Sony make.believe
PlayStation®Network Til | Tilmeld dig | Log på

Hjælp til specifikke spil

PlayStation®3

Onlinehjælp til GT5 Prologue

Hjælp til at spille online.

Netværksmodeller

I onlinespillet til Gran Turismo 5 Prologue anvendes to typer netværksmodeller, så det passer til flere spillere i online-racing.

1. Stjerneformet netværksmodel

I den stjerneformede netværksmodel vælges en enkelt spiller som vært, og denne spiller er vært for op til 15 andre spillere. Så længe der er en forbindelse mellem værten og de individuelle spillere, er onlinespil muligt. Derfor er denne model ikke nær så påvirket af de enkelte spilleres internetforbindelsesmiljøer og netværksenheder (dvs. der vil kun opstå et kompatibilitetsproblem mellem værten og spilleren, i stedet for mellem alle spillere som i den integrerede netværksmodel).

Modellen kræver dog, at værten har en hurtig bredbåndsforbindelse, og derfor er antallet af spillere, der kan være værter, også begrænset. Hvis en spiller med en langsom bredbåndsforbindelse for eksempel bliver valgt som vært, vil det medføre problemer som biler, der flimrer og ikke bevæger sig jævnt på banen.

Gran Turismo 5 Prologue henter oplysninger om de spillere, der kan blive gode værter, så efterhånden som tjenesten har fungeret i et stykke tid, er der en større chance for at vælge en god vært.

2. Tætmasket netværksmodel

I en tætmasket netværksmodel kan op til 16 spillere kommunikere med hinanden på lige vilkår for at spille online. I en tætmasket netværksmodel er det nødvendigt, at alle spillere opretter forbindelse til de andre spillere. I forhold til den stjerneformede model er der mindre risiko for, at der opstår forsinkelse i kommunikationen, så man kan opnå en raceroplevelse af høj kvalitet. Dog kan kompatibiliteten mellem de enkelte spilleres internetforbindelsesmiljøer og netværksenheder blive et problem, og der er større risiko for, at tilknytningen ikke fungerer korrekt.

I Gran Turismo 5 Prologue vælges brugen af den stjerneformede eller den tætmaskede netværksmodel afhængigt af forbindelsesforholdene. Bemærk, at det ikke er muligt for spilleren at se eller vælge den type forbindelse, der anvendes.

Routere

Der er risiko for, at der kan opstå problemer i onlinespil afhængigt af indstillingerne på den router, der forbinder PlayStation®3-systemet til internettet. I Gran Turismo 5 Prologue er miljøet for den spiller, der er sluttet til netværksenheden, opdelt i tre NAT-typer. Spillernes NAT-type kan identificeres på den tilsvarende skærm for online-racerløbet.

Type 1: PlayStation 3-systemet er sluttet direkte til internettet. Dette er bedst egnet til onlinespil.

Type 2: PlayStation 3-systemet er sluttet til internettet via en router, der har UPnP aktiveret. I onlinespil er det nødvendigt at have data(pakker) fra andre spillere for at kunne have forbindelse til dit PlayStation 3-system. UPnP udfører automatisk port forwarding (dette kaldes muligvis åbning af porte eller noget andet, afhængigt af routeren). Selv om routeren bliver identificeret som Type 2, kan der opstå situationer, hvor det ikke er muligt at oprette forbindelse til onlineraces. I dette tilfælde skal du læse om “Port Forwarding” nedenfor.

Type 3: Dette er en router, der ikke understøtter eller har deaktiveret UPnP. Hvis den bliver identificeret som Type 3, vil der være stor sandsynlighed for, at du ikke vil kunne være med i onlinespil. Ved at indstille “port forwarding (åbning af porte)” nedenfor vil det dog være muligt at spille online. Se “Port Forwarding” nedenfor.

Gran Turismo 5 Prologue kan spilles, mens du tilslutter netværksenheden og PlayStation 3 med en kablet eller trådløs forbindelse. Hvis du vil have en stabil forbindelse, anbefaler vi dog en fysisk kablet forbindelse.

Vedrørende Port Forwarding (åbning af porte)

Hvis din router bliver identificeret som Type 2 eller Type 3, og du ikke kan spille online, skal du indstille din router til at videresende følgende port til dit PlayStation 3-system. (Afhængigt af din opsætning kan det være nødvendigt at foretage netværksindstillinger på PlayStation 3-systemet).

UDP: port 3658

Procedurerne for, hvordan du videresender/åbner porte, findes i routerens brugsvejledning, eller du kan kontakte producenten.
“Port forwarding” kaldes “port forwarding”, “port mapping”, “static masquerade”, åbning af porte, adresseindstillinger, virtuel server eller andre navne, afhængigt af routerens producent. Se det afsnit, der beskriver indstillingerne for at spille netværksspil eller onlinespil i routerens brugsvejledning.

Yderligere oplysninger

De tilslutningstyper, internetudbydere og routermodeller, der tillader onlinespil, vil herefter blive vist på en liste på det officielle “Gran Turismo”-website (http://www.granturismoworld.com/). Her vil vi løbende opdatere oplysninger omkring onlinespil og andre oplysninger til dig.

Hjælp til specifikke spil

Onlinehjælp til GT5 Prologue

Relateret systemsoftware

Se, hvilke funktioner der er inkluderet i den nyeste PS3 -systemsoftwareopdatering.

Download den seneste systemsoftwareopdatering. 3.10 Systemsoftware-forklaring Systemsoftware-arkiv

Problemrapportering

Problemrapportering

Fortæl os, hvis der er nogen, der ødelægger din online-oplevelse med PlayStation.

Få mere at vide

Play Safe Online

Play Safe Online

Besøg ps-playsafeonline.com for at få tip om, hvordan du sikrer dig den bedst mulige oplevelse med PlayStation.

Få mere at vide