Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Vi præsenterer PlayStation Eye

PlayStation®3

To af hovedpersonerne bag udviklingen af det revolutionerende nye kamera til PS3 deler deres tanker om dette spændende produkt.

Nu hvor PlayStation Eye indleder et nyt udvalg af underholdningsmuligheder på PlayStation 3, sætter eu.playstation.com sig sammen med dr. Richard Marks, manden bag EyeToy USB-kameraet til PlayStation 2 samt PlayStation Eye, og Jonathan Alpine, Senior Designer i Sony Computer Entertainment Europe.

Hvilke tanker ligger bag PlayStation Eye til PlayStation 3?
Dr. Richard Marks: PlayStation Eye blev primært udviklet som en interaktiv kommunikationsenhed. Det samme gjaldt EyeToy, men netværket var ikke så afgørende med PS2, så kommunikationsaspektet stod i baggrunden for de interaktive egenskaber.

Hvad er de vigtigste nye funktioner på dette næstegenerationskamera?
RM: Den vigtigste nye funktion er mikrofonens rækkevidde, som giver muligheder for stemmeinput af høj kvalitet til PS3 (til chat eller andre formål). En anden afgørende funktion er den indbyggede dobbeltzoomlinse: Den første indstilling er til billeder af den øverste del af kroppen (ligesom med EyeToy), mens vidvinkelindstillingen giver mulighed for billeder af hele kroppen. Og endelig er der flere forbedringer af videokvaliteten, bl.a. meget bedre optagelser ved dårlige lysforhold, ingen forstyrrende kompressionsfejl, og 4 gange højere pixelopløsning end i EyeToy.

På almindelig dansk, hvordan er kameraet så sammenlignet med andre kameraer og optagere, der aktuelt findes på markedet?
RM: Det er ligesom et rigtig godt pc-webcam, men det producerer hurtigere og mere jævne videoklip end andre webcams. I dårligt lys producerer det flottere video end andre webcams, det har to zoomindstillinger, og mikrofonens lydkvalitet er meget, meget bedre end på andre webcams.

The Eye of Judgment er et spil, som ikke ville kunne fungere uden kameraet – kontaktede I spillets udviklingshold i forhold til design og teknologiske egenskaber?
RM: The Eye of Judgment er meget anderledes end tidligere EyeToy-spil, og de første PlayStation Eye-specifikationer blev lavet, før detaljerne for The Eye of Judgment var på plads. Heldigvis var PlayStation Eye allerede godt rustet til EoJ pga. kameraets høje billedkvalitet. Men PlayStation Eye-designet blev senere justeret en smule for at tilpasse det til nogle af kravene for EoJ. Det var især fastfokusområdet på linsen, der blev justeret, så det kunne fungere med EoJ-scenariet.

Kameraet og spil som The Eye of Judgment ser fantastiske ud, men hvad vil PS3 og PlayStation Eye ellers kunne?
Jonathan Alpine: Vi arbejder hele tiden på nye ideer og nye interaktive oplevelser. Ved lanceringen vil du kunne oprette og manipulere medier vha. EyeCreate-programmet. Det har mange seje effekter og optager modes, og du kan gemme dine kreationer direkte på menuen Home på PS3. Du kan bruge kameraet til at tage billeder og derefter vedhæfte dem til de meddelelser, du sender til venner via PS3. Der kommer også nogle lidt mere afslappende oplevelser. Kameraet er godt til disse former for ikke-konkurrenceprægede interaktioner, for du kan bare lade dem køre og få dit tv til at reagere på spændende måder, når nogen træder ind foran det. En ting, vi er særligt glade for, er kombinationen af Sonys ansigtsregistreringsteknologi med PlayStation Eye og PS3.

Ligesom kameraet er mikrofonen også blevet ændret – var det nemt at gøre, og hvilken lydkvalitet er der nu opnået?
RM: Mikrofonens rækkeviddeteknologi i PlayStation Eye er helt nyudviklet. Det betyder, at PlayStation Eye kan fange digital lyd fra en bestemt retning og ignorere lyde fra andre retninger. Kombineret med andet støjreducerende teknologi giver det mulighed for lydkvalitet på linje med meget højteknologiske højttalertelefoner eller videokonferenceudstyr.

Understøtter kameraet high definition?
RM: Kameraet kan bruges sammen med high definition-spil, og videoer ser fantastiske ud, når de vises på high definition-fjernsyn. Selv om kameraets pixelopløsning ikke er i high definition, er videokvaliteten virkelig god, for kameraet har en meget høj billedhastighed, god følsomhed og ingen kompressionsfejl.

Når man spiller online, vil man så kunne bruge kameraet til at se sine modstandere?
RM: Det er op til hver enkelt spiludvikler at afgøre. Uanset hvad har PS3 en indbygget lyd-/videochat-funktion i menuen Home, så du kan altid vælge at se dine onlinemodstandere før eller efter et spil.

Hvilken udvikling ser du for PlayStation Eye i forhold til gameplay - og i forhold til PS3 som underholdnings-hub?
JA: I forhold til gameplay tror jeg, PlayStation Eye vil være med til at udvikle ved at tilbyde nye måder at interagere med din PS3. Vi vil også gerne sikre, at vi bygger videre på vores store styrke, intuitive kontrolfunktioner, og skaber et gameplay, som alle og enhver kan nyde – så både spillere og ikke-spillere kan nyde spil sammen. I forhold til underholdning er der to vinkler. Først er der kommunikation, at få PS3-brugere til at se og høre hinanden, uanset om det er i eller uden for spilsammenhæng. Den anden vinkel er tanken om medieskabelse, at bruge kameraets kernefunktioner til at optage videoer, fotos og lyd, og derefter bruge de medier på forskellige måder. Det udvider virkelig ideen om brugeroprettet indhold, fordi det er så nemt at lave.

Vil der være opgraderinger/opdateringer tilgængelige online?
RM: Fremtidige PS3-systemopdateringer vil potentielt kunne forbedre PlayStation Eyes ydeevne, eller endda muliggøre nye PlayStation Eye-funktioner i eksisterende programmer.

PlayStation Network Cards

PlayStation Network Cards

Put penge i din PlayStation Network-wallet uden at bruge et kreditkort.

Få mere at vide

Vi præsenterer Minis

Vi præsenterer Minis

De perfekte spil til enhver situation, tid og sted.

Få mere at vide