MotorStorm® Arctic Edge

Udgivelsesdato: 18 September 2009

Udgiver: SCEE

Udvikler: Bigbig Studios

PSP®
Medietype:
UMD
Genre:
Racing
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
2 - 6
Infrastrukturtilstand:
2 - 6
Netværksspil:
med netværksspil

MotorStorm-festivalen er startet i Alaska.

MotorStorms hæsblæsende racingfestival er pløjet igennem Monument Valley-ørkenen og har smadret gennem alt på dens vej på øen. Nu begiver verdens mest adrenalinfyldte offroad-racingturnering sig mod en helt ny udfordring: Alaskas frysende kolde omgivelser.

Kørere skal nu ikke kun dyste mod deres ondskabsfulde modstander, men også navigere gennem livsfarlige omgivelser med laviner, ødelagte isbroer og tre forskellige og aldeles ubarmhjertige løbshøjder. Det her bliver det mest fjendtlige terræn og miljø, du nogen sinde vil stifte bekendtskab med.

Spillet indeholder MotorStorms tempofyldte racingaction, hvor du kan ræse mod andre spillere via Infrastrukturtilstand på PSP i kampen om at nå øverst på de internationale ranglister. Du kan også dyste mod op mod syv venner trådløst via Ad Hoc-tilstand.

Så spænd sikkerhedsbæltet og gør dig klar til den koldeste og mest ubarmhjertige MotorStorm-festival hidtil.

• Helt nye køretøjer: Snowcat og Snow Machine

• Tilpas dit køretøj med nye dæk, udstødninger, spoilere, symboler og mærkater

• Ræs mod andre via Infrastrukturtilstand eller Ad Hoc-tilstand

  • Smut hen til MotorStorm Carrier i PlayStation Home* og se de cool mini-spil.

*Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Ny festival, nye udfordringer

Historie

Ny festival, nye udfordringer

MotorStorms halsbrækkende racerfestival har gennempløjet Monument Valley-ørkenen og smadret sig igennem alt på The Island. Nu står verdens mest vanvittige off-road-racing-konkurrence over for en helt ny udfordring: Alaskas bidende, nådesløse og isnende kulde.

Både erfarne og nye MotorStorm-kørere skal kæmpe mod ondskabsfulde modstandere og livsfarlige forhindringer som f.eks. pludselige laviner, bristede isbroer og tre forskellige og totalt nådesløse kørehøjder. Dette bliver det mest fjendtlige terræn og miljø, du nogensinde vil stå over for, så bered dig på den hårdeste MotorStorm-festival til dato.

Hils på Time Ticker

Præsentation

Hils på Time Ticker

Når du drøner gennem hvert løb, skal du ende i top tre for at vinde racerpoint og låse op for den næste udfordring i racerløbsrækken. Som supplement til de obligatoriske udfordringer er der en håndfuld nye tilføjelser til festivalen denne gang. Time Ticker kræver, at du øger dine point fra 0 til 999, og der tilføjes point til din pulje afhængigt af din position i løbet. Læg dig i front, så øges dine point dramatisk, jo længere du holder føringen. Når du har opnået 999, er løbet slut, og der låses op for en ny udfordring.

Ud over det primære spil er der også Time Trial-modes og Free Play, hvor du kan forbedre dine omgangstider og få styr på forskellige køretøjer på det kæmpestore udvalg af tilgængelige baner. Desuden låses der op for nyt udstyr, hver gang du fuldfører et løb, som du kan tilføje til din samling af køretøjer. På den måde får du et overvældende udvalg af tilpasningsmuligheder, der kan få dit køretøj til at skille sig markant ud fra de andre, særligt i de stærkt vanedannende multiplayer-modes.

Start motorerne

Gameplay

Start motorerne

Arctic Edge vil sætte selv den mest garvede MotorStorm-kører på prøve med sine 12 racerløbsruter, som kan spilles i begge retninger og tilbyder et stort antal veje med kæmpestore, buede hop, snoede grotter og faldende klippestykker, der kræver hurtige beslutninger og nerver af stål. Ligesom i PS3-versionen af det halsbrækkende racerspil er det enkelt og intuitivt at styre de enkelte køretøjer. L-tasten accelererer, mens R-tasten bremser, og Circle- og X-tasterne fungerer som henholdsvis turbo og håndbremse.

Når du har lært styrefunktionerne, går Arctic Edge for alvor i gang, idet du spiller dig gennem og mestrer hver og en af ruterne på de gruopvækkende baner. Der er otte køretøjsklasser at vælge mellem, efterhånden som du kommer længere i spillet. Hver klasse tilbyder en trio af modeller, som du kan låse op for og køre i.

Mens rallybiler, motorcykler, ATV'er og store lastbiler bydes velkommen tilbage til festivalen, er der også nogle nye tilføjelser til MotorStorms PSP-debut. De omfatter de enorme Snow Ploughs og de stilfulde og hurtige Snowmobiles, som begge har deres egen, unikke måde at hjælpe dig med at vinde hvert løb på. Med Snow Plough kan intet stå i vejen for dig, da du kan pløje dig vej gennem banen og forårsage ødelæggelser på de mindre og knap så robuste køretøjer. Snowmobile giver dig derimod mulighed for at bevæge dig hurtigt ind og ud mellem de andre køretøjer lige fra løbets start.

Test dine racerevner online

Multiplayer

Test dine racerevner online

Når du har finpudset færdighederne og mestrer banerne, er tiden kommet til at gå online med dine racerevner i infrastruktur- eller ad hoc tilstand, hvor op til seks spillere kan konkurrere på en bane efter eget valg på jagt efter den øverste podieplads. Hvis du har adgang til en trådløs internetforbindelse, kan du i infrastrukturtilstand enten skabe et spil efter eget valg eller bare springe ind i en anden spillers løb overalt i verden.

Når du designer dit racerløb, kan du vælge, om du vil køre en bane den ene eller den anden vej, vælge at tage kampen op i enten et løb eller et Time Ticker-slag eller deltage i op til fem omgange, hvis du gerne vil gøre løbet lidt mere udfordrende. I ad hoc tilstand er mulighederne præcis de samme. MotorStorm Arctic Edge er fyldt med en masse adrenalinpumpende modes, et dunkende soundtrack og et enestående udvalg af tilpasningsmuligheder og andre valgmuligheder. Du vil opdage, at du hele tiden tilføjer nye udseender til din hær af racermaskiner, som du så kan vise frem online.

Måske vil du også kunne lide

Disney•Pixar Cars 2

Disney•Pixar Cars 2

Genre: Racing
Udgivelsesdato: 4 November 2011
7+VoldOnline gameplay
psp
MotorStorm™ RC

MotorStorm™ RC

Genre: Racing
Udgivelsesdato: 22 Februar 2012
3+
Split/Second: Velocity

Split/Second: Velocity

Genre: Racing
Udgivelsesdato: 19 November 2010
7+Vold
psp