I 2010 bliver du endnu mere opslugt af at spille på PS3 med ankomsten af PlayStation Move bevægelses-controlleren, forklarer Shuhei Yoshida, direktør for SCE Worldwide Studios.
Hvad har inspireret til designet af PlayStation Move bevægelses-controlleren?
På det tekniske plan er det sfæren, der er controllerens vigtigste element. Der er særlige krav til at lave denne størrelse i en perfekt sfærisk form. Hardware-designeren hos Sony Computer Entertainment Inc. (SCEI), Yano-san, arbejdede på et design, der integrerede sfæren og gjorde den tilgængelig og brugervenlig.
Det andet unikke element er Move-tasten på forsiden af controlleren. Da armenes bevægelse er meget central i brugen af controlleren, synes vi, at det er bedre med én stor knap, så den bliver nemmere for alle at forstå og trykke på.
Det tredje element er at gøre controlleren nem at holde på og svær at tabe ud af hånden, når du bevæger armen. Den konkave form ligger perfekt i hånden, samtidig med at den giver et sikkert greb.
Hvilken indflydelse har introduktionen af PS Move bevægelses-controlleren på spildesignet?
Den fremtvinger en grundlæggende nytænkning i forhold til, hvordan et spil skal designes. Spiludvikleren skal glemme den traditionelle viden om, hvordan spillere bruger en controller, og i stedet overveje, hvad der giver den mest fængslende oplevelse og får spillerne til at føle en direkte forbindelse til spillet. Hvis det ikke lykkes, vil spillerne være fuldt tilfredse med fortsat at bruge den trådløse DUALSHOCK 3-controller.
Hvilke spiltyper egner sig bedst til PS Move bevægelses-controlleren?
Vi har testet den på mange titler fra mange forskellige teams, og indtil videre har vi ikke fundet nogen genrer, der ikke fungerer godt sammen med controlleren. Måske fungerer det bedre for simulationsspil som f.eks. bil- eller guitarspil at have en rat- eller guitar-controller. Ud over de genrer, som allerede har rigtig gode, virkelighedstro eksterne enheder, fungerer controlleren fint sammen med alle typer spil. Den høje pålidelighed i bevægelsesgenkendelsen og realtidsreaktionsevnen er nøglen til succes for enhver bevægelsesbaseret inputenhed til spil. Controlleren overgår på de områder alt, hvad der er tilgængeligt på markedet, både i øjeblikket og i hele 2010.
Hvad er det unikke ved PS Move bevægelses-controlleren?
Der er mange unikke kvaliteter ved controlleren. For at nævne et par stykker: Den præcise genkendelse af spillerens bevægelser, controllerens 3D-opfattelse af position og retning, reaktionstiden, der er lige så god som på DUALSHOCK 3, kamera- og lyd-inputtet, der muliggør virkelighedsnære spil og desuden gør spillerens billede og stemme til en del af spillet, sfærens skiftende farver, som afspejler spillet, samt Move-tasten på forsiden, der gør interaktionen nemmere - og det er bare nogle af kvaliteterne.
Disse funktioner bidrager til at skabe en helt ny og opslugende oplevelse for alle nuværende PS3-ejere, og de appellerer også til et større publikum, så spillene bliver mere tilgængelige og underholdende for alle aldersgrupper.
På hvilken måde vil PS Move bevægelses-controlleren ændre den måde, folk interagerer med deres PS3 på
Med den nye controller bliver PlayStation 3 mere tilgængelig for et bredere publikum, lige fra små børn til endda din bedstemor. Alle spillere bliver mere aktive foran deres TV, og uanset spiltypen bliver spilleoplevelsen meget mere opslugende.
Hvor lang tid er der brugt på at teste controlleren i forskellige omgivelser som f.eks. ved forskellige lysforhold?
Vi har testet controlleren under forskellige betingelser i omgivelserne, da den er en tidlig prototype. Med mindre den bruges i direkte sollys, er den ret robust ved forskellige lysforhold.
Hvad er filosofien bag PS Move bevægelses-controlleren i forhold til, hvordan PlayStation 3 fortsat skal appellere til nuværende og nye publikumsgrupper?
Controlleren henvender sig både til det nuværende PlayStation-fællesskab og et helt nyt publikum. Vi kan gøre vores spil lettilgængelige og samtidig skabe nok nuancer og dybder til at tilfredsstille vores eksisterende publikum blandt garvede spillere.
I hvor høj grad vil PS Move bevægelses-controlleren blive integreret i gameplayet?
Ud over de spil, der udvikles helt fra bunden til controlleren, vil mange af vores nye titler også understøtte den. Vi tror på, at vi kan udvide vores publikum til de nuværende franchises ved brugen af controlleren, der gør spillene mere tilgængelige og giver en endnu mere fængslende oplevelse.
Hvad har været din bedste oplevelse indtil nu med brugen af controlleren?
At spille titlen Sports (arbejdstitel) og føle en direkte forbindelse mellem mine små bevægelser og spillet.
Hold øje med PlayStation-bloggen på blog.eu.playstation.com og eu.playstation.com for at få flere nyheder og oplysninger om PlayStation Move bevægelses-controlleren.
For at få de allerseneste nyheder leveret direkte til din indbakke, skal du tilmelde dig PlayStation e-mails vha. dine kontooplysninger på PlayStation Network. Hvis du allerede har en konto, skal du logge på for at se dine PlayStation Network-kontoindstillinger på eu.playstation.com/registration eller via XMB™ (XrossMediaBar) og sige ja til at modtage e-mails.
| Dato: | 11/03/10 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Tilmeld dig vores officielle danske Facebook-side, og deltag i fantastiske konkurrencer samt få eksklusive nyheder.