Doctor Who: The Eternity Clock

Udgivelsesdato: 23 Maj 2012

Udgiver: BBC Worldwide Ltd

Udvikler: Supermassive Games Ltd

  
Tilgængelig for:
PS3™
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1 - 2

Er doktorens tid virkelig udløbet?

  • Rejs gennem tid og rum som Doktoren og River Song på en færd for at redde jorden.
  • Lær kompleksiteterne ved en tidsrejse at kende, hvor ændringer i en æra påvirker en anden. 
  • Nyd en actionmættet Doctor Who-historie med stemmer af Matt Smith (som Doktoren) og Alex Kingston (som River Song), begge fra den populære TV-serie af samme navn.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Eternity Clock tikker

Historie

Eternity Clock tikker

TARDIS er ude af kontrol og hvirvler gennem rumtid, rikochetterende mellem tidsstrømme. I Doctor Who: The Eternity Clock tager du tweedjakken fra den 11. Doctor på, før du vender tilbage til jorden med et brag på jagt efter årsagen til en rasende tidsstorm, der opsluger planeten.

TARDIS, der er fanget mellem fire forskellige tidsperioder, er i fare for at bukke under for det enorme tidstryk. Hvis tidsmaskinen tilintetgøres, vil hele verden – muligvis hele universet – være dødsdømt, da revner i tiden truer med at rive historien fra hinanden og tilintetgøre enhver mulighed for en fremtid for menneskeheden.

Hvad er det, der forårsager disse destruktive kræfter, og hvorfor er de så ildevarslende koordinerede? Bevæbnet med din trofaste soniske skruetrækker drager du ud på din efterforskning, hvor du udforsker fire meget forskellige versioner af London. Og blandt Elizabethanske gårde, Victorianske kloakker, nutidens skyskrabere og gader i den nære fremtid, vil du stå ansigt til ansigt med velkendte fjender, der arbejder på en helt ny trussel.

På samme tid modtager River Song, en ufrivillig gæst på anstalten Stormcage, et nødkald fra TARDIS. På en eller anden måde skal hun forsøge at alliere sig med Doctor og stoppe Eternity Clocks destruktive kræfter, før det er for sent.

"Butterflies er seje".

Præsentation

"Butterflies er seje".

Han løber gennem boksene i Bank of England, deaktiverer komplekse sikkerhedssystemer uden problemer på sin vej, før han konfronterer en armé af frygtindgydende Cybermen med sine kendetegnende, drillende replikker... det lyder som et afsnit af den enormt populære tv-serie, og på en måde er det – men i denne får du lov til at spille med.

Doctor Who: The Eternity Clock er skabt af udvikleren Supermassive Games sammen med produktionsteamet bag Doctor Who, og spillet har stemmerne fra den 11. Doctor, Matt Smith og Alex Kingston, der spiller River Song i tv-serien. Deres sjove bemærkninger vil drive dig frem; det samme vil de djævelske gåder og dødbringende fjender, og spillets humor er en ædelsten, der venter på at blive fundet.

Surrealistiske omgivelser er også direkte inspireret af tv-serien. F.eks. er England i det 16. århundrede en verden af regn, stearinlys og nervøse odelsbondevagter, alligevel har krybdyrene Silurians bygget et netværk af rør gennem gaderne for at pumpe den lysende grønne gift rundt.

Et andet sted har Cybermen parkeret deres enorme omvendelsesanlæg midt i nutidens London, mens den uhyggelige stilhed skal konfronteres om bord på deres dystre rumfartøj. Uanset om du er en garvet tidsrejsende eller ej, vil Doctor Who: The Eternity Clock kunne tilbyde dig et uforglemmeligt og besynderligt eventyr.

Indstil skruetrækkeren til at scanne

Gameplay

Indstil skruetrækkeren til at scanne

Doctor og River, der må læne sig op af deres mentale behændighed og opfindsomhed, må snige, snyde og improvisere sig gennem et kaotisk London, og hoppe mellem tidsperioder for at forvirre fremmede komplotmagere og genoprette verdensordenen.

Doctors soniske skruetrækker gør det muligt for ham at scanne omgivelserne for skjulte områder, elevatorer og specialgenstande, der kan åbne vejen for en række geniale minispil. I et af dem sammensætter du radiobølger til at overvinde Cybermen; i et andet forsøger du hektisk at lave et elektrisk kredsløb til at åbne døre med. Du skal også få mystiske symboler til at passe sammen, for at du kan udrede ledetråde og hacke dig ind i avancerede sikkerhedssystemer.

Når du ikke løser gåder, kæmper du dig vej igennem tidsperioder, hvor du det ene øjeblik trækker i oldgamle træksystemer for at hæve en hængebro og fusker med victorianske gasværksplaner i det næste. Alt, hvad du gør det ene øjeblik, har indflydelse på, hvad der sker senere, så disse gasværker ender med at blive flyttet i løbet af 1800-tallet, så de ikke sprænger en vigtig gade i stykker i nutiden.

Doctor Who: The Eternity Clock er en blanding af indviklede hjernevridere og atmosfærefyldt platformsaction, og et kapløb med tiden – alligevel håber du på, at de sidste sandkorn tager en evighed om at falde. Og når de gør det, kan du opleve hele eventyret igen, hvor du skruer lidt på sværhedsgraden og afprøver dine Time Lord-evner.

"Geronimo!"

Multiplayer

"Geronimo!"

Dan et team, og omring Doctors fjender ved at invitere en ven med på dine tidsrejser. Når du starter et nyt spil, kan du vælge at spille i samarbejdstilstand med opdelt skærm og fordoble hjernekapaciteten, der kæmper for at redde jorden.

Få adgang til hemmelige områder, og anvend distraktionstaktikker til at rydde vejen tilbage til TARDIS med din egen følgesvend ved din side. Få en hjælpende hånd til at klare de høje forhindringer, og aktiver maskineri til dobbeltstyring, eller del jer op, og gå ind i forskellige æraer for at kunne efterlade nyttige genstande, som din ven kan finde i fremtiden.

I kan endda bytte udstyr, så f.eks. River selv kan svinge Doctors soniske skruetrækker for at finde indgange til nye dimensioner.

Jeres samarbejde vil give bonus i form af spektakulære kampe på tværs af århundrederne, når du kombinerer Doctors enorme intellekt med Rivers attitude og adræthed til at hele bruddene i tiden.

Måske vil du også kunne lide

Adam's Venture: Chronicles

Adam's Venture: Chronicles

Genre: Eventyr
Udgivelsesdato: 5 Februar 2014
7+Vold
STAR TREK™

STAR TREK™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 26 April 2013
16+VoldOnline gameplay
Doctor Who: The Eternity Clock

Doctor Who: The Eternity Clock

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 10 Oktober 2012
12+VoldBandeord
The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn

The Adventures of Tintin: The Secret of the Unicorn

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 21 Oktober 2011
12+Vold
Prince of Persia: The Sands of Time™

Prince of Persia: The Sands of Time™

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 17 November 2010
16+Vold