Find ud af, hvilke spil der fik det officielle PlayStation-fællesskab til at ryste i bukserne.
Vi spurgte til PlayStation Forum-medlemmernes foretrukne PlayStation-gys på community.eu.playstation.com. Se den hårrejsende top 10 nedenfor.
1. 1. Silent Hill (PS one)
"At høre den knitrende radio, der fortæller en, at der er ondsindede væsner i nærheden, som man ikke kan se men føle, er uvurderligt." (blucerkiato, Italien)
"Jeg kunne høre den radio overalt i ugerne efter at have spillet – et førsteklasses spil!" (T-e-X, Storbritannien)
2. 2. Dead Space (PlayStation 3)
"Omgivelserne, lyden og hvert trin, jeg tager i dette spil, får mig til at frygte, hvad der venter omkring næste hjørne." (davidsantos, Portugal)
"Sikke et adrenalinchok! Det rumskib, alene i mørket og så mange rædsler fra de rumvæsener! Der var øjeblikke, hvor man kunne tage min sofa fra mig, og hvor jeg ville være blevet siddende i samme stilling." (kragny, Spanien)
"Dead Space var ret vildt fra tid til anden, og jeg havde altid nerverne ude på tøjet i forhold til, hvad der ventede omkring næste hjørne. Jeg rystede også altid, når jeg stod i elevatorerne." (Rooney53, Storbritannien)
3. 3. Project Zero (PlayStation 2)
"Hvis et hjemsøgt hus er skræmmende, så forestil dig, hvordan det er at kunne iagttage døde mennesker igennem et kamera... Det er endnu værre." (Panquecas, Portugal)
"Man kan ikke gemme sig for sine fjender, eftersom de er spøgelser, der kan gå igennem vægge. Den eneste måde at forsvare sig selv på er ved brug af et billedkamera, der skifter til førstepersonsvisning og ikke gør det muligt at se, hvem der kommer bag en." (Vis_T, Spanien)
"Jeg kan huske alle disse spøgelser, der pludselig dukker op ud af det blå, og som skal indfanges med kameraet." (Jackfriz, Italien)
4. 4. Resident Evil 2 (PS one)
"Blandt de værste oplevelser med survival horror-videospil, ikke blot fordi jeg var meget ung, men fordi tingene det ene øjeblik er stille og rolige for derefter pludselig at ændre sig til det værre." (OuterHeaven__, Spanien)
"Jeg kan huske, at det største gys i dette spil var, da zombiens hænder rakte ind igennem vinduet på politistationen og tog fat i mig." (Rympal, Polen)
"For mit vedkommende var det uden tvivl det øjeblik, hvor Leon stopper op foran en blodpøl, undersøger den og derefter hæver sit hoved, før man ser en Licker. Jeg kan tydeligt huske, at jeg lagde disken tilbage i etuiet." (Mauno, Frankrig
5. 5. Clock Tower 3 (PS2)
"Idéen om at være en uskyldig lille pige, der jages af onde mordere uden at have en chance for at flygte, fangede min opmærksomhed." (Lost_rider, Italien)
"Den dukke får mig stadig til at ryste i bukserne." (penguin_on_speed, Storbritannien)
6. 6. Silent Hill 3 (PS2)
"Klart et af de mest skræmmende spil, jeg nogensinde har spillet pga. hele spillets trykkede stemning." (Remy2405, Tyskland)
"Silent Hill 3 skræmte livet af mig... Den del med det blødende spejl... Slet ikke behageligt klokken tre om morgenen med høj lydstyrke i hovedtelefonen!" (FatBoyJack, Storbritannien)
7. 7. Resident Evil (PS one)
"Da alt var stille, væltede hunde-zombierne pludselig ind ad vinduerne ude fra og sprang på en ejendommens korridorer, når man mindst ventede det." (rialivo, Italien)
"Det oprindelige Resident Evil, fordi jeg fik mit livs chok, da monsteret væltede ind ad vinduet i begyndelsen af spillet." (McNeilio, Storbritannien)
"Som mange andre fløj jeg op af stolen, da hundene knuste vinduerne til korridoren. Jeg frygtede det at skulle åbne en dør og støde på 2-3 sultne zombier, mens min oplader var ved at løbe tør." (bobby526, Frankrig)
8. 8. Siren Blood Curse (PS3)
"Klaustrofobiske omgivelser, blodtørstige sygeplejersker, vanvittige læger og en opløst families forfald..." (TheQueenC, Italien)
"Klassiske japanske skrækhistorier med grafik, der var så troværdig, at man blev til en del af handlingen..." (Sand_Snake, Frankrig)
9. 9. Fallout 3 (PS3)
"Fallout 3 var ret uhyggeligt, fordi man ikke forventede at blive skræmt af det. Man kunne gå rundt i ødemarken og pludselig få øje på en deathclaw i det fjerne. Man vidste, at den ville angribe, så der skulle tænkes hurtigt, hvis man ikke ville vente på at blive slået ihjel. Den slags horror ser jeg meget af i spillet: Man bliver præsenteret for en opgave, der skal løses hurtigt, og så går man i panik – skønt!" (Mattiebo123, Storbritannien)
10. BioShock (PS3)
"Der er scener i dette spil, hvor man faktisk har lyst til at gemme sig under sengen." (kokinhas4, Portugal)
Tak til alle, der har deltaget og bidraget via de officielle PlayStation Forums. Besøg community.eu.playstation.com, og hold samtalen gående omkring jeres mest hårrejsende spiloplevelser og andre ting på PlayStation.
| Dato: | 26/10/11 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Forladte byer, som naturen har taget tilbage. En befolkning, der er decimeret som følge af en moderne epidemi.