Phineas and Ferb: Across the 2nd Dimension

Udgivelsesdato: 31 Oktober 2012

Udgiver: SCEE

Udvikler: Virtual Toys

  
Tilgængelig for:
PSP®
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1

Spil med Phineas, Ferb og Agent P, når de kæmper mod den onde Dr Doofenshmirtz og hans undersåtter i bestræbelserne på at redde verden.

  • Rejs gennem forskellige dimensioner i et spændende eventyr fyldt med kampe, platformsaction og nye figurer, der skal låses op.
  • Udforsk 24 niveauer med otte spilbare figurer, og kast dig ud i episke bosskampe med seks opgraderbare gadgets.
  • Tilintetgør fjender, indsaml nye genstande, og du kan endda svæve gennem skyerne med en jetpack.

Del

Google+

Phineas and Ferb Across the 2nd Dimension ©2012 Disney. Published by Sony Computer Entertainment Europe. Developed by Virtual Toys and High Impact Games.

Hvordan er det at spille

Slå jer sammen for at redde Trekantsområdet

Historie

Slå jer sammen for at redde Trekantsområdet

Disney Channels mest populære duo nogensinde er ankommet i et dimensionshoppende eventyr til PSP for at ødelægge den onde dr. Doofenshmirtz' planer og redde deres hjemby Danville.

Da Phineas og Ferb ved et uheld får transporteret sig til en alternativ dimension – sammen med Phineas' søster Candace, dr. Doofenshmirtz og deres kæledyr Næbdyret Perry – får de sat gang i et vanvittigt eventyr, som vender den verden, de kender, på den anden ende. Efter at have mødt deres alternative modparter og opdaget, at Perry i virkeligheden er den superhemmelige spion Agent P, bliver de forfulgt gennem tid og rum af den alternative dimensions onde dr. D og hans hær af dødbringende robotter, som er fast besluttet på at ødelægge Trekantsområdet.

Tilbage i Danville – eller i det mindste et sted der ligner Danville – er Phineas og Ferb nødt til at samle sig nogle kraftfulde gadgets og slå sig sammen med hele holdet af spilbare figurer, hvis de skal gøre sig håb om at finde tilbage til deres egen dimension, frelse deres venner og redde deres hjemby.

Ferb, jeg ved, hvad vi skal lave i dag...

Præsentation

Ferb, jeg ved, hvad vi skal lave i dag...

Fans af den populære tegnefilmserie Phineas and Ferb vil kunne genkende hele rækken af figurer, gadgets og områder, som på loyal vis har taget turen fra fjernsynsskærmen til deres PSP-skærm.

Drengenes eventyr starter uden for deres hus i Danville – men der er noget, der ikke helt er, som det skal være, når de begiver sig om i baghaven for at bygge den "sejeste rutsjebane nogensinde". Lilla slim dækker husene og haverne i Danville – for ikke at nævne de grumme slimmonstre, der lurer om hvert et hjørne.

Heldigvis har Phineas og Ferb de tekniske evner, der kræves for at bygge et helt udvalg af fantastiske gadgets ud fra de arbejdstegninger og stumper af dagligdags skrammel, som du finder fordelt ud over alle banerne – såsom en superfjedrende Plat-o-pault, der kan fyre dem op i luften, eller den antityngdekraftstråle de har brug for, når de skal indsamle stumperne, som de skal bruge for at reparere deres Dimension Hopper.

På deres vej møder de venner, som vil hjælpe dem videre, bl.a. videnskabsnørden Baljeet, storesøster Candace og Næbdyret Perry – også kendt som Agent P – som får selskab af den mystiske Agent T ... eller Skildpadden Terry, som han er kendt som i Den Anden Dimension.

Hey, hvor er Perry?

Gameplay

Hey, hvor er Perry?

Når du hopper fra en dimension til den næste, kan du skifte mellem at spille som Phineas eller Ferb – det er praktisk, når du har en opgave, der kun kan løses gennem samarbejde. Foruden vores to helte møder du et helt hold af spilbare figurer, som kan hjælpe dig med dine opgaver – som Agent P og hans modstykke fra Den Anden Dimension, Agent T, som bevæbnet med deres hemmelige agentevner vil slutte sig til kampen for at overvinde de grumme slimmonstre. Mød disse venner, og de vil slutte sig til dit hold, så du kan vælge, hvilken kombination af figurer du vil benytte til at takle den næste bane med.

Hele vejen gennem dit eventyr finder du arbejdstegninger til specielle gadgets, som Phineas og Ferb kan bygge for at hjælpe dem på deres vej. Saml en arbejdstegning op, og du vil kunne se omridset af de ting, som du er nødt til at finde for at kunne bygge denne gadget – såsom en gammel fjeder og en tennisketsjer for at kunne bygge en Plat-o-pault, som sender drengene flyvende gennem luften. Du kan også samle specielle chips op, der giver energi til dine våben, f.eks. en baseballkanon, som du skal bruge for at holde slimmonstrene og den onde dr. D's robotter på afstand.

Der er mange morsomme øjeblikke i tegnefilmsekvenserne mellem banerne, såvel som de sjove bemærkninger, replikker og figurer som fans af Phineas og Ferb-tegnefilmene – unge som gamle – er kommet til at holde af.

Måske vil du også kunne lide

Disney•Pixar Cars 2

Disney•Pixar Cars 2

Genre: Racing
Udgivelsesdato: 4 November 2011
7+VoldOnline gameplay
psp
Disney • Pixar Toy Story 2

Disney • Pixar Toy Story 2

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 11 April 2012
3+
A Bug's Life

A Bug's Life

Genre: Eventyr
Udgivelsesdato: 11 April 2012
3+
Geronimo Stilton in the Kingdom of Fantasy The Videogame

Geronimo Stilton in the Kingdom of Fantasy The Videogame

Genre: Børn
Udgivelsesdato: 4 November 2011
7+Frygt
Phineas and Ferb Across the 2nd Dimension

Phineas and Ferb Across the 2nd Dimension

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 16 September 2011
7+