Præsentation
Sæt dig selv ind i spillet
En af de mest unikke funktioner i Reality Fighters til PS Vita er spillets brug af augmented reality, som giver det en helt ny dimension. Ved at bruge PS Vita-systemets frontkamera kan du tage et billede af dit ansigt og skabe en kæmper, der er baseret fuldstændigt på dig selv, ve at bruge Reality Fighters' store udvalg af tilpasningsmuligheder.
Du kan også give din kæmper din egen stemme ved at tale ind i den indbyggede mikrofon og derefter tilpasse udseende og kampstil, før du kaster dig ud i kamp.
Brug ikke blot dit eget ansigt; tag billeder af familiemedlemmer eller venner, og lav en hel hær af kæmpere baseret på dine nærmeste. Det er sjovere på den måde!
En anden fantastisk feature i Reality Fighters er muligheden for at tage billeder af de omgivelser, du befinder dig i, og bruge dem som baggrund for din kampplads. Det kunne være dit køkken, parken, dit kontor eller et solbeskinnet feriested – det er lige mget, for i Reality Fighters kan du kæmpe overalt.
Gameplay
Træn dig op til kamp
Når du har fulgt de simple instrukser i starten af Reality Fighters og lavet din helt egen kæmper, er du klar til at kæmpe. Du får også hjælp fra en vis træner undervejs på din rejse mod at blive kampmester.
I historien underviser din træner dig ved at give dig forskellige opgaver, såsom at ødelægge brædder. Når du har gennemført alle de udfordringer, din træner giver dig, skal du kæmpe mod en af de mange modstandere, han har fundet til dig.
Når du vinder kampe og opnår de højeste scores i udfordringerne, låser du op for nye baner og genstande, du kan bruge til din kæmper, så hør efter, hvad din træner siger, så du også kan blive kampmester.
Før du kan gå i gang med at kæmpe for alvor, er det imidlertid klogt at bruge lidt tid på at træne. Her kan du øve dig i angreb mod modstandere, der ikke slår igen. Når du har mestret det basale, så er det med at komme ud og vinde nogle kampe.
Multiplayer
Reality-kamp online
Reality Fighters til PS Vita indeholder også multiplayer både online og lokalt for dig og en anden ven eller spiller, hviket betyder, at du kan udfordre andre Reality Fighters over hele verden via PlayStation(R)Network, når du har gennemført spillest historie og er blevet en dygtig kæmper.
Nå du kæmper i multiplayer online og lokalt, kan du tage din modstanders kæmper til din egen samling, hvis du vinder. Så jo flere kampe du vinder, jo større udvalg af kæmpere får du.
Du kan også uploade billeder efter kampe til Facebook og dele dem med hele verden eller dele dine kæmpere, billeder og genstande med venner via PS Vita-systemets near-app.
Med så mange forskellige måder at vise dine evner på har du utallige muligheder, så få fat i et eksemplar, eller download spillet fra PlayStation(R)Store i dag, og begynd at kæmpe hvor som helst og når som helst.