Silent Hill®: Shattered Memories

Udgivelsesdato: 5 Marts 2010

Udgiver: Konami

Udvikler: Climax

PSP®
Medietype:
UMD
Genre:
Action/eventyr
Spillere:
1
Ad hoc-tilstand:
Ingen
Infrastrukturtilstand:
Ingen
Netværksspil:
ingen netværksspil

Tag tilbage til Silent Hill som Harry Mason, og genoplev mareridtet på PSP.

  • Du indtager endnu engang rollen som Harry Mason i en ny udgave af det oprindelige Silent Hill.
  • Dyk ned i en skrækindjagende, forgrenet historie, hvor hver beslutning og hver handling har konsekvenser.
  • Test din psykologiske profil, og se verden vride og ændre sig på baggrund af dine svar.

Del

Google+

Hvordan er det at spille

Amerikas mest uhyggelige by

Historie

Amerikas mest uhyggelige by

Et biluheld. En ung mand, der leder efter sin datter. En ensom by og en sandhed, der er begravet i sneen.

Harry Mason vågner op ved rattet, hans bil er smadret, og hans datter Cheryl er forsvundet. Han tramper desperat rundt i sneen gennem den mystiske by Silent Hill, tynget af skyldfølelse og forvirring og kun bevæbnet med en lommelygte og en mobiltelefon.

Mens mysteriet udfolder sig, dykker du ned i Harry Masons psyke... og din egen.

Spændingen intensiveres

Præsentation

Spændingen intensiveres

I tråd med Silent Hill-traditionen er grafikken lidt grovkornet, hvilket gør den skumle by endnu mere mystisk. Uhyggelige visuelle effekter som silhuetter af børn, der løber ind i dit synsfelt, får dig til at hoppe i stolen, og stemningsskabende lyde som f.eks. hvid støj fra vigtige objekter holder dine nerver på pinebænken under hele spillet.

Når du ikke flygter fra gespenster eller løser opgaver, går der meget tid med at bruge din mobiltelefon. Den fungerer som dit kommunikationsmiddel, kort, kamera og informationslager. Den kan også dykke ned i det overnaturlige, og den modtager ofte tekst- og talebeskeder fra Silent Hills dystre fortid.

Spillets soundtrack er komponeret af Akira Yamaoka og er med sangerinden Mary Elizabeth McGlynn, som også har arbejdet på andre Silent Hill-titler. Det hjælper også med at skabe den dystre stemning og bygger op til crescendoer, når dramaet når sine højdepunkter.

Kamp eller flugt?

Gameplay

Kamp eller flugt?

Harry Mason er ingen superhelt - han er en ganske almindelig mand fanget i en ualmindelig situation, og når han står ansigt til ansigt med sjælløse gespenster, er hans instinktive reaktion ikke at kæmpe, men at løbe. Silent Hill: Shattered Memories er en unik indgang til serien, da der ikke er nogen kampe. Du skal i stedet flygte fra de dæmoner, der lusker efter dig, og bruge undvigetaktikker i de dele af spillet, der virkelig får pulsen op.

Der er monstre i nærheden, og Harry vil sprænge døre undervejs og hive ting ned, hvis han kan bruge dem som forhindringer. Hvis en fjende kommer tæt på dig, griber de fat i dig, og du skal trykke på den rigtige handlingsknap i tide for at slippe fri. Der er flere mulige veje, så du skal også tænke hurtigt, da det ikke nytter noget at slippe ud af fjendernes kløer, hvis du ikke kommer derhen, hvor du skal være.

Resten af spillet går med at udforske byen og løse opgaver, som er intelligent integreret. Et højdepunkt foregår i et billedkunstlokale, hvor du skal flytte rundt på en skulptur, så der afsløres et telefonnummer, som kan låse en dør op...

De opgaver, du møder, og hvordan historien går, afhænger af dine handlinger og din egen personlighed. Rundt om i spillet er der spredt samtaler med en psykolog, hvor du skal gennemføre aktiviteter som f.eks. at farvelægge et billede og besvare spørgsmål ærligt. Dine svar vil påvirke handlingens gang og også hvilke områder, der er tilgængelige for dig.

Måske vil du også kunne lide

Silent Hill Book of Memories

Silent Hill Book of Memories

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 1 November 2012
16+VoldOnline gameplay
RESIDENT EVIL DIRECTOR'S CUT

RESIDENT EVIL DIRECTOR'S CUT

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 23 Marts 2011
18+Vold
Silent Hill Origins

Silent Hill Origins

Genre: Action/eventyr
Udgivelsesdato: 16 November 2007
18+
psp