Valkyria Chronicles™ II

Udgivelsesdato: 3 September 2010

Udgiver: Sega

Udvikler: Sega

PSP®
Medietype:
UMD
Genre:
Role-Playing Game
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
2 - 4
Infrastrukturtilstand:
Ingen
Netværksspil:
med netværksspil

Oplev den kritikerroste taktiske RPG-serie skabt udelukkende til PSP!

• Med et forbedret BLiTZ kampsystem med flere våben og figurtilpasninger, nye militærenheder og klasser, end du nogensinde før har set

• Kæmp i over 200 single player missioner såvel som fire spillers Ad Hoc co-operative mode

• Udforsk over tredive forskellige, smukt tegnede og actionmættede kort i mere end ti forskellige omgivelser

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Ilddåb

Historie

Ilddåb

Valkyria Chronicles II fås kun til PSP og er fortsættelsen til det roste PlayStation 3-spil. Du spiller rollen som Avan Hardins, en ilter 17-årig fyr, der optages på Lanseal Military Academy og søger at afdække detaljerne omkring hans dekorerede brors mystiske død. Da Gallias hær ligger i ruiner efter den anden europæiske krig, bliver Avan og hans medkadetter i al hast kaldt ud til frontlinjen for at kæmpe mod den galliske revolutionshær.

Efterhånden som dine strategiske færdigheder øges, beviser dine uprøvede rekrutter deres værd i en række voldsomme sammenstød på Gallias gader og marker. I takt med, at du langsomt driver oprørerne tilbage, opdager du også sandheden om Avans brors fald.

En anderledes streg

Præsentation

En anderledes streg

Det er umuligt at tale om Valkyria Chronicles II uden at nævne spillets betagende grafiske stil. Hvert eneste element er en visuel fornøjelse med en blanding af stemningsfulde, luftige akvarelfarver og de dristige streger fra japanske animétegninger. Tegneseriedialoger flyder sammen med levende, animerede sekvenser, og selve missionerne er en festforestilling af farverige detaljer, som står i modsætning til den dystre underliggende handling.

Når du går fra det overdådigt designede Academy med dets imponerende figurer til en af de mange forskellige slagmarker, får du først vist en forenklet oversigt over missionens mål, hvor dine tropper er vist med markører på et kort. Når du vælger en enhed, skifter spillet til tredjepersonsperspektiv, så du rigtig kan nyde de stiliserede kulisser og det intelligente niveaudesign på nært hold.

Valkyria Chronicles II er lige så tilgængeligt, som det er smukt, med en række enkle træningsmissioner, så du kan få styr på spillet, samtidig med at der er omfattende mængder af tilgængelig information, som du kan studere, hvis du mangler en vinderstrategi. Selvom der er en storslået historie at fortælle og en endnu mere storslået kamp, der skal udkæmpes, bliver du fulgt på vej i dit eget tempo - og før du ved at det, kribler det i dig for at komme ud på slagmarken.

Et taktisk geni

Gameplay

Et taktisk geni

Før du trykker på aftrækkeren i vrede, er det en god idé at lære Lanseal Military Academy at kende, hvor du kan tilegne dig viden, men som også fungerer som en stærk kommandopost. Det er her, du vælger, hvilken deling, der skal følge Avan på de enkelte missioner, udfører essentielle opgraderinger af våben og udstyr, finpudser taktikken og får mere at vide om dine rekrutter. Efterhånden som du får mere kamperfaring med hver mission, kan du også forbedre din delings effektivitet med et besøg hos den frygtindgydende exercitssergent. I mellemtiden kan du forbedre tanks og pansrede køretøjer med de penge, du tjener, når du fuldfører en mission.

Når din deling er så kampklar, den kan blive, er det tid til at kaste dig ud i et ikke helt almindeligt, turbaseret strategispil. I stedet for at placere din figur og vælge mellem en række menupunkter, som man gør i et traditionelt rollespil, er det i Valkyria Chronicles II den omhyggeligt udformede verden, der er centrum for begivenhederne. Når du har valgt din deling, er du klar til at udsende den direkte til dine tropper eller til Gallias bondegårde, købstæder og byer.

Kampene er en intens affære, der skifter problemfrit mellem sammenstødene i jordhøjde i Action-mode og det store overblik i Command-mode. Du får direkte kontrol over hver enkelt enhed og skal manøvrere soldater og fartøjer til de positioner, der giver størst chance for at få overtaget. Når du vælger en enhed i Command-mode, bruger du et Command-point, mens bevægelser på jorden tapper din Action-pointmåler, så det gælder om at bringe din deling til en god position uden at gøre den sårbar. Når du har opbrugt alle dine Command-point til at arrangere smarte spærreildsvinkler, kan du læne dig tilbage og håbe, at fjenden vandrer lige ind i din fælde...

Det er et kompot af ideer præsenteret i 200 missioner i miniaturestørrelse, der er perfekte til PSP, men som også har så mange muligheder for opgradering, planlægning, manøvrering, kamp og strategisk tænkning, at det ikke er nok bare at tage Valkyria Chronicles II bid for bid. Det er et af de mest intelligente og medrivende spil, du kan finde. 

Våbenbrødre

Multiplayer

Våbenbrødre

Da Valkyria Chronicles II har en virkelig omfattende kampagne-mode, ville det være nærliggende at tro, at det udelukkende er et singleplayerspil. Ikke desto mindre kan du i ad hoc tilstand slutte dig trådløst sammen med andre spillere i en række konkurrence- og samarbejdsscenarier, hvilket er den perfekte undskyldning for at samle en gruppe venner til en omgang Valkyria Chronicles II.

Hvis du har lyst til at udfordre en anden spiller, kan du føre din krigshærdede hær ud på en serie af multiplayerkort. For at sikre en ligeværdig kamp kan du tilføje et handicap, så du er på lige fod med modstanderen, selvom den bedste kur er at hærde dig selv i singleplayermissionerne.

Mand mod mand-kampene giver de bedste chancer for at vinde håneretten, men samarbejds-moden giver dig mulighed for at slå dig sammen med op til tre andre spillere og danne fælles front mod fjenden. Du kan spille dig gennem missioner fra det primære spil, så ud over at tilføje en stor variation i spilmulighederne kan du også få hjælp i de mere vanskelige scenarier. Begge modes giver dig mulighed for at bruge det, du har lært i singleplayermissionerne, til at overgå dine venner.

Måske vil du også kunne lide

Ni No Kuni: Wrath of the White Witch

Ni No Kuni: Wrath of the White Witch

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 1 Februar 2013
12+VoldBandeordHasardspil
Shin Megami Tensei: Persona 3 Portable

Shin Megami Tensei: Persona 3 Portable

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 7 September 2011
12+Vold
White Knight Chronicles™: Origins

White Knight Chronicles™: Origins

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 10 Juni 2011
12+VoldOnline gameplay
psp
LUNAR: SILVER STAR HARMONY

LUNAR: SILVER STAR HARMONY

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 27 Oktober 2010
12+VoldBandeordSex
FRONT MISSION® 3

FRONT MISSION® 3

Genre: Strategi
Udgivelsesdato: 1 September 2010
12+Vold
Valkyria Chronicles

Valkyria Chronicles

Genre: Role-Playing Game
Udgivelsesdato: 31 Oktober 2008
16+