Sleeping Dogs

Udgivelsesdato: 17 August 2012

Udgiver: Square Enix

Udvikler: UFG

PS3™
Medietype:
Blu-ray Disc,Download
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1
Netværksspillere:
Ingen
Netværksspil:
med netværksspilfunktioner
DUALSHOCK 3-vibrationsfunktion:
Ja
HD-opløsning:
720p
Lyd:
Dolby 5.1

Når du er undercover, er reglerne anderledes.

  • Kontroller den hemmelige betjent Wei Shen og nedkæmp Triade-imperiet i den dynamiske og sprudlende storby, Hong Kong.
  • Oplev eksplosiv action, understøttet af en gnidningsfri blanding af farlig kampkunst, intense skuddueller og brutale nedkæmpelser.
  • Sæt fut i gaderne eller gå til den på havet i et stort udvalg af højtydende biler, hurtige motorcykler og speedbåde.
  • Lav Hong Kong til din legeplads og tag del i illegale racerløb og væddemål eller slap af med en gang karaoke.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Raseriets gader

Historie

Raseriets gader

Træd ind i rollen som en hårdkogt betjent fra San Francisco, der er sendt til Hongkong for at infiltrere en af de mest frygtede – og frygtelige – forbrydersyndikater i verden: Sun On Yee-triaden.

Det er sjovt ... og potentielt dødsensfarligt ... at gå undercover i Sleeping Dogs' pulserende storby på PlayStation 3. Specielt når du opdager, hvad der skete med den forrige betjent, der blev fanget i at snage i Sun On Yees affærer. Heldigvis er spillets hovedperson Wei Shen mere end rigeligt i stand til at se sin frygt i øjnene og få klaret opgaven, selv når den kræver ekstrem brutalitet.

Det lyder måske ikke specielt sundt at tage en ordentlig portion triad-relateret følelsesmæssig bagage med på arbejde, men som Weis tragiske baggrund på mesterlig vis afsløres i løbet af spillet, så giver det ham den motivation, han har brug for, når han skal danse med djævelen. Det eneste spørgsmål er, om hans tro på retfærdighed overlever mødet?

Historien i Sleeping Dogs er fra starten velskrevet og medrivende, når den tager fat i et dybt moralsk dilemma. Mens godt og ondt måske tager sig forskelligt ud på afstand, kan det selv for en betjent være svært at se forskel på nært hold. Forbered dig selv på en omgang hæsblæsende action, når du dykker ned i Hongkongs kriminelle dybder.

Storbydrømme

Præsentation

Storbydrømme

Det er ikke nogen hemmelighed, at Sleeping Dogs har hentet inspiration i de klassiske Hongkong-actionfilm, så det kan ikke overraske, at spillet emmer af blockbuster-klasse.

Forventningerne er fra starten høje, når actionscener og filmiske mellemsekvenser kombineres for at introducere den smudsige, neonbelyste storby og dens nådesløse kriminelle elementer. Både manuskriptet og stemmeskuespillet er fortræffeligt – og rettet mod et modent publikum, som spillets aldersmærkning også indikerer - mens historien bevæger sig af sted i et hastigt tempo.

Du har knap mødt Wei, før Hongkongs politistyrker jagter ham gennem havnefrontens lagerbygninger og restaurantkøkkener, mens han brutalt må skubbe uforvarende tilskuere til side, når de står i vejen for ham. De subtilt koreograferede scener er som taget ud af en John Woo-film og indhyller dig i byens evigt bankende puls. Det hele fungerer smukt med god hjælp fra virkelighedstro grafik og intuitiv styring

Hver en lydeffekt og hver en replik er skarp og super realistisk. Fra bilradioerne strømmer alt fra klassisk musik til crunk, og radiokanalerne er programsat af nogle af bedste og modigste uafhængige pladeselskaber i verden såsom Warp og Ninja Tune. Det er nemt at glemme, at Sleeping Dogs er et spil, når der ræses omkring i storbyens regnbuevåde gader, mens de futuristiske beats eller den hektiske garagerock brager løs i højttalerne.

Bæstet fra Østen

Figurer

Bæstet fra Østen

Wei Shen voksede op i et af Hongkongs farlige områder, og han er både mesterskytte, kampsportsmester og en eventyrsøgende mand. Omringet af forbrydere og triad-bander syntes hans liv at bevæge sig mod en kriminel løbebane – indtil hans bekymrede mor flyttede familien til San Francisco, da Wei var ti.

Livet i USA ændrede Wei for evigt. Efter uddannelsen som politibetjent sørgede hans evner og intelligens for, at han hurtigt steg i graderne. Med sine sprogkundskaber i kantonesisk og engelsk og viden om Hongkongs kriminelle underverden viste han sig værdifuld for politistyrken – i en sådan grad, at da politiet i Hongkong havde brug for en mand udefra til at gå undercover, så stod Wei øverst på deres ønskeliste.

Wei har utvivlsomt modet og musklerne til at klare opgaven, men har han den mentale styrke, der kræves for at følge den moralske sti gennem det kriminelle miljøs lurvede underverden? Som historien udfolder sig, og mere af Weis fortid afsløres, kastes der også lys over hans skjulte motiver, der fik ham til at påtage sig opgaven. Ligesom de figurer han møder undervejs, så er der mere ved Wei Shen, end øjet først ser – og det er meget underholdende at opdage, om hans gode sider kan triumfere over hans hævnlyst.

Undtagelsestilstand

Gameplay

Undtagelsestilstand

Fra det øjeblik du træder indenfor i Sleeping Dogs' store, overbevisende og frie verden, har du mere end rigeligt at vælge imellem. Hongkong er et levende mylder af slumkvarterer, glitrende skyskrabere, natlige markeder og havneområder, hvor der i hver smal gyde eller bygning venter en historie på at blive fortalt.

Men selvfølgelig er det primære plot i fokus, og hvor langt du når afhænger af, om du kan infiltrere Sun On Yee. Men samtidig med alle de banderelaterede afpresningsforsøg, biljagter og nævekampe er der rigelig tid til at udforske omgivelserne. Nok så vigtigt kan det være meget udbytterigt at gå dine egne veje.

Spillet benytter sig af tre belønningssystemer – Triad Experience, Cop Experience og Face Experience. Du optjener Triad Experience, når du gennemfører kriminelle missioner og viser din lydighed over for dine Triad-chefer; Cop Experience modtager du for at gennemføre politirelaterede sidemissioner og for at begrænse følgeskader. Face Experience relaterer sig til dit ry i lokalområdet: Hvis du gør dine naboer tjenester, opnår du deres respekt, og så er det mere sandsynligt, at de vil hjælpe dig, når du har brug for det. Når du har optjent erfaringspoint, kan de byttes til opgraderinger som nye kampsportsmanøvrer, bedre våben og praktisk værktøj.

Måske vil du også kunne lide

Grand Theft Auto IV™

Grand Theft Auto IV™

Genre: Action
Udgivelsesdato: 29 April 2008
18+VoldBandeord
Yakuza: Dead Souls™

Yakuza: Dead Souls™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 16 Marts 2012
18+Vold
ps3
Mafia II

Mafia II

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 27 August 2010
18+VoldBandeord
Yakuza™ 4

Yakuza™ 4

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 18 Marts 2011
18+Vold