Opdag, hvorfor planeten Pandora udgør hjemmet for et af 2012's mest spændende eventyr til PlayStation 3.
Pionerånd mødes med futuristisk megasamarbejde i Borderlands 2, det stilfylde skydespil, der overdænger dig med outrerede våben og lader dig finde det helt rigtige stykke værktøj til opgaven. I dette tilfælde handler opgaven om at holde sig i live på planeten Pandora, den vilde og uforudsigelige kulisse, der blander lovløsheden fra det vilde vesten med den ubarmhjertige trussel fra blodtørstige aliens.
Læs videre for at finde ud af, hvorfor du bør notere Borderlands 2 til PlayStation 3 på din ønskeseddel, mens du venter på lanceringen af spillet senere i 2012.
Pænt navn, grimt væsen
Hyperion Corporation har kun én ting på dagsordenen: at fjerne dig og dine banditvenner fra jordens overflade. Koncernens foragtelige leder, Handsome Jack, har besluttet sig for, at dette bedst gøres ved at sende en forhistorisk alien kendt som Warrior ned til dig – og alt imens han forsøger at få dette enorme bæst til at makke ret, har hans loyale lakajer ikke til sinds at give dig et roligt øjeblik.
Borderlands-kammerater
Din rejse igennem Pandoras tundra fører dig til vakkelvorne bebyggelser og aktive porte til rummet via øde enge og mørke huler. Du møder både nye og kendte ansigter, mens du spiller, og vores Vault Hunters, klanen bestående af vejrbidte klunsere får til opgave af befri Pandora fra den onde Hyperion Corporations jerngreb.
Hver enkelt figur repræsenterer en kontrasterende klasse. Axton, en kommandosoldat, er en allround-spiller med en dødelig automatisk kanon som sit eget særlige våben. Zero er en robotsnigmorder, der har specialiseret sig i bedrag takket være holografiske fælder. Phaselock-evnen – der indfanger fjender i statiske felter – tilhører sirenen Maya. Og så er der den skydegale Salvador – en bastant pistolmand, der kan betjene to våben på samme tid.
Stop, se dig omkring, skyd
Pandoras verden sitrer af visuel prægtighed og viser stolt sine tegneseriefarver og sensationelle effekter. Udover tågede strejf af solskin, en elektrisk blå himmel og kaotiske bilkirkegårde vækkes spillet til live, hver gang et unikt monster melder sin ankomst.
Ildtærskeren er en muteret blæksprutte med svingende, brændende tentakler, der skal fjernes én ad gangen. I den anden grøft finder du måle-stalkeren, hvis hale også fungerer som en giftig katapult, og som skal tilintetgøres så hurtigt som muligt, hvis du vil undgå, at hele din patrulje bliver forgiftet. Det er vanskeligt ikke at lade sig betage af dem.
Kløe i aftrækkerfingeren
En af de mest mindeværdige funktioner i det originale Borderlands til PS3 var det blotte udvalg af våben. Takket være de mere tilpasbare muligheder er arsenalet ekstremt velopfyldt. Tediore-jagtgeværet holder kun fire runder – når du har tømt det, kan du dog kyle det fra dig, hvorefter det eksploderer som en granat. Du kan udstyre raketstyr med kikkertsigte eller gøre brug af maskinpistoler, der skyder med elektriske udladninger. Listen er nærmest uendelig.
Patruljebaseret overlevelse
Én af de bedste måder at udforske flere af Borderlands 2's utallige muligheder på er at invitere op til tre venner via PlayStation Network. På den måde kan du skræddersy dit udstyr til at komplementere det, din patrulje har, og sende en ekstremt kompleks angrebsbyge af sted mod selv de største biomekaniske krigsmaskiner.
Et spændende eksempel herpå foregår ved, at dit team løber ind i en flok vilde lovløse, der tilsyneladende er for store til at prøve kræfter med. Det kan Maya tage hånd om takket være hendes evne til at få fjenderne til at vende sig mod hinanden, således at resten af Vault Hunters kan udse sig mål i kaosset.
Hvis der er noget, du kan glæde dig til ved Borderlands 2, er det forgreningsfunktionen, der låses op igennem de valg, du træffer: de missioner, du fuldfører, de våben, du kombinerer, og de allierede, du indgår pagt med. Det kan godt være lidt af en udfordring at holde trit med spillets fantasifulde finurligheder, men alt det sjove kommer af at prøve sig frem.
Hold øje med eu.playstation.com og PlayStation.Blog på blog.eu.playstation.com for at få flere nyheder fra planeten Pandora – og se nærmere på det originale Borderlands, der kan downloades fra PlayStation Store til din PS3.
| Dato: | 08/05/12 |
|---|---|
| Kategori: | Nyheder |

Forladte byer, som naturen har taget tilbage. En befolkning, der er decimeret som følge af en moderne epidemi.