PlayStation Network får et ekstra skud indhold med alle de nyeste trailere fra gamescom 2009, en række demoer, pakker og meget mere...
Trailere fra gamescom 2009
Få alle nyhederne fra Europas førende videospilmesse, gamescom 2009, der blev afholdt i den tyske by Köln. Med trailere for titler som f.eks. Front Mission Evolved, ModNation Racers, DC Universe Online, Tekken 6 og endda Sony Computer Entertainment Europes pressekonference kan du vække din appetit med en forsmag på, hvad der venter.
Et ordentligt plask
WET er et meget stilorienteret tredjepersonsskydespil, der elegant blander leg med pistoler, drab med sværd og overdrevet akrobatik for at skabe den ultimative, interaktive actionoplevelse - og nu kan du nyde alt dette ved at downloade den spilbare demo. Tag springet ind i en ironisk blanding af humor og vold, unikke retrofilmeffekter og original 70'er-inspireret musik.
Rul rundt i DiRT 2
Spil demoen til Colin McRae: DiRT 2, og oplev en ny standard for off-road-racing med den spændende download med to events og to køretøjer. Sæt dig bag rattet på den fantastiske Mitsubishi Eclipse GT og den hårdføre Porter Trophy Truck. Tilpas din bil, og test dig selv mod ikoniske racerkørere som Ken Block og Dave Mirra offline. Du kan også udfordre verden i mand-mod-mand onlineløb for otte spillere.
Flyv eller flygt
Download demoen til IL-2 Sturmovik Birds of Prey, og bliv herre over luftrummet i spilbare scenarier, hvor du kan deltage i Battle of Britain i den ikoniske Spitfire og skyde dig til sejren i Battle of the Bulge, hvor du flyver den kraftfulde Mustang med dens raketfyldte last.
Dette er ikke det bedste bord i verden, det er bare en hyldest
ZEN Pinball leverer en hurtig og intens omgang pinball, og nu kan du virkelig kæmpe dig op som pinballmester og deltage i World Warrior Championship med Street Fighter II Tribute Table. Slå dig sammen med dine foretrukne verdenskrigere, og genoplev de legendariske kampe, hvor du kan kæmpe med Ryu, Chun-Li, Ken og Guile, nedkæmpe Shadaloo-agenter og meget mere.
Træd ind i verdenen - start en krig...
James Cameron's Avatar: The Game løfter på sløret i traileren til download. Her bliver du placeret midt i den utrolige verden Pandora, hvor der ulmer en konflikt mellem RDA og det indfødte folkeslag Na'vi. Tag et kig på Ubisoft Montreals spil, og kom i gang med at vælge side...
Tid til at downloade
Ratchet og Clanks komiske, galaktiske eskapader fortsætter i Ratchet and Clank: A Crack in Time - og du kan se mere til deres seneste eventyr ved at downloade denne trailer fra San Diego Comic-Con 2009.
Download Trine
Download traileren til Trine , og få et glimt af de forskellige tilgængelige gameplay-muligheder. Takket være den avancerede fysik og samarbejds-mode kan du løse gåderne i Trine på mange forskellige måder...
"Det er ingen måne..."
Insekterne er tilbage, og de er mere barske, dødbringende og snedige end før. Tjek den nyeste trailer for tilføjelsespakken Waldgeist til Savage Moon med yderligere seks niveauer og en række andre rumalder-funktioner.
| Dato: | 20/08/09 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Forladte byer, som naturen har taget tilbage. En befolkning, der er decimeret som følge af en moderne epidemi.