Ghostbusters™: The Video Game

PSP®
Udgivelsesdato: 4 November 2009
Udvikler: Terminal Reality
Udgiver: SCEE

Oversigt

Bliv slimet i dette skræmmende nye eventyr, der er skrevet af de originale Ghostbusters-skabere, Dan Aykroyd og Harold Ramis.

  • Slut dig til det originale hold som den nye rekrut, der er eksperimentel udstyrsteknikker
  • Brug alt det nyeste eksperimentelle udstyr til at kontrollere kaos - fra de fritsvævende dampe til fokuseret ikke-terminalt repeterende fantomer... og det, der er værre
  • Fang spøgelser med en opgraderbar proton pakke, kraftige spøgelsesfælder og PKE-meter

Preview

Poltergejst-politiet

Fang frække spøgelser, pas på Slimer, og genoplev magien fra Ghostbusters-filmene på PSP med Ghostbusters: The Video Game.

Ghostbusters III

Ghostbusters: The Video Game er baseret på filmserien, der var et gigantisk hit, og indeholder en helt ny historie, der genforener alle de originale medvirkende for at genfinde den unikke blanding af humor og fjollet horror, som var med til at gøre den originale film til et biografhit og en sensation inden for populærkulturen.

Ghostbusters: The Video Game er skrevet af de oprindelige Ghostbusters-forfattere Harold Ramis og Dan Aykroyd, og for første gang i over 20 år genforenes de oprindelige medvirkende fra filmene, herunder Bill Murray og Ernie Hudson. Skuespillerne giver både deres stemmer og udseende til spillet i denne helt nye historie, som foregår to år efter begivenhederne i Ghostbusters II. Manhattan bliver endnu en gang invaderet af spøgelser og overnaturlige kræfter.

Du får chancen for at jage, angribe og fange et helt opbevaringsanlæg fuld af skrækindjagende spøgelser i en række sjove og skræmmende kampe for at redde New York fra byens seneste overnaturlige epidemi. Who ya gonna call? Ghostbusters!

Den nye mand eller kvinde

Du slutter dig til Ghostbusters-teamet som en tekniker inden for eksperimentelt udstyr og får til opgave at være den nye i teamet, som skal afprøve alt det nyeste indenfor spøgelsesfangerteknologi. Når du har taget en hurtig udforskningsrundtur rundt på den berømte brandstation i New York City, bliver du straks kaldt ud for at undersøge en kæmpe eksplosion, som har rystet New York-museet og, endnu mere urovækkende, museets Gozer-udstilling. Gozer, hvis nogen ikke skulle kende Ghostbusters-forhistorien, var skurken i den første film og det onde væsen, som næsten tvang New York i knæ, før det blev forpurret af den kvikke kvartet.

Ligesom udgaverne til PS3 og PS2 opfordrer Ghostbusters på PSP dig til at smadre alt inden for synsvidde, hvilket giver byen nogle enorme regninger. Hvorfor? I denne helt nye historie er Walter Peck, som var med i den første film, blevet jeres chef, og Ghostbusters vil gerne gøre tilværelsen så sur for ham som muligt ved at forårsage enorme ødelæggelser, hver gang de bliver kaldt ud på en opgave. Vægge kan afbrændes, møbler sprænges i småstumper, og uvurderlige antikviteter kan smadres til atomer med et enkelt skud fra dit pålidelige protonvåben.

Når du opdager et gespenst på flugt, skal du skyde det med dit protonvåben, indtil dets helbredsmåler er i bund. Når det er klaret, kan du gå i gang med tilfangetagelsen ved at holde R-tasten nede for at indfange spøgelset. Du bliver derefter bedt om at udføre en række knaptryk i Wrangling mode for at kyle spøgelset opad, nedad, til venstre eller til højre, indtil du endelig har opbrugt alt dets energi og sænker det ned i den fælde, du har smidt på jorden under det ved at trykke på ned-knappen. Alle spøgelser er selvfølgelig ikke lige lette at fange, så du bliver nødt til at være snu for at mestre spillets Wrangling technique.

Protonvåben

Selvom din Blast Stream er dit primære skydevåben i Ghostbusters: The Video Game, låser du også op for en masse ekstra våben i kampen mod de hærgende poltergejster i New York City. De protondrevne skydevåben omfatter Boson Darts, ustabile boson-partikler, der hurtigt overopheder dit protonvåben og kun bør anvendes sjældent.

Så er der Slime Blower Mark 2, et våben der kan uddrive ånder fra besatte mennesker eller genstande, samt en Shock Blast, et kraftfuldt hovedvåben, som er ekstremt nyttigt til nærkampe, og som kan gøre virkelig meget skade på ethvert spøgelse, som kommer lidt tættere på, end du bryder dig om. Gennem hele spillet skal du mestre hver enkelt af dem og bedømme, hvilke våben der er de rette til situationen, når New Yorks spøgelsesverden kommer stormende imod dig og vil gøre alt for at undgå tilfangetagelse og en evighed indelukket i Ghostbusters' opbevaringsanlæg.

Tegnefilmshelte

Ghostbusters: The Video Game på PSP indeholder en unik visuel stil, som gør det endnu mere tiltrækkende at gå i gang med at spille. Nogle gange føles det nærmest, som om du er med i en episode af de oprindelige Real Ghostbusters-tegnefilm, som kunne opleves på tv-skærmen i senfirserne og de tidlige halvfemsere. Spillet har desuden et vanvittig morsomt manuskript af Aykroyd og Ramis, hvor vittighederne står i kø og vil få dig til at knække sammen af grin fra start til slut.

Med yderligere gæsteoptrædener fra stjernerne fra filmene, herunder William Atherton (Walter Peck), Annie Potts (Janine) og stjernen fra Heksene fra Warren Manor, Alyssa Milano, som den nødstedte kvinde, er Ghostbusters: The Video Game fyldt med førsteklasses succesunderholdning i ministørrelse på PSP. Desuden kan du altid gå på opdagelse på den berømte brandstation, hvor du kan spille gamle missioner igen for at få flere point. Du har også Tobin's Guide ved hånden, en encyklopædi for spektral viden, så der er masser af ekstra gameplay, som du kan udforske, når du ikke lige kæmper mod horder af gespenster og spøgelser.


PlayStation Mobile er ankommet

PlayStation Mobile er ankommet

Spil fantastiske spil på din smartphone, tablet og PS Vita

Begynd at spille i dag