Mark D Green, chefdesigneren bag softwaren til PlayStation Move hos Sony Computer Entertainment Europe, forklarer, hvordan PS Move fungerer.
Kan du fortælle os præcis, hvad PlayStation Move er?
PlayStation Move er en håndholdt bevægelses-controller og er en del af et system, der kombinerer vores PlayStation Eye-kamera med et firevejs-mikrofonsystem og PlayStation 3 for at skabe en banebrydende ny måde at spille på. Jeg er vild med, hvor sofistikeret systemet er. Det vil virkelig åbne op for nye muligheder. Det er utrolig præcist, ufatteligt hurtigt og medfører, at vi nu ikke bare kan spore, præcis hvad spillerne gør med controlleren - men også hvor i rummet, de gør det.
Når du siger utrolig præcist - hvad mener du så?
Lad mig imponere dig med de teknologiske facts! PlayStation Move-systemet følger controllerens bevægelser i et tredimensionelt rum, mens kameraet sporer sfæren for at finde positionen - og PS3-systemet behandler informationerne og viser det hele på skærmen. For spil lige fra SOCOM til LittleBigPlanet 2 er præcision og lethed meget vigtigt.
Så jeg kan fortælle dig, at det har en præcision helt ned til den nærmeste millimeter, en præcis bevægelsessporing og en lige så præcis opfattelse af, hvor controllerne befinder sig i det tredimensionelle rum. Reaktionstiden, fra bevægelse til visning på skærmen, er på kun 22 millisekunder, og på skærmen er det nøjagtigt helt ned på pixelniveau. For at sætte det i perspektiv, så er systemet fem gange så hurtigt som et menneskes typiske reflekser!
Hvilken forskel kommer det til at gøre for PlayStation-ejere?
En hastighed og præcision på dette niveau åbner op for en ny måde at spille på. Det fjerner alle de frustrationer, vi alle har oplevet med bevægelses-controllere og kameradrevet styring. Derfor vil dem, der gerne vil have det sjovt, få en mere dybdegående og realistisk oplevelse. Med PS Move handler tennis ikke bare om at ramme bolden, men også om slagets vinkel, skruning, hastighed og acceleration - og hvor du slår slaget fra. Du bestemmer, om du vil træde frem fra baglinjen.
Hvad kan PS Move tilbyde erfarne spillere?
Vi mener, at vi tilbyder de erfarne spillere en alternativ måde at spille på. I SOCOM får de f.eks. mulighed for at basere deres teams overlevelse på deres kropsreflekser og deres sejr på knivskarp præcision. Det er innovativt, hurtigt, præcist, realistisk og virkelig spændende, så man bliver helt høj af det. Og selvfølgelig har PlayStation Move navigations-controlleren de knapper, som vores spillere forventer.
Er det en ny kurs for PlayStation?
Absolut ikke. Vi har over ti års erfaring i at udvikle nye måder at spille på. Det går helt tilbage til PlayStation 2 og EyeToy, som startede de kamera- og bevægelsesstyrede spil uden controller, og en lang række virkelig populære eksterne enheder og spil som f.eks. Buzz! buzzere og SingStar-mikrofoner.
Vores motivation har altid været at gøre vores fans glade, og i tidens løb har vi lært meget, f.eks. at der er grænser for præcisionen, når der kun spores med kamera, og at folk instinktivt foretrækker at kunne holde noget i hånden. Det kan man se, hvis man ser videoer af folk, der spiller med EyeToy. PlayStation Move bygger på det, vi har lært, for at levere en ny spiloplevelse, som også kan anvendes i klassiske spiltitler og -genrer.
Hvad har I planlagt til udgivelse?
Der er allerede bekræftet et antal titler og integration med spil som LittleBigPlanet 2 og SOCOM, så alle får chancen for at prøve PS Move! Jeg har været rigtig glad for The Fight, hvor hvert jab, slag, undvigelse eller cirkelspark leveres og modtages perfekt! Start the Party! er underholdning til hele familien, hvor den virkelighedstro oplevelse opnås ved at vise børnenes ansigter i spillet. Det er vildt sjovt.
Hvilken PS Move-titel er din favorit?
De er alle fantastiske af forskellige grunde. I øjeblikket er vi alle helt opslugt af det kontorstol-kampsports-kaos, som opleves i Kung Fu Rider. Det er et virkelig sjovt spil, som man skal se for at tro på det, og det vil med garanti ændre den måde, du bevæger dig rundt på kontoret på!
Her til sidst, hvad er planerne for E3?
E3 bliver rigtig spændende og vil give alle en chance for at spille en række spil, som demonstrerer, hvad PlayStation Move er i stand til. Min mission er enkel: Alle skal se, hvilket fremskridt det her er for grænseflader med bevægelseskontrol, ved at prøve det selv.
| Dato: | 01/06/10 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Tilmeld dig vores officielle danske Facebook-side, og deltag i fantastiske konkurrencer samt få eksklusive nyheder.