Fat Princess

Udgivelsesdato: 11 Marts 2010

Udgiver: SCEE

Udvikler: SuperVillain Studios

PSP®
Medietype:
UMD,Download
Genre:
Strategi
Spillere:
1 - 8
Ad hoc-tilstand:
2 - 8
Infrastrukturtilstand:
2 - 8
Netværksspil:
med netværksspil

Red en Fat Princess i lille format.

Din slanke prinsesse er blevet kidnappet og spærret inde på fjendens slot, hvor hun bliver stopfodret med kager, kager og atter kager - din slanke prinsesse er ved at blive den tykke prinsesse, og jo længere du er om at befri hende, jo tungere bliver hun.

Du har dog fanget fjendens slanke prinsesse, som nok skal gå et par kjolestørrelser op, når dine tropper tager sig af måltiderne, så fjenden får igen af samme skuffe.

Tiden står ikke stille for nogen, så du må hastigt stige i graderne i kongens hær og samle dine loyale arbejdere, krigere, bueskytter, troldmænd og riddere i et effektivt redningshold. Saml ressourcer til fremstilling af nye våben, forsvar dit slot, opgrader din hær, angrib fjenden og red til sidst din prinsesse.

• Spil missioner i singleplayermode, eller gå online vha. infrastrukturtilstand, og deltag i maniske multiplayer-blodbade for op til otte spillere
• Kombiner strategi i realtid, nærkamp og angrebs- eller forsvarstaktik for at redde din prinsesse
• Spil som en af seks figurklasser for at infiltrere fjendens fæstning og bringe prinsessen hjem til dit slot

• Besøg Fat Princess i hendes tronestue i PlayStation Home*, og nyd endnu flere stykker af den lækre kage
*Bemærk, at PlayStation Home kun er tilgængeligt på følgende sprog: engelsk, fransk, spansk, tysk og italiensk.

 

Del

Google+

Hvordan er det at spille

En gang for mange kilo siden

Historie

En gang for mange kilo siden

En dag i middelalderlandet Titania gik to uskyldige prinsesser gennem Schwarzwald, da de pludselig faldt over noget meget mærkværdigt. Foran dem voksede en lækkerbisken af en kæmpemæssig kage op af jorden. De to kunne ikke modstå fristelsen og mæskede sig igennem det hele, lykkeligt uvidende om den fare, der fulgte bagefter.

Derefter forsvandt prinsesserne med ét. 

Nu var prinsesserne havnet i en ulykkelig situation takket være deres afhængighed af denne delikate kages uimodståelighed og dens forheksede fyld. Prinsesserne befinder sig i noget af en redelighed, da de er spærret inde i fangekældre, desperate efter kage og for fede til at kunne bevæge sig på egen hånd.

Hvis denne historie skal ende lykkeligt, må du arbejde dig igennem eventyrlandet, redde din prinsesse og hjælpe hende tilbage til tronen med hjælp fra dine allierede, dine våben og – naturligvis – kage.

 

Med et cocktailbær på toppen

Præsentation

Med et cocktailbær på toppen

Titania er et underfundigt land bestående af slotte, kager og komplet kaos. Det er et nuttet, men dødbringende sted, hvor der vokser kager op ad jorden, og bueskytter lurer i buskene og venter på at slå dig ihjel, mens du henter et stykke til din overvægtige prinsesse.

Kontrasten mellem den søde prinsesse med de delikate kager og de hærdede krigere, der spreder blod og indvolde udover det hele, er essensen af spillets komiske genialitet. Denne tegneserielignende stil resulterer i, at mens du angriber dine fjender, sidder din buttede prinsesse tilbage i sin celle og kræver flere kager til sin søde tand.

Hver enkelt figur kan tilpasses, uanset om det drejer sig om hår, hudfarve eller stemme, således at han kan se sig ligeså barsk og ondskabsfuld ud på slagmarken, som du ønsker det. Se ham vælte ind i Titania med brølet "hvem har magten?!", før han angriber en stakkels fjende.

Titanias mange afhuggede lemmer og blodplettede græs suppleres af spillets komiske fortællerstil, der giver anledning til en del grin igennem historien.

 

Hun er ikke fed – hun er min prinsesse

Gameplay

Hun er ikke fed – hun er min prinsesse

Du har utvivlsomt reddet dusinvis af prinsesser i løbet af dit liv som videospiller, men hvordan bærer man sig ad med at holde på en enkelt af dem? Svaret er enkelt: Fyld hende med kager, indtil hun er for fed til, at hendes redningsmand kan bære hende. På hver enkelt bane finder du kæmpemæssige dynger af lækre kager, der er for fristende til, at hendes kongelige tunghed kan modstå dem. Slæb dem med tilbage, så du har du skaffet dig en ret så uflytbar gevinst.

Du kan vælge, om du vil være Kriger, Troldmand, Præst, Vandringsmand eller Arbejder, og det er lige så enkelt som at iføre sig den pågældende hat fra hattemaskinerne. Du kan når som helst skifte figur for at benytte dig af deres varierede færdigheder. En præst har f.eks. helbredende kræfter, og en arbejder kan fælde træer og bygge stiger, katapulter, broer og meget mere. Sidstnævnte kan også opgradere hattemaskinerne for at låse op for sekundære færdigheder som f.eks. et haglgevær som supplement til vandringsmandens bue.

Kun din egen fantasi sætter grænser for, hvordan du udfører din mission. Fat Princess er omfattende og tilgængeligt, fordi dets verden fungerer så logisk. Når du går i vand, bliver du langsommere, og hvis du skyder pile igennem en brændende fakkel, antændes de. Hvis du hugger løs på et træ med en økse, falder det på et eller andet tidspunkt omkuld, og du kan tiltvinge dig adgang til et slot ved at smadre hoveddøren. Indledningsvist handler gameplayet om at eksperimentere – du undrer dig over, om du kan gøre et eller andet og finder uvægerligt ud af, at det kan du.

Hundesultent vanvid

Multiplayer

Hundesultent vanvid

Op til otte spillere kan springe ind i Titania sammen, enten via infrastrukturtilstand eller ad hoc-tilstand, og spille et hvilket som helst af de syv delikate, sukkersøde spiltyper.

I Red prinsessen skal du redde din skrupsultne heltinde fra det modsatte teams slot, mens du stadig holder deres prinsesse fanget – vinderen er det team, der først har begge prinsesser på slottet. I Snup og stjæl er det hele vendt rundt på hovedet, og du skal kidnappe det modsatte holds prinsesse fra tronen tre gangen for at vinde spillet.

Nogle spil handler bare om at male byen rød med vennerne. I Rydning skal du overbringe en gave til fjendens slot... Det er en meget tung gave, der eksploderer, når den efterlades uden opsyn i 30 sekunder. I Manden med leen kan op til otte spillere træde ind i Gladiator-arenaen for at slå pjalterne sammen og få ram på døden i en personificeret udgave.

Invasion handler om territorier: Få fat i forposterne, så du kan dræne dine modstanderes helbred. Og så er der Team Deathmatch... Her gælder det kamp til døden mellem to team og en kæmpe omgang cremefyldt kaos, du kan sætte tænderne i.

Måske vil du også kunne lide

Angry Birds™ Trilogy

Angry Birds™ Trilogy

Genre: Puzzle
Udgivelsesdato: 28 September 2012
3+
Dungeon Defenders

Dungeon Defenders

Genre: Strategi
Udgivelsesdato: 21 December 2011
12+Vold
Castle Rustle

Castle Rustle

Genre: Strategi
Udgivelsesdato: 16 Februar 2011
7+Vold
The Fancy Pants Adventures™

The Fancy Pants Adventures™

Genre: Eventyr
Udgivelsesdato: 20 April 2011
7+Vold
Plants vs. Zombies

Plants vs. Zombies

Genre: Real time-strategi
Udgivelsesdato: 9 Februar 2011
12+Vold
PixelJunk™ Monsters Deluxe

PixelJunk™ Monsters Deluxe

Genre: Strategi
Udgivelsesdato: 1 Oktober 2009
3+
Fat Princess

Fat Princess

Genre: Strategi
Udgivelsesdato: 30 Juli 2009
16+VoldBandeordOnline gameplay