Gameplay
Vilde dyr
Menneskehedens æra er forbi, og nu er det dyrene, der regerer på Jorden. I TOKYO JUNGLE til PlayStation 3 styrer du en masse forskellige dyr, som f.eks. beagler og løver, der alle prøver at overleve i vildmarken, hvor placeringen i fødekæden afgøres med tænder, kløer og snedighed. I den fremragende træningsdel lærer du alt det grundlæggende, heriblandt at kæmpe, jage, skjule dig for rovdyr, sikre området samt parre dig med andre for at sikre slægtens videreførelse.
Disse opgaver har en dybde, der gør TOKYO JUNGLE både fængslende og underholdende. Kampene handler ikke kun om at tampe løs på knapperne på den trådløse controller – kun veltilrettelagte angreb sikrer dig et hurtigt drab. Hvis du kun forskrækker eller sårer dit bytte, risikerer du hurtigt at kæmpe mod en hel flok i stedet for et enkelt skræmt dyr. Strategi er nøglen til sejren, uanset om du skal time et modangreb eller vide, hvornår du skal stikke af.
Hvis du klarer dig længere end dit dyrs grundlæggende levetid på 15 år, skal du sikre et passende territorium og finde en passende mage. Hvis du vælger en dårlig mage, risikerer du at få lopper, mens andre kun vil følge dig, hvis du har opnået en bestemt rang.
Hvis du vil overleve, skal du vælge både dine kampe og dine mager med omhu. Og du skal ikke bare æde al den mad, du finder – gem noget af det til vanskelige tider, eller hvis du begiver dig ud i ukendt terræn og har brug for at gå ad omveje. Sørg for at udnytte gaveæskerne, som du finder rundt omkring i gaderne. De kan indeholde mad, praktiske genstande og nyttige kostumer, der kan forbedre dine evner og gøre dit dyr sejere og mere udholdende.
TOKYO JUNGLE er et originalt, underholdende og uforglemmeligt spil til PS3. Alle er fjender, og overlevelse for enhver pris er den eneste regel, du behøver overholde.