FORMULA ONE CHAMPIONSHIP EDITION

PS3™
Udgivelsesdato: 23 Marts 2007
Udvikler: Studio Liverpool
Udgiver: SCEE

Oversigt

Velkommen til det næste niveau inden for race.

2006-sæsonen: Alle de officielle biler, baner, kørere og teams fra 2006 FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP, inkl. nye ansigter og hold som SCUDERIA TORO ROSSO, SUPER AGURI F1 TEAM og MIDLAND F1 RACING. Næstegenerationsoplevelse: High definition-grafik, ægte, autentisk surroundlyd, omfattende baner og bildetaljer plus autentisk beskadigelse af køretøjet garanterer den mest realistiske raceroplevelse nogensinde. Dette er det tætteste, man kommer på den ægte vare. Ægte realisme: Oplev det ægte pres fra GRAND PRIX med formationsomgange, interaktive pitstops, officielle regler, uventede kollisioner og racerbegivenheder. Oplev det, der gør FORMULA 1 til den mest nervepirrende sport på planeten. Saml op, og spil: Nem adgang for kørere på alle niveauer med kørehjælp, antiudskridning og bremseassistent. Kun på PlayStation 3: Det eneste officielle spil til 2006 FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP, der kan fås til næstegenerationskonsollerne.

Preview

En formel for en vinder

Spænd sikkerhedsselen, for nu starter FORMULA ONE™ CHAMPIONSHIP EDITION på PlayStation®3.

Hvis du har forestillet dig, at du skulle være den næste Michael Schumacher, eller bare uden at tænke over det kigget på speedometret, når du var ude at køre, og spekuleret på, hvor langt op farten mon kunne komme, så er FORMULA ONE CHAMPIONSHIP EDITION lige noget for dig. Det er en debut på næste generation for den meget populære sport, og FORMULA ONE CHAMPIONSHIP EDITION bringer al spændingen med høje oktantal og høj hastighed fra F1 ind i din dagligstue takket være kraften i PlayStation®3.

Det er nemt at komme i gang: Du vælger din kører, giver ham et passende hurtigtklingende navn, og så starter du karrieremoden. Career-moden placerer dig i rollen som en ganske nystartet kører, som er ivrig for at gøre sit navn kendt i den konkurrenceprægede F1-verden. Du modtager e-mails fra din agent, søger om stillinger hos teams og begynder at arbejde dig op ad F1-rangstigen.

Test dig selv
I første omgang vil du nok få et job som testkører. Dette går i hovedsagen ud på at køre ensartede omgange for at teste forskellige aspekter ved bilerne, mens dine F1-overordnede sejler rundt i Caribien i deres lystbåde af guldbelagt guld. Men alle skal jo starte et sted, og hvis du klarer dig godt på dette niveau, kan du blive forfremmet til fuldt kvalificeret kører på teamet, og udfordre de bedste F1-kørere i verden.

Hvis du er utålmodig, er der dog masser af andre modes, der kan opfylde din trang til at køre stærkt. I moden Quick Race vælger du en kører, og så er du klar, mens du i GRAND PRIX Weekend-mode kan opleve stemningen og spændingen ved en hel weekend med GRAND PRIX-action - fra øve- og kvalifikationsrunderne til selve den store begivenhed.

Det første, du lægger mærke til, når du starter et løb i FORMULA ONE CHAMPIONSHIP EDITION er, at det ser helt fantastisk ud. De baner, du kører på, ser alle realistiske ud – næsten som et foto. Belysningen er fantastisk, og når du kører, er de omgivende effekter rigtig flotte. Sollys baner sig vej ned mellem træerne, og helt automatisk kniber du øjnene sammen for at undgå det skarpe lys, og når du kører i regnvejr, løber der vand ned over kameraet, så dit udsyn bliver sløret. Hvis du vil have et spil, der virkelig viser, hvad din nye PS3 kan, så er det helt sikkert dette. Spillet er dog meget mere end det flotte ydre, hvilket du vil opdage, så snart du første gang kommer ud på banen.

Jeg klarer mig med lidt hjælp fra mine hjælpemidler
Hvis du er nybegynder i seriens spil, er der et stort udvalg af hjælpemidler, lige fra en synlig kørelinje på banen, som viser dig den bedste rute for at opnå maksimal fart, til bremse- og styrehjælp, som er meget nyttige, når det gælder om at undgå at køre direkte ind i en reklametavle med 300 kilometer i timen. Udover muligheden for at justere sværhedsgraden i de computerstyrede billeder finder du også muligheder for skift af bilskader, forandring af vejret, justering af kørelinjerne, traktionskontrol, automatisk antiudskridning, bremseassistent og meget mere. FORMULA ONE-purister kan slå disse hjælpemidler fra for at få en mere realistisk F1-simulation; eller du kan vælge at justere din bils indstillinger, så de hjælper dig til at få de bedst mulige omgangstider.

Hver bane fra Bahrain til Brasilien er blevet kærligt gengivet ned til mindste detalje, med stor opmærksomhed på detaljerne og en herlig sans for eksotiske steder. Kort sagt er FORMULA ONE CHAMPIONSHIP EDITION den mest omfattende og realistiske F1 -simulation til dato, og den forbedrede A.I. (kunstig intelligens) hos modstanderne betyder, at det også er en af de mest udfordrende. Selv med hjælpemidlerne helt oppe på det maksimale er det ikke nemt at slå dine modstandere, og du skal bruge virkelig dygtighed for at kunne vinde over dem og få alle de magnumflasker med champagne, som du kan hælde ud over dig selv.

Der er også gjort noget for fans af multiplayer-racing med et stort udvalg af muligheder for at køre online. Op til 11 spillere kan deltage og køre mod et startgrid med op til 22 kørere, hvor A.I.- spillere deltager i stedet for manglende menneskelige spillere. Du kan endda skabe et spil og spille kun mod computermodstandere, hvis du vil køre alene, og dine resultater vil stadig blive registreret online.

Racing-entusiaster behøver ikke lede længere. Og til dem, som endnu ikke har været der, vil vi bare sige - spænd hjelmen og prøv det! Du bliver ikke skuffet.

Hvis du har brug for mere overtalelse, hvorfor så ikke tjekke demoen og filmen om spillets tilblivelse på PlayStation®Store?

Game © 2006 Sony Computer Entertainment Europe. Published by Sony Computer Entertainment Europe. Developed by SCEE Studio Liverpool. An official product of the FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP. FORMULA ONE, FORMULA 1, F1, FIA FORMULA ONE WORLD CHAMPIONSHIP, GRAND PRIX and translations thereof are trademarks of Formula One Licensing BV, a Formula One Group Company. Licensed by Formula One Administration Limited, a Formula One Group Company. All rights reserved.


Del

Google+

Brandvarme sommertilbud

Brandvarme sommertilbud

De bedste spil er nu på udsalg i PlayStation Store.

Gør en god handel

PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag