Midnight Club L.A. Remix

PSP®
Udgivelsesdato: 10 Oktober 2008
Udvikler: Rockstar
Udgiver: Rockstar

Oversigt

Ræs med halsbrækkende fart gennem gaderne i L.A. i den ultimative raceroplevelse til PSP.

Kør i de hotteste, virkelige tuningsbiler, muskelbiler og luksusbiler, eksotiske biler og superbikes, der findes på gaden i dag. Tilpas dit køretøj med de bedste eftermarkedsdele og byggesæt.

Og eksklusivt for Midnight Club L.A. Remix kan du rejse til Tokyo og teste dine evner mod de bedste kørere i verden.

Street racing uden baner og regler: Velkommen til Midnight Club.

Preview

Sømmet i bund

Regér gaderne i Los Angeles med din hule hånd i Midnight Club L.A. Remix

Midnight Club: LA Remix er det femte spil i Rockstar-racingserien, der følger i fodsporene på det tempofyldte Midnight Club: DUB Edition, hvor du ligesom i LA Remix kunne køre løb i Tokyo og tjene penge.

LA Remix tager alle de bedste bidder fra PlayStation 3-versionen og lægger dem i din hule hånd. Du starter din karriere med få penge på lommen, og du kan kun vælge en bil. Herfra skal du vise dig over for de hold, der regerer asfalten om dagen (for første gang i Midnight Club-serien) og natten.

Pimp my ride

Tingene skal dog lige være i orden først. Før du gør noget som helst, skal du vise dine racerevner og slå et par af de mindre gode gaderacerkørere for at opnå den meget nødvendige ære, der giver dig lov til at stille op i større og mere udbytterige løb. Hvis du kommer først og vinder førstepræmien, åbnes din garage, Hollywood Auto, så du kan lege med utallige tuningmuligheder.

Løbene foregår forskellige steder på kortet, som du nemt kan få adgang til ved at trykke på SELECT-tasten, og du har din GPS, så du kan angive de steder, du vil hen. Hver løbstype er farvekodet med tre farver. Grøn er de nemmeste løb, og rød er de sværeste.

Røde løb kræver, at du har en bil med en lidt større motor, før du deltager. Det er klogt at samle så mange sejre som muligt på de lettere racerbaner, samle gevinsterne og så opgradere bilen, før du tager kørehandskerne på til løb mod byens mere øvede kørere.  

Under løbene vil du drøne forbi klassiske LA-vartegn, men du vil ikke have tid til at stoppe og beundre dem, da LA Remix går hurtigt, meget hurtigt. Du kan dog gå tilbage og kigge igen i spillets Cruise-mode, hvor du kan udforske gaderne lidt mere dybdegående og opdage genveje og spring, der kan være værd at huske, hvis du virkelig gerne vil lægge dig forrest i konkurrencen.

Gadens konge

For at du kan glide rundt om de skarpe hjørner med halsbrækkende fart har Rockstar givet dig en lækker superevne, der giver dig mulighed for at sænke tiden, når du glider rundt om dem, forbi konkurrenterne og ind på førstepladsen.

Der er også andre evner under kølehjelmen. Når du først har fået penge nok, kan du købe dig noget NOS (Nitrous Oxide), som giver dig mulighed for i et kort stykke tid at køre forbi konkurrenterne på de lange lige stykker på vej mod mållinjen.

Hvis du er løbet tør for NOS og sakker bagud, kan du køre ind i en anden kørers slipstrøm ved at lægge din bil i en lige linje bag deres. Når du har gjort det, vil en måler hurtigt blive fyldt og bede dig om at trykke på R-tasten, så du kommer op i super hurtig fart.

Løbene består primært af at ramme kontrolsteder, og for at tingene hele tiden skal føles nye, har Rockstar indlagt en række spidsfindigheder. Nogle løb har kontrolsteder, der kan krydses i en vilkårlig rækkefølge i modsætning til almindelige spil mod hinanden.

I andre står du på startlinjen og skal blot ræse gennem Los Angeles eller Tokyo til mållinjen via en hvilken som helst gade, genvej eller spring. Det er disse særlige løb, der altid viser sig at være de mest vanvittige og nogle gange sjoveste.

Fast and furious

Det er nemt at deltage i løb. Du skal bare finde en anden kører på gaden, blinke med lygterne, og så er du klar. I nogle tilfælde får du mulighed for at køre mod modstanderen til startlinjen. Du vinder ikke nogen penge ved det, men du vinder ære.

En anden ny tilføjelse til Midnight Club-serien er superbikes. I LA Remix er der en hel garage fyldt med de tohjulede raketter, som du kan vælge, hvilket giver sjov i timevis, hvor du kan rode med forskellige køretøjsindstillinger.

LA Remix har også multiplayer for op til fire spillere via en lokal trådløs forbindelse med mange forskellige kaotiske og vanedannende modes, bl.a. Capture The Flag og Tag and Paint, hvor du kan hamre ind i andre spillere og få lak for point. Hver mode giver dig også mulighed for at bruge særlige våben som f.eks. at fryse modstandere i isblokke eller standse deres biler med en elektromagnetisk puls.

Spænd sikkerhedsselen, træd på speederen, og gør dig klar til racerløb i Los Angeles og Tokyo med 400 km/t i et af de hurtigste racerspil på PSP.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag