som du kender det, er forbi.

Hvalfangernes by

Præsentation

Hvalfangernes by

Med inspiration fra Edinburghs gotiske storslåethed og de tætbefolkede, ofte forvirrende gader i London er universet i Dishonored en stærk blanding af charme og kaos.

Den trøstesløse, kaotiske og dog forunderligt smukke industriby Dunwall kunne have været opfundet på en af Charles Dickens' mere triste dage. En særpræget, rodet skyline af sorte skorstene og høje, tynde tårne ligger under en konstant grå himmel. Uanset hvor du kigger hen, er der detaljer, der får dig til at føle, at du virkelig er der, på byens beskidte brosten.

Murene er dækkede med sjusket skrevne slagord, der giver dig en ide om den modtagelse, du kan forvente, når du møder deres forfattere. I baggrunden ankommer de store hvalfangerskibe til havnen for at aflevere deres fangst. Hvis du ser godt efter, kan du endda se fiskerne, der arbejder med deres fangst.

Over alt dette truer Overseers, de tyranniske agenter fra den militante fraktion, Abbey of the Everyman. Hvis deres elektrificerede Walls of Light, ildevarslende vagttårne og dødbringende mekaniske skorstenspiber minder dig om Half-Life 2's City 17, så er det, fordi grafisk chef Viktor Antonov arbejdede på det spil. Hans vision for Dishonored er endnu mere bemærkelsesværdig.

Kaos har overtaget

Gameplay

Kaos har overtaget

Når du sniger dig gennem gaderne i Dunwall på jagt efter hovedskurkene bag din uretmæssige fængsling, vil du blive overrasket over, hvor mange valgmuligheder du har. Hver beslutning, du tager, har indvirkning på din umiddelbare situation og den sygdomsplagede havnebys skæbne.

Outsider giver dig kræfter til at manipulere med omgivelserne for at nå dine egne luskede mål. Vil du kontrollere en City Watch-vagt for at infiltrere forsvaret eller bruge Blink-egenskaben til øjeblikkeligt at teleportere dig hen over tagene? Manipulere med tiden for at slippe ubemærket gennem en menneskemængde eller bruge Devouring Swarm til at skabe en rotteplage?

Opgrader dine evner ved at finde frem til skjulte runer ved hjælp af et særligt mekanisk hjerte, og mens du er i gang, kan du holde øje med knogleamuletter, der vil give dig ekstra kræfter som f.eks. at sørge for, at rotterne ikke kan lugte dig. Dine våben og dit udstyr kan også forbedres ved at bruge mønter, som du finder rundt om i Dunwall, i din allierede Pietros værksted.

Du skal overveje, om du vil skabe så meget eller så lidt uro som muligt. Efterlad et spor af døde kroppe bag dig, og de vil tiltrække flere rotter, hvilket vil skabe endnu mere kaos i Dunwall. På den anden side vil plagens vækst gå langsommere, hvis du blot slår dine fjender ud og placerer dem et sikkert sted. Spil spillet færdigt for at opdage Dunwalls skæbne – og spil det derefter igen på en helt ny måde, og blive belønnet med en alternativ slutning.

Måske vil du også kunne lide

Thief™

Thief™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 28 Februar 2014
16+
BioShock Infinite

BioShock Infinite

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 26 Marts 2013
18+VoldBandeord
ps3
Assassin's Creed® III

Assassin's Creed® III

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 31 Oktober 2012
18+VoldBandeordOnline gameplay
Assassin's Creed® Revelations

Assassin's Creed® Revelations

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 15 November 2011
18+
Fallout® 3

Fallout® 3

Genre: First Person Shooter
Udgivelsesdato: 31 Oktober 2008
18+Vold