Ace Combat X: Skies of Deception

PSP®
PSP Essentials: Ace Combat X packshot
  
Tilgængelig for:
PSP®
Udgivelsesdato: 17 November 2006
Udvikler: NAMCO BANDAI Games Inc.
Udgiver: SCEE

Oversigt

Spændende historie og ny fantastisk grafik.

Som den luftbårne deling kendt som Southern Cross kommer du op i luften med helt nye missioner, kort og historier. Licenserede fly, fantastisk grafik og en historiestyret action gør dette til et fængslende spil med hurtige luftkampe på PSP.

  • Den adrenalinpumpende Ace Combat-serie kommer nu til PSP med en eksklusiv, ny operation
  • Omfattende trådløse multiplayer modes – kast dig ud i ansigt-til-ansigt dogfights, angrib mål på jorden eller deltag i holdkampe
  • 'Strategisk AI System' – dynamiske missionsmål ændres i takt med dine kamphandlinger

Preview

Ace Combat: The Belkan War

Kontroller alle de nødvendige ting, inden afgang, og gør dig klar til at lette. Dette er en flyvetur, du ikke bør gå glip af.

Lås dit sigte fast på målet, og giv efterbrænderen fuld kraft, når du giver den som pilot i Ustios luftvåben, regionens sidste forsvar mod piloterne fra angrebsmagten Belkan. Indtag luftrummet for at afskære vejen for bombeflyene fra Belkan. Ustios skæbne ligger i dine hænder. Befolkningens fremtid hviler på dine skuldre.

Ace Combat: The Belkan War er det nyeste PlayStation 2-udspil i den populære Ace Combat-serie. Aldrig før har dine evner som pilot og resultatet af dine kampe betydet så meget for, om din mission lykkes og for historien.

Funktionerne i Ace Combat: The Belkan War er blevet forbedret i forhold forgængeren i serien, Ace Combat: Distant Thunder, og evnen til at påvirke historien og andre figurer via dit individuelle gameplay er det mest spændende.

De beslutninger, du tager under en mission, afgør din "pilottype". Din type kan være lige fra nådesløs lejemorder, pragmatisk soldat til nobel ridder. Det er en spændende proces at nå frem til, hvilken type pilot du er, men du skal bare passe på med at være for kæphøj over for dine støttepiloter, da de hurtigt kan miste respekten for dig. Det emotionelle feedback-system betyder at kamphandlinger og svar over radioen påvirker, hvordan de andre figurer reagerer.

På den måde bliver Ace Combat: The Belkan War mere end bare et arkadespil, og et fleksibelt gameplay resulterer i mere end bare simulation, hvor du er helt inde i historien og er med efterhånden som plottet udvikler sig. Dette illustreres meget godt, når man efter missionens afslutning ser scener med piloter fra fjendtlige eskadroner, som du har kæmpet mod. Piloterne bliver interviewet flere år efter krigens afslutning, og deres minder varierer i forhold til, hvordan du reagerede i kamp.

Du kan spille historien igennem flere gange, da din "pilottype" påvirker missionerne, og du kan dermed opleve alternative missioner ved at variere den måde, du spiller på.

Ace Combat har rødder i luftbårne kampe, og den måde, hvorpå de nye funktioner giver dig indflydelse på historien, og forbedret A.I. hos fjenderne gør oplevelsen mere intens og overraskende. Nogle fjender vil slå sig sammen, andre vil kæmpe mand mod mand, og der vil altid være rivaliserende piloter, der forstyrrer din koncentration.

Hvis du selv skal have tid til at fokusere på missionen kræver det god koordination af dine støttepiloter, og med nye kommandoer til støttepiloterne kan du foretage dødbringende angreb.

Billedsiden er også blevet bedre, og spillet indeholder en lang række moderne kampfly, herunder mere end 30 fuldt licenserede fly. Der er 18 missioner, hvor du skal bekæmpe fjenden og sikre Ustios fremtid. Derudover er der en spilmode for to spillere, hvor du kan kæmpe mod en ven i split-screen-kampe med 10 forskellige stadier.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag