Grand Theft Auto 3

PS2
Grand Theft Auto 3 packshot en
  
Tilgængelig for:
PS2
Udgivelsesdato: 26 Oktober 2001
Udvikler: Rockstar North

Oversigt

Liberty City er et farligt sted at befinde sig...

Liberty City er et farligt sted at opholde sig. Kriminaliteten er ude af kontrol, og Libertys tre distrikter er delt op i ondskabsfulde bandekrige mellem de mange organiserede bander, der bebor byen. Mafiaen er naturligvis i høj grad involveret, men Yakuza, Yardies, columbianere og andre organisationer med mindre høj profil gør også deres tilstedeværelse følt fra den ene ende af byen til den anden.

Med så meget blod, der flyder, er der ledige pladser i gangsterverdenen på daglig basis. Der er masser af arbejde for en håbefuld kriminel som dig, og med en anbefaling fra en 'ven' af familien har du lige hevet dit første job for mafiaen i land. Det eneste, du skal gøre nu, er at holde ryggen fri, klatre op gennem graderne og opbygge dit ry i gaderne gennem en kampagne af sanseløs vold i denne blodige, men geniale kriminalitetssimulering.

Du behøver ikke arbejde for mafiaen, men det hjælper. Cosa Nostra har et bredt udvalg af fjender, hvilket betyder, at der ikke er mangel på missioner for en effektiv og betroet dræber. Når du ikke er i færd med at tage livet af modstanderne, er der banker at plyndre, sikkerhedstransporter at røve og alle andre former for forbryderiske planer at føre ud i livet. Alt godt har dog en ende, og inden længe forsøger du at sælge dine nyfundne venner til en af de andre bander i Liberty - før de gør det samme for dig.

Det er en skam, for mafiaen har nogle af de sejeste biler i spillet, kolonorme sorte øser, der glider gennem byen med stil og kan klare masser af skader. Der er dog heldigvis ikke mangel på udvalg, eftersom gaderne i Liberty City er spækkede med alle tænkelige former for køretøjer - sportsbiler, pickups, lastbiler, limousiner og mange mange flere - og du kan stjæle dem alle. Du kan endda stjæle en ambulance, en brandbil eller en politibil og begynde at arbejde for alarmberedskabet!

Du kan også vælge at slå dig ned som freelancer. Surf rundt i gaderne som selvtægtsudøver, og uddel tæv, hvis nogen af de lokale træder ved siden af. Eller stjæl biler på bestilling for de skumle eksportører nede på havnen. Eller grib de missioner, som de lokale "forretningsfolk" efterlader til dig i telefonbokse rundt om i byen. Eller... nå ja, du er sikkert med. Gør som det passer dig.

Når det er sagt, skal du dog altid holde et vågent øje med politiet. Selvom de har en tendens til at vende det blinde øje til mindre forbrydelser, udløser de fleste kriminelle aktiviteter en samlet indsats for at afsløre dit skjulested, som ikke er til meget hjælp. I starten behøver du kun bekymre dig om det lokale politikorps, men efterhånden som du begår større og værre forbrydelser, får du også FBI, antiterrorhold, kamphelikoptere og i sidste ende hæren i hælene, når de forsøger at standse din enmandskriminalitet. Hvis du så bare lige kunne stjæle en af deres tanks...

Missionernes og gameplayets opbygning uden et på forhånd fastsat resultat vil være kendt territorium for GTA-veteraner, men den helt nye Liberty City af næste generation ændrer fuldstændig gameplayets art. Det er en enorm, utrolig detaljeret, tredimensionel tumleplads, der er befolket af et utroligt opbud af lovlydige fodgængere, lovbrydende bandemedlemmer og den bløde mellemvare. Du kan få timevis til at gå med at vandre rundt i gaderne og se på de lokales narrestreger (og holde dem under kontrol, når det er nødvendigt). Når du bliver træt af det, er der de mere end 80 missioner, du kan fornøje dig med, som alle er lavet med velskrevne scener med professionelle skuespillere. Du kan også bare køre rundt i din bil (eller bedre endnu - andre folks biler), nyde scenariet og lytte til de ti underholdende radiostationer. Du kan i bund og grund gøre, lige hvad du lyster, når du har lyst til det og på hvilken som helst måde, du måtte have lyst til. Det er det, der gør Grand Theft Auto 3 til en afgørende del af samlingen for enhver PlayStation 2-ejer med selvrespekt.

  • Lav ravage i en travl 3D-by!
  • Gameplay uden på forhånd fastsat resultat lader dig vælge, hvordan du vil spille
  • Over 50 køretøjer at stjæle og mere end 20 våben til rådighed
  • Ti radiostationer leverer hip-hop, dance, rock, country, opera og mere


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag