Half-Minute Hero

Udgivelsesdato: 12 Februar 2010

Udgiver: Rising Star Games Ltd.

Udvikler: Marvelous Entertainment Inc.

  
Tilgængelig for:
PSP®
Genre:
Role-Playing Game
Spillere:
1 - 4

Red verden i 30 sekunder ad gangen.

  • Et friskt syn på RPG, som lader dig rydde baner i 30 sekunders intervaller.
  • Fire unikke historier, hver med deres egen specielle gameplay-stil - det ene sekund kan du spille et strategispil og et halvt minut senere et skydespil.
  • Gammeldags 8-bit grafik møder et new age metal soundtrack fra en af Japans mest roste guitarister.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Retro er bedre

Præsentation

Retro er bedre

Half-Minute Hero foregår i en 2D-verden, der er designet med et retrospilsudseende af udvikleren Marvelous Entertainment, hvilket er perfekt til PSP-spillere, der leder efter et spil med en virkelig unik tiltrækningskraft. Half-Minute Hero er designet til at ligne de klassiske 8-bit-spil fra tidligere tider og henter sin visuelle inspiration fra spil som f.eks. Final Fantasy.

Med den ironiske humor, design i retroånd og en lang række vanedannende måder at spille på er Half-Minute Hero det perfekte PSP-spil, hvis du gerne vil have hurtige og sjove action-eksplosioner, der sætter dine spilleevner og reflekser på prøve.

En håndfuld helte

Figurer

En håndfuld helte

De forskellige spil-modes i Half-Minute Hero har hver sin figur, som du skal styre. I Hero-mode spiller du som Hero 30, en ensom rejsende, der indgik en pagt med Time Goddess, hvorefter han begyndte sin lange rejse for at redde verden fra ødelæggelse. I Evil Lord-mode spiller du som Evil Lord, en dæmon, som har valgt at straffe hele menneskeheden for sin dødelige elsker.

I Princess-mode er du bevæbnet med bue og pil i kampen mod horder af fjender, samtidig med at du skal indsamle særlig medicin, der kan helbrede din syge far, kongen. Endelig spiller du i Knight-mode rollen som Knight 30, en figur, der blevet vakt til live igen af sin følgesvend vismanden, som kan kaste besværgelser for at rydde områder for monstre.

Hektisk og hurtigt

Gameplay

Hektisk og hurtigt

Har du evnerne og hurtigheden til at mestre noget af det hurtigste gameplay nogensinde på PSP? Velkommen til Half-Minute Hero, et spændende spil, der kræver, at du klarer over 100 niveauer med hjernevridende opgaver med bare 30 sekunder til hver.

Der er fire modes at vælge imellem - Half-Minute Hero indeholder missionerne Hero, Princess, Knight og Evil Lord. I hver mission har du blot 30 sekunder til at nå dit mål. Hvis tiden når ned på nul, er missionen forbi.

I Hero-mode står du over for en mission, der kræver, at du redder verden fra ødelæggelse i hænderne på en ondsindet magt. Med hjælp fra Time Goddess skal du bede til de statuer, hun har placeret rundt omkring i niveauet, for at fylde mere tid på det tikkende ur. Bønnerne koster imidlertid penge, og prisen stiger, hver gang du bruger muligheden. Du tjener kontanter ved at kæmpe mod monstre, som er spredt ud over verdenskortet.

I Princess-mode er dit mål at redde kongen fra en frygtelig sygdom ved at vove dig uden for slottets mure, overvinde monstre og finde særlige genstande, som kan hjælpe med kongens helbredelse. Det vanskelige er, at dronningen kun holder slottets porte åbne i 30 sekunder ad gangen, så du skal være utrolig hurtig til at finde hver genstand.

Tingene tager en ny drejning i Evil Lord-mode, hvor spillet præges af realtidsstrategi (RTS), og målet er at afværge angreb, der kommer mod dig, ved at bruge de rette soldater i kampen. Endelig er der Knight-mode, hvor målet er at lade tiden rinde ud, mens du forsøger at kaste en trolddom over kortet for at rydde området for invaderende monstre.

Helte eller skurke?

Multiplayer

Helte eller skurke?

Half-Minute Hero omfatter multiplayer via ad hoc-tilstand, hvor du kan spille sammen med tre andre venner. Vælg mellem op til tre kort, hvor du skal kæmpe mod Evil Lord. Strategierne for hvert kort varierer, mens du spiller dig gennem dem, men det endelige mål er altid det samme - at besejre Evil Lord.

Ud over at kæmpe sammen med dine venner kan du også kæmpe mod dem i Battle-mode, hvor du kan starte kampe ved at holde R-tasten nede og støde sammen med dem for at indlede en duel. Hvis du møder din ven, mens vedkommende kæmper mod monstre, kan du trykke på R-tasten igen for at slutte dig til monstrene og prøve at besejre din modstander. Hvis du taber, bliver din heltemåler halveret, så vær helt sikker på, at du er klar til kamp, før du udløser en!

Måske vil du også kunne lide

The Eye of Judgment™ Legends

The Eye of Judgment™ Legends

Genre: Real time-strategi
Udgivelsesdato: 12 Marts 2010
12+VoldBandeordOnline gameplay
Final Fantasy® II

Final Fantasy® II

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 8 Februar 2008
12+Vold
psp