Jetpack Joyride

Udgivelsesdato: 21 November 2012

Udgiver: Beatshapers

Udvikler: Halfbrick Studios, Beatshapers

  
Tilgængelig for:
PS3™ PS Vita PSP®
Genre:
Platform
Spillere:
1

Tag på et højtflyvende eventyr gennem Legitimate Researchs laboratorier.

  • Ifør dig et at de sejeste jetpacks, der nogensinde er lavet og drag ud i luften.
  • Undgå lasere, missiler og meget mere, når du opgraderer dit udstyr og køber nye gadgets.
  • Se dine fremskridt i The Stash og sammenlign points online med dine venner.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Det er skønt at flyve

Præsentation

Det er skønt at flyve

Er du nogensinde fløjet ud i friheden gennem et tophemmeligt laboratorium med en rygraket, der er drevet af et maskingevær? I det anderledes og unikke Jetpack Joyride får du chancen for at prøve det, og takket være en skarp tegneseriestil er det samtidig en stor fornøjelse.

Det er fra begyndelsen helt åbenlyst, at dette spil ikke tager sig selv alt for seriøst. Helten, den sympatiske og helt almindelige Barry Steakfries, flyver gennem det farverige laboratorium, der er fyldt med morsomme videnskabsmænd, der reagerer på dine handlinger. Nogle får stød af deres egne dødsfælder, når de forsøger at flygte fra Barry, mens andre forsøger at gemme sig midt på banen. De fjollede videnskabsmænd bliver hurtigt det centrale i spillet, når de bliver slået frem og tilbage på skærmen, går op i flammer eller giver Barry en high-five, mens han flyver forbi.

Og selvom indslagene udelukkende er der for at få dig til at trække på smilebåndet, er hver eneste lille del af Jetpack Joyride udført med sans for detaljerne. Du kan mærke hvert eneste hop, skub eller slag, som stakkels Barry modtager på sin færd, og når du er færdig, vil du have lyst til at gøre det hele igen. Og glem endelig ikke at gemme nogle af dine – og Barrys – højdepunkter fra spillet i det særlige fotoalbum i slutningen af hver bane.

Dit livs flyvetur

Gameplay

Dit livs flyvetur

Spænd din rygraket fast, og drag ud på et unikt og højtflyvende eventyr, der giver dig action til fingerspidserne. Jetpack Joyride handler om små, intense skud af skøn underholdning, der vil få dig til at vende tilbage igen og igen.

Du tager styringen over den trængte sælger, Barry Steakfries, der forsøger at slippe ud af Legitimate Researchs' hemmelige laboratorium ved hjælp af en stjålen rygraket. Barry kan styres med en enkelt finger – enten ved at trykke på en knap eller ved at bruge PlayStation Vita-systemets trykfølsomme funktioner. Du kan sende den ufrivillige helt i luften med et enkelt skud fra rygraketten.

Du er nødt til at mestre den letforståelige styring for at sikre Barrys overlevelse. Laboratoriet er fyldt med laserstråler, målsøgende raketter og elektriske fælder, der alle forsøger at forhindre Barry i at slippe ud. Der er heldigvis hjælp at hente i de mange nyttige dragter og køretøjer, der er efterladt af Legitimate Researchs' skødesløse videnskabsmænd. Spring op på Bad As Hog-motorcyklen for at få fart på, eller tag en tur på den glubske robotdrage, Mr Cuddles.

Jetpack Joyride er yderst fængende og indeholder masser af underholdende samlergenstande samt et stort udvalg af missioner, heriblandt opgaver, hvor du skal flyve et bestemt antal meter eller indsamle et specifikt antal mønter. De tilfældigt skabte forhindringer holder dig på mærkerne, og jo længere du overlever, jo hurtigere kører banen. Så du får brug for nerver af stål og lynhurtige reflekser, hvis du skal overleve. Tør dine svedige hænder, og slå dine bedste scores op online, så Barry kan komme tilbage på sporet.

Måske vil du også kunne lide

Chronovolt

Chronovolt

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 21 November 2012
3+
Knytt Underground

Knytt Underground

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 21 December 2012
12+Bandeord
Ambassador Kane

Ambassador Kane

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 14 December 2011
7+Vold
Rayman

Rayman

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 29 Maj 2008
3+
Tales from Space: Mutant Blobs Attack

Tales from Space: Mutant Blobs Attack

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 22 Februar 2012
7+Vold
Zack Zero

Zack Zero

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 11 Januar 2012
12+Vold
The Impossible Game

The Impossible Game

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 7 September 2011
3+
Where is my Heart?

Where is my Heart?

Genre: Platform
Udgivelsesdato: 16 November 2011
3+